Efter sidste uge, hvor vi kørte ren fredag, bliver det her en mere spredt omgang med en lille overvægt af navne lørdag, men lad os begynde med en hurtig en onsdag aften. Det er jo onsdag!
Vi skal have synth, el-guitar og saxofon, vi vil have rock ‘n roll og ikke andet. Eller, det er faktisk en omgang vrøvl, for der er hverken saxofon eller for den sags skyld rock ‘n roll når Eartheater gæster Loppen. Bag det dommedagsklingende kunstnernavn gemmer sig Alexandra Drewchin, der seneste kigger forbi Danmark i sommers, hvor hun sammen med Greg Fox optrådte som Guardian Alien. Her får du vokal, de nævnte synths og el-guitar, samt nogle elektroniske lydlandskaber.
Opvarmningen leveres af danske Camilla Munch på klaver og hendes to medmusikanter Bjørn Heebøll og Moogie Johnson, som…. jeg ikke rigtig ved hvad spiller på?
Loppen // d. 21/9 // Kl. 20.30 // 70 kr.
Vi laver et lille spring til torsdag og lægger ud på Beta, hvor hovednavnet er det amerikanske shoegazer band Nothing. Der er hele to opvarmningsbands denne aften, walisiske Chain of Flowers, der gør sig i noget shoegazer/post-punk og så danske Alpha Male, som vi har fået nævnt i korte udbrud hist og her, senest da de gæstede UHØRT Festival tilbage i august måned.
Her var deres koncert på den lille Sorte Scene så stort et tilløbsstykke, at jeg desværre måtte opgive at komme indenfor og i stedet prøvede at fange toner og stemning igennem en smal døråbning. Ikke ligefrem optimale forhold men jeg prøvede at konkludere på oplevelsen således:
“Bandet lød som om de havde totalt styr på deres electro-støjrockende lyd, der live var meget mere 90’er klingende (på den fede måde) end jeg havde opdaget på studieudgaverne”.
Beta // d. 22/9 // Kl. 20.00 // 125/150 Kr.
Torsdag kan man også begive sig i Magstræde og Huset-KBH, hvor der er dobbelt op på nyere danske toner. Klub 27 har efterhånden rumlet med et større og bredere gennembrud i et stykke tid, ikke mindst med P6 Beat i ryggen og en koncert på Rising Scenen på årets Roskilde Festival, som vi kun fik med på afstand… fordi vi var blevet så skrækkeligt sultne!
Jonas fangede dem på Spot Festival i Aarhus tidligere på året:
“Bandets blanding af dansk beat-rock, som den lød omkring Steppeulvene og tidlig Gasolin’, og en opdateret, men stadig ligefrem lyrik, går direkte i vippefoden, og der er ingen tvivl om at bandet skruer catchy sange sammen. Samtidig er forsanger Haruna James Wasajja en humørbombe på scenen, og hans smittende energi er svær at modstå”.
Med sig har de The Powpow fra Esbjerg, som søreme også spillede på Rising i år, tilmed en koncert hvor vi ikke stod og spiste tvivlsom mad i mørket. Den samlede oplevelse af et ellers energisk sæt blev vi måske ikke helt blæst bagover af, men helt tosset var det nu ikke:
“Til gengæld er The PowPow’s musik umiddelbart fængende og ganske velegnet til at fange eksempelvis et Rising-publikum ind. Energisk in-your-face pop-punk blandet med brit-pop/rock influenser og nogle keyboardflader til at gøre det hele lidt mere festligt og let spiseligt, og tekster om at leve det vilde ungdomsliv med druk, sex, og så videre”.
Huset-KBH // d. 22/9 // Kl. 20.00 // 70/100 Kr.
Vi har et enkelt stop i kalenderen fredag, det er på Rust ,der som så ofte før lægger scene til 3 upcoming navne, denne gang i den alternativt poppede ende af spektret. Goldy GoLightly er melodisk indie-pop med et strejf af nordisk melankoli med tekster om livet, døden og indre dæmoner. Om det også er tilfældet hos Fauks og sangskriver Mia Ghabarous, hvor art rock, jazz , prog og alternativ pop blandes, ved jeg ikke.
Endelig har vi Eos Tribe, et helt igennem DIY projekt fra København hvis indie-rockede og folk-tronicaede debut-EP Thomas sendte 4 stjerner efter tilbage i begyndelsen af august:
“… sangskrivningen er af høj kvalitet, bandet kan deres kram, og vokalerne, som stort set hele bandet er en del af, er meget kompetente. Eneste minus er, med fare for at lyde som en sur gammel mand, det elektroniske islæt der er på et par af sangen”. Læs resten af anmeldelsen HER
Måske er det elektroniske islæt mere dig?
Rust // d. 23/9 // Kl. 20.30 // 40 Kr.
Lørdag har vi hele 4 stop, vi lægger ud på Stengade der får spændende svensk besøg i form af genreoverskridende EF. Jeg anmeldte albummet Ceremonies til 5 stjerner for lidt over tre år siden:
“Vi befinder os i et til tider storladent post-rock univers, hvor kernen er den atmosfæriske post-rock med lange og mediterende klangflader, men rundt om svæver der alle mulige inspirationskilder, som gnidningsfrit flyder sammen og skaber en helt speciel stemning og tone på Ceremonies. Pladen er af den slags, der langsomt åbner sig og åbenbarer sine mange lag. Tålmodighed er påkrævet, men ikke på en måde, hvor man skal kæmpe for at få lov til at være med. Man føler sig faktisk fanget i bandets musikalske mikro-kosmos fra start, men det kræver lige lidt tid inden man helt har orienteret sig og kan tage alle de mange indtryk ind”. Læs resten af anmeldelsen HER
Support: The Day We Left Earth
Spillestedet Stengade // d. 24/9 // Kl. 20.00 // 70/80 kr.
