Lørdag fik Radar besøg af The Awesome Welles, som barsler med opfølgeren til deres selvbetitlede debut. De nye numre stod stærkt, men til gengæld forstyrrede tekniske problemer bandet lidt undervejs.
Begyndelsen af julefrokostsæsonen, og et ikke bredt kendt københavnsk band med ret ukendt Aarhus-opvarmning resulterede kun i ca. 40 publikummer på Radar. Under Nicotine Nerves, der stod for opvarmningen var en håndfuld publikummer (i perioder primært en) godt med, mens resten holdt sig mere forsigtigt på afstand af den støjende garage-punk duo.
Det var ikke fordi de brillerede teknisk, og der manglede noget af den tyngde og dynamik i samspillet mellem guitar og trommer, som for eksempel gør musikalsk beslægtede Jet Black til et eksplosivt bekendtskab. Nicotine Nerves har måske mere en snert af punket grunge, og egentlig også godt fat i nogle hooks, og den lidt ligeglade attitude matchede det musikalske udtryk, selv om det kom til at virke lidt akavet og fjollet ind i mellem.
Nicotine Nerves er tydeligvis også stadig et ungt og relativt umodent band, som selvfølgelig kan udvikle flere strenge at spille på i udtrykket. Et udtryk, som dog blev mere varieret som deres sæt skred frem, og derfor fremstod det bestemt ikke uinteressant.
The Awesome Welles ★★★★☆☆
Jeg har efterhånden oplevet The Awesome Welles live en håndfuld gange, senest til årets Spot Festival, hvor de sammenbidte og velspillende fik skudt en håndfuld nye numre og et par fra debutalbummet ud på en halv times tid. Denne aften havde de mere tid til at udfolde et sæt, men startede dog også her med fire nye numre i rap.
Og lad det være sagt med det samme, at de nye numre lyder spændende. De bygger videre på, og udvider, den mørke rocklyd fra debutten, hvor blandt andre Springsteen lurer i baggrunden. Faktisk overskyggede et par af de nye numre også de fleste af de ældre – især stod den langsomt opbyggende åbner (‘Down By the River’s Edge’?), den fængende ‘On the Edge of Town’ (her gætter jeg på titler), samt lukkeren stærkt i billedet.
Blandt de ældre numre var det især ‘On a Sunday’ og en gnistrende version af ‘Out of the Woods’, hvor Jakob Løkkegaards guitar fyrede nye nuancer til lyden, som stak ud. Flere steder blev der også føjet synths til af den medlevende tangentspiller, og det gav også lidt nyt til udtrykket, mens ‘Factory’s industrielle backtrack indledningsvis drillede lidt – den blev dog sendt fint afsted alligevel, og fik også lokket en del anerkendende nik ud af det lidt tilbageholdende og forsigtige publikum, som det meste af koncerten holdt sig på sikker afstand af scenen.
Flere steder undervejs måtte Adam Allen i front dog bede om at få justeret lyden på sin monitor, og da alle Allens guitarer strejkede mod slutningen, kunne man ane en begyndende frustration hos frontmanden. Den blev dog heldigvis kanaliseret ud som ekstra energi, da guitaren blev kastet til side og Allen rev mikrofonen fri fra stativet og gav lidt los til sidst. The Awesome Welles kan virke ret forknytte, fokuserede og stramme i deres udtryk, og på en måde var det som om lidt af den stramhed blev smidt overbord, da problemerne med guitaren blev for meget. Det klædte egentlig bandet, at måtte give slip på lidt af perfektionismen.
Der ligger nemlig også et potentiale for utæmmet vildskab i The Awesome Welles, som denne aften fremstod som en godt sammenspillet enhed – også mens der var nogle tekniske problemer på scenen. Måske var det faktisk også til større irritation for bandet end for publikum, for lyden var generelt fin i salen. Og måske netop fordi, det lod til at irritere især Adam Allen i front, kom det alligevel til at påvirke oplevelsen en lille smule. Han virkede i hvert fald en smule mere sammenbidt end vanligt da han lod mikrofonen falde under sidste nummer og udvandrede for scenen, som han nu under alle omstændigheder har for vane til The Awesome Welles’ koncerter. En exit, der fungerer ganske glimrende, blandt andet fordi, resten af bandet så rocker og støjer ud så det gnistrer. Denne aften var ingen undtagelse, men alligevel havde jeg en fornemmelse af, at tændingsniveauet ikke helt var, hvor det for eksempel var til bandets koncert på årets Spot festival.
At The Awesome Welles, selv på en aften hvor teknikken drillede lidt, stadig kunne levere en god koncert er et tegn på kvalitet, og bandets nye materiale lover rigtig godt for det kommende album, som forventes til foråret. Der får Aarhus-publikummet forhåbentlig igen muligheden for at opleve bandet, uden for mange tekniske benspænd. Oplevelsen denne november aften lander på 4 stjerner.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
