Hårdtrockende københavnske Blackbird Syndicate har tilløb til noget rigtig godt på deres debut EP Meconium, hvor man som udgangspunkt bliver præsenteret for gedigen klassisk hårdrock, inklusiv et væld af guitarsoloer, en vaskeægte rock-vokal og bliver forkælet med fornem instrumentering.
Som man måske kan fornemme, er det ikke specielt nyskabende, det Blackbird Syndicate ligger for dagen. Det er, som de selv skriver i deres pressemeddelse; et til tider primalt lydbillede af buldrende tønder, tordenende bas, lynende spader tilsat et solidt drive og bringer samtidigt guitarsoloen tilbage som blev den spillet på en bjergtinde i 1991 omgivet af vindkanoner.
Det lyder lidt Jon Bon Jovi agtigt, men der lyves der ikke, eller skrues på realiteterne, det er lige netop det man bliver mødt med på Meconium. EP’en er indspillet i Carpark North’s Apparat Studio, tracket og mixet af Kristian “Krenne” Pedersen og slutteligt mastereret af ingen ringere end Suspekt’s Rune Rask og udgivet på Gateway Music.
Der er heller ikke en finger at sætte på produktionen, den er flawless, måske endda for pæn. Jeg kunne måske godt have tænkt mig lidt mere roughness, men når det er sagt, er den helt perfekt og klar til rotation på eksempelvis MyRock, og mon ikke at førstesinglen, “Drive Me Crazy”, allerede roterer på livet løs, det ville ikke overraske.
Enough talk, let’s do this. Dette må næsten må have været et mantra for bandet, for der er dømt fuld skrald på stort set alle sange på den fem numre lange EP, kun balladen og lukkeren “Without You”, yes med den titel, kan det kun være en ballade, trækker tempoet gevaldigt ned.
“Drive Me Crazy” sparker EP’en eftertrykkeligt igang, med en mur af tung country-inspireret hardrock. Eighteen wheeleren er startet op, og tonser ufortrødent ud af landevejen, det er meget autentisk USA det her, og Casper Greiff’s vokal passer som fod i hose i denne hard-country-rockin’ blend. En mere end godkendt start, ja det er som sagt ikke rocket science, men omvendt, det er heller ikke hvad bandet lover. Det her er en forkærlighed for klassisk rock, at give den max gas og ikke mindst, the land of opportunities, and it works just fine.
Så er stilen ligesom lagt, troede man, for på næste nummer “To Hell With You”, skifter stilen karakter, og man ryger direkte fra hardrock ’n’ country, til noget der minder mere om Ugly Kid Joe, en snas Pantera og der er vel også en god portion grunge at finde, et lidt underligt skifte. Og også et lidt ærgerligt skifte, da der var optræk til noget godt på åbningsnummeret, hvor bandet fik fremtryllet deres egen lyd. Her er vi ovre i en helt anden boldgade, hvor det kun er vokalen der binder sangene sammen.
Country-elementet er stort set også væk på de efterfølgende, ja faktisk resterende sange på EP’en, hvor bandet får vist deres kunnen i retro/klassisk hårdrock, uden at man sådan for alvor bliver revet med, som man til dels gjorde på “Drive Me Crazy”.
Samlet set er Meconium et fint og gennemarbejdet udspil, det er bare ikke helt nok. Bandet kan deres kram, ikke en finger at sætte der, men det er der til gengæld på mængden af mindeværdige sange, hvor den eneste der har det der skal til, er åbningsnummeret, og førstesinglen, “Drive Me Crazy”. Her får bandet kreeret en original lyd, der gør at man de skiller sig ud blandt de efterhånden mange danske bands, der larmer i samme boldgade som Blackbird Syndicate.
Der skal arbejdes mere med at skabe en rød tråd gennem sangene, for man kommer på en lille rundtur rundt i hardrocken på EP’en, og man bliver lidt i tvivl om, hvilken gren indenfor netop denne, bandet gerne vil sidde på – en habil og genkendelig vokal kan ikke binde det hele sammen. EP’en er skam ikke dårlig, den er over middel, men samtidig noget usammenhængende, og som sagt, uden mindeværdige sange, og jeg ender derfor på 3 store hårdtrockende stjerner, men var helt sikkert endt på flere, hvis der havde været bare en anelse mere sammenhæng, og ikke mindst, country feel i mixet.
Besøg Blackbird Syndicate på deres facebook-side
Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde
