Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Elevatorfører: Søvngænger ★★★★★☆

Elevatorfører: Søvngænger ★★★★★☆

2649
0

Hvor Elevatorførers Prøv lige at forestille dig detdet andet af Elevatorførers simultant udgivne debutstudiealbums, indeholdt 7 helt nye numre, består materialet på Søvngænger mestendels af live-favoritter fra bagkataloget, indspillet i studiet, samt et par nye numre. Udtrykket er mere ubekymret og legende, og det giver et andet udtryk end søsteralbummet. 

For lige at få baggrunden på plads, så udsendte Elevatorfører, efter nogle år som hovedsageligt live-band, hele to debutstudiealbums midt i juli måned i år. Hvor Prøv lige at forestille dig det bestemt ikke lagde skjul på, at den musikalske og lyriske inspiration kom fra især slutningen af 60’erne og 70’ernes danske syrerock, er det om muligt endnu mere som at træde ind i en tidslomme at lytte til Søvngænger. Både på godt og ondt, men faktisk især godt, synes jeg – Paradoksalt nok, når jeg nu brokkede mig lidt over det senest.

Hvor jeg var en smule ude med riven på i min anmeldelse af Prøv lige at forestille dig det efter nogle af numrene, hvor jeg syntes Elevatorfører mest virkede interesserede i at lege med det musikalske udtryk, er det faktisk som om den legende tilgang fungerer bedre på numrene på Søvngænger.

Måske fordi Søvngænger virker som en mere homogen størrelse – på Prøv lige at forestille dig det stod det 13 minutter lange, vidunderlige monstrum ‘Centralen’ ud som albummets epicenter og højdepunkt, mens der her er mange stærke numre at dykke ned i. Det er stadig et univers, der trækker tråde lige lukt tilbage til 70’ernes dansksprogede syrerock, men fælles for kompositionerne på Søvngænger er at de, trods at de er mindre akut fængende end nogle af numrene på Prøv lige at forestille dig det, til gengæld virker mere pulserende, levende og også mere langtidsholdbare.

Tag bare ‘Den hypnotiske jakke’, der starter med spacede lyde, som der opstår et inciterende groove ud af, drevet frem af bas, trommer og orgel, et groove, der i omkvædet får ekstra skæv power, så man får lyst til at svinge hånden ned over luftstrengene. Eller for den sags skyld åbneren, ‘Vertikal bus’, der har sådan et enkelt, men ret fængende drive, hvor akustisk og elektrisk guitar og orgel sætter retningen. Det er ikke den, der bliver siddende længst i skallen, men som åbner fungerer den godt.

Ret så fin er også ‘Ukendt etage’, hvor guitarerne elegant snørkler sig rundt om rytmen, mens Frederik Langkjær fører os på tur til en ukendte steder i sindet, mens niveauet for alvor bliver højt på et nummer som ‘Strategisk rødvin’, som faktisk er rigtig glimrende med sin nærmest dovne rytme, det skæve orgel og Frederik Langkjær’s let stenede intonation. Og hvem kan ikke elske linier som “Det er i virkeligheden lig’som noget du har misforstået//Et tog der er gået//Det er et udslag af en såkaldt fejlperception//En parallel dimension”, som sangen indledes med?

Også titelnummeret rammer noget af det samme tilbagelænet overskudsagtige udtryk med sin rolige fremdrift. “Det dufter ikke når du drømmer//Men efterlader alligevel visse spor//Som en vildfaren søvngænger//Er det hele bare noget du går og tror”, synger Langkjær, som var det en vuggevise for dem, der lever i det strømlinede samfunds illusion. Her fungerer det diskrete kor i øvrigt også rigtig godt, ligesom der, som på pladen i øvrigt, er masser af fine instrumentale detaljer at gå på opdagelse i.

Vi skal også ud at sejle, “mod verdens ende” i ‘Søsangen’, som handler om én, der går lidt for langt på sin opdagelsesrejse. Musikalsk er det nærmest en langsom blues, komplet med en stærk solo undervejs, og i det hele taget er guitararbejdet en gennemgående nydelse. Samtidig er der en loose vibe over sammenspillet, som gør at Søvngænger virker enormt organisk og levende i sit udtryk.

Til slut skal vi også på ‘Skovtur’ med fløjte og fællesråb, og udgangsstemningen er relativt løssluppen – i modsætning til Prøv lige at forestille dig det, hvor der bliver lukket mere højtideligt af (men også godt). Det virker som om alvoren er dybere på søsteralbummet, mens der her mere er spredte håndkantslag til forbrugersamfund og formynderi, og ellers fede tider, og det klæder faktisk Elevatorfører.

Faktisk er Søvngænger et ret så fedt bekendtskab – man har lyst til at være i selskab med sangene, som fluktuerer og vibrerer og i det hele taget emmer af liv og stemning. Kort fortalt synes jeg gennemgående, at numrene generelt fungerer bedre på Søvngænger end Prøv lige at forestille dig det, og det gør også at den sniger sig en stjerne højere op i karakter og lander på 5 stjerner. Er man til psykedelisk dansksproget rock, så bør man ikke gå udenom Elevatorfører – og især ikke Søvngænger.

Du kan finde Elevatorfører på facebook – de spiller en række koncerter i efteråret, som bringer dem rundt til flere af landets større byer, blandt andet Aarhus, Aalborg og København, så hold øje med dit lokale spillested.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

 

Previous articleEos Tribe: First World Problems ★★★★☆☆
Next articleBlack Swamp Water – World On Fire – 12/8 – 2016

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.