Det nye Rising har vi efterhånden skrevet en del om, og også anmeldt indenfor det seneste år af flere omgange, lørdag kigger de forbi Amager og Beta. Bandet udsendte tidligere i år albummet Oceans Into Their Graves, hvor der skrues lidt ned for den harske sludge og op for den klassiske heavy. Faktisk både klassisk heavy metal og heavy rock, for nogle af de nye sange lyder som en grimmere og tungere version af Deep Purple, et eller andet sted. Vi har fanget gruppen live 3 gange, inden pladen udkom, først var Jonas på Radar, så var jeg i Templet i Lyngby, senest var Troels-Henrik på Atlas i Aarhus – vi var vist enige om, at den nye retning, og ikke mindst den nye vokal, fungerer rigtig godt.
Det hele fungerede egentlig også rigtig fint, da vi oplevede bandet på pavilion scenen på årets Roskilde Festival, hvor de var oppe imod lidt hårde odds i form af et tidligt spilletidspunkt, på festivalens sidste dag og et dertilhørende slidt, mat og muligvis tømmermændsramt publikum.
Med som opvarmning er trioen Dirt Forge, som jeg har anmeldt EP’en Ratcatchers fra tilbage i februar, er også i den sludged ende af spektret. Jeg kaldte EP’en for et “et lille, men hæderligt, brøl fra den sludgede danske undergrund”. Der dukkede ikke noget decideret nyt og overraskende op af hullet, men det grumme og grumsede udtryk og sikre greb om genrens konventioner er bestemt et lyt værd. Og så er bandet værd at følge på facebook, hvor de kører en ret vellykket, humoristisk stil.
Og endelig får du også sludge/doom fra danske Bethmoora, som har fået undergrunden til at rumle lidt det seneste stykke tid, men jeg har kun nået et enkelt lyt på nettet indtil videre – så da gemmer vi lige ordene til en anden god gang.
Beta // d. 24/9 // Kl. 21.00 // 100/125 kr.
Men der er mere metal at finde lørdag aften, hvor Lille Vega byder på lidt af en lækkerbisken i form af black metal gruppen Primordial. Eller black og black, det var der gruppen startede i slut-80’erne, men udtrykket er varieret og udviklet siden, selvom kernen stadig er sort, så er også er godt med storladenhed til alle helte-metallerne derude.
Jeg oplevede bandet give en, i min optik, 4 stjernet koncert på Copenhell 2015, hvor de kæmpede lidt med et tidligt spilletidspunkt og dertilhørende dagslys, samt en placering på næst-største scene, der måske ikke var de helt optimale rammer for den slags sort messe. Men i mere mørke og indelukkede rammer i Lille Vega, kunne det her blive lidt af et triumftog.
Som opvarmning får man smukke & forbandede Slægt:
“Stilen som Slægt lægger for dagen er særdeles indbydende, og på samme tid en hyldest til noget der var og noget der peger fremad. En art sammensmeltning af elementer fra black, sort død, klassisk heavy metal og noget 70’er rock lignende. Udført og eksekveret uden den mindste rysten på hænderne og antydningen af, at den eksplosive og på papiret måske lidt utilregnelige blanding ender med ikke at ville hænge sammen
Lille Vega // d. 24/9 // Kl. 21.00 // 200 kr. (FÅ BILLETTER TILBAGE)
Og så slutter vi med et hængeparti og en genudsendelse, tilbage i maj måned blev følgende arrangement i Templet nemlig aflyst, men lørdag prøver vi igen.
Vi slutter festen i Templet i Lyngby, hvor der er dømt rock og rul for alle spareskillingerne. Øverst på plakaten står svenske Satan Takes a Holiday, der gør sig i den afprøvede afdeling fro 60/70’er rock. Bandet har udsendt tre roste plader, samt turneret med navne som Mustasch, Juliet Lewis og den svenske rock-konge Nicke Andersson (Hellacopters) og hans Imperial State Electic.
Supporten er aarhusianske Turbochild, et band vi jævnligt har omtalt her på siden, både på grund af diverse singler, en EP tilbage i 2013, en vellykket optræden på Spot Festival og en koncert sammen med Förtress, hvor Jonas var ude med 4 stjerner tilbage i februar mørket:
“Bandet kan tydeligvis lide at være på scenen, og deres både melodiske og potente rockblanding fungerer grundlæggende godt live, hvilket et godt medlevende publikum bekræfter. Det er ikke raketvidenskab, som bandet selv siger, nej, men det er sgu god rock’n roll, og ind i mellem en kende klichéfyldt”. Hele anmeldelsen kan læses HER
Sidenhen har Jonas nået at se og anmelde TurboChild til 4 stjerner endnu engang, da de spillede på Radar sammen med Franklin Zoo.
Templet // d. 24/9 // Kl. 21.00 // 80/90 kr.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Jonas Strandholdt Bach/GFR, Primordial/Copenhell 2015
