Dansk metal. Ikke blot beskrivelsen af et fagforbund, men også den genre, LET skriver sig ind i. Trioen er nu blevet til fire, men opskriften er den samme: Metal-inspireret rock med danske vokaler.
Og overraskelsesmomentet i denne disposition er stadig intakt på bandets tredje udspil. Der synges endda ret fedt mellem Klaus Evald og Asmus Thomsen – og til tider er vi også ude i noget potent rock. Desværre holder den ikke hele vejen hjem og den ellers hjemmegjorte produktion bliver flere steder simpelt hen for pæn til at det rigtigt kvalificerer til at være metal.
Der mangler, med andre ord, lidt kant.
Idéen med at skrive på dansk er dog ikke bare sympatisk, men også ganske vellykket flere steder. Bedst står nok afslutningsnummeret, ‘Satans Nervevrag’, der står skarpt som en kritik og et billede af, hvordan vores hang til dokumentation i samfundet har nogle utilsigtede effekter.
Det er tunge emner, og både svigt og selvmord er på tapetet. Men når LET falder i den mere symfoniske gryde, så udebliver fascinationen og troværdigheden lidt. Det bliver på én eller anden måde både for storladent og for lidt poetisk til, hvad vores modersmål kan klare.
‘Sorte Dage’ bliver eksempelvis for meget med dobbelt stortrommepedal og symfoniske klangflader nedenunder ellers ganske tonsende energi. Ja, frække effekter er der også plads til – men når man breaker ned og tager et klaver-akkompagneret stykke, så er risikoen, for at det bliver for meget, overhængende. Og ja, det er så også tilfældet her, synes jeg.
Indspilningen er som sagt fin og overbevisende. Lidt bund-tung, men fungerer fint skruet sammen og også både gode idéer her og der og med hang til symfoniske passager. I virkeligheden er det helt imponerende hvad de har fået ud af at lave dette selv. Og imponerende er det da for så vidt, når bandet kommer buldrende for fuld skrue som i ‘Østvendte Kyster’, som også byder på nogle growl-lignende call-response passager. Men det bliver desværre alligevel et lidt for selvhøjtideligt og pænt udtryk, der frembringes.
Ærgerligt nok, da drengene i LET tydeligvis har en meget afslappet attitude, hvilket kan læses ud af et meget uhøjtideligt formuleret pressemateriale – og desuden understreges af en flot, flot, våd prut som afslutter EP’en.
Ret beset er der to gedigne numre, ‘Østvendte Kyster’ og ‘Satans Nervevrag’ – men når de andre to så ikke lever op til standarden, ser det procentvis lidt sløjt ud. Al ære og respekt for at synge på dansk og i den grad løbe mod strømmen. Men der mangler noget kant og noget vildskab over det hele og EP’en må siges at være godt, men for pænt, indspillet. Og overproduceret flere steder.
Det er egentlig en plade, jeg godt kunne finde på at vise frem for andre, da dansksproget metal ikke er noget, man hører hver dag. Men det skulle være på grund af dette kuriosum – ikke på grund af at EP’en som sådan er vanvittigt interessant.
Så i den sidste ende jeg på at uddele tre stjerner.
Af Troels-Henrik Balslev Krag
Besøg LET på facebook
Tak for anmeldelsen, Troels-Henrik. Nu definerer vi os nok selv mest som rockmusik, men sådan er det jo. Det er i hvert fald en utrolig fair anmeldelse, og vi er rigtig glade for, at du har taget dig tiden til at sætte dig ind i vores musik.
vh Asmus, LET