I fredags, på Veteranernes Dag, udsendte dark country gruppen SuperScum deres nye mini-album/EP Blackout, der rummer en række sange der er inspireret af livet som udsendt soldat – noget hvor sanger- og sangskriver Claus Flindt Bjerg kan trække på personlige erfaringer.
Det er med stærk amerikansk accent SuperScum spiller country – og så lige lidt mere. De første par numre på Blackout står nemlig ikke ubetinget i countryens tegn, mens EP’ens sidste numre trækker mere klassisk fra.
Åbneren ‘Rid the Nation’ er fire slag i gulvet derudaf: Masser af drive, masser af opbygning til refrænet, det går ”I need the fire / and you need it, too / See the spark runs through the flame / It’s all for you”. Hvor meget mening dét så giver er lidt sekundært – det er fire slag derudaf, og guitaren kan endda visse steder lyde som noget The Edge kunne have spillet.
‘James Dean Days’ trækker en smule mere i en slow country-retning uden at blive alt for stereotyp. Mundharpen spiller en fin rolle som tema, og et smukt, smukt mandekor bakker refrænet op. Det er voldsomt lækkert! Der spilles virkelig kompetent og der er produceret i lyden på ret højt niveau – med trækorgel i refrænet og opbygning af lag uden at det sovser for meget ud. Hell, vi får endda enkelte klaver-toner til at markere 1-slaget i de sidste refræn. Tricks? Jeps. Virker det? I den grad!
Teksten handler så om at blive gammel og erkende, at man nok har været kønnere tidligere – hvilket alt andet lige medfører et stille smil hos lytteren – især i kombination med det refræn!
Men når vi så ud over de to åbningsnumre, går der mere støv og country i den. Komplet med hey-kor og southern yodel på’Carefully’ og mundharpe til at sætte ørkenstemning på ‘Devil in Me’. Accenten er så tyk, at det visse steder virker lidt komisk, men ret beset er der meget country, hvor man undrer sig over hvor vidt det er seriøst eller for sjov. Der spilles dog stadig virkelig godt, og leveres hooks og tricks en masse.
‘Take It All Away’ og ‘Two Souls’ lukker EP’en ned, hvor sidstnævnte får en tur med fingerspil på en akustisk guitar, mens ‘Take It All Away’ har ballade-elementer.
Dermed cementerer Black0ut sig som en all-and-out country EP, hvilket egentlig skuffer mig lidt med den start, den har. Det betyder ikke, at det er skidt – og EP-formen er perfekt til de numre, SuperScum har lavet her. Men det bliver til tider lidt over the top, når der virkelig køres på med sountern yodel – og bandets party piece, nemlig de skarpe mandekor, kan til tider gå hen at blive lidt generiske.
Men det er stadig godt lavet. Og vel fremført. En anke kan være, at der i amerikansk main stream er uhyggelige mængder af bands, der kunne lyde som SuperScum. Og er SuperScum så skarpe nok på Blackout til at kunne hæve sig lidt ud af mængden? De har i hvert fald produceret alt hvad de kunne på det – og oftere end ikke med succes. Men samtidig er det ikke musik, der på den måde appellerer til en dansk virkelighed og kommer derfor også til at virke lidt kuriøst, underligt, imiterende.
Men fred være med det! Det er en fin EP, og talentet for indspilning, produktion og mandekor er helt, helt åbenbart. Dermed skal Blackout også belønnes med fire stjerner, da dette studie i produktion og vellyd er værd at vende tilbage til!
Af Troels-Henrik Balslev Krag
Besøg SuperScum på facebook
