Kvartetten Panda Cash debuterer med en EP, der trækker på garage-rock, punk og grunge, og som især lever på godt guitarspil og at der er masser af knald på. Men jeg savner at fornemme bandet mere.
Man kan egentlig godt høre at Panda Cash er et band, der i udgangspunktet har spillet til fester og fredagsbarer på Københavns Universitet. Højt tempo, melodi og genkendelighed er i centrum – sidstnævnte forstået på den måde, at Panda Cash har nogle tydelige referencepunkter i den energiske, guitarbårne afdeling af rocken.
Efter den undværlige (men korte) ‘Intro’, sætter ‘Reptile Curtains’ den videre kurs med snurrende guitarer og ren rytmesektion med godt med krudt i røven. Vokalen træder ikke helt så meget i karakter som guitarspillet, men på den anden side falder den heller ikke igennem. Men det er det snurrende og snerrende guitarspil, som er Panda Cash’s store force, i hvert fald på Cheap Tricks. Det betyder dog ikke er bandet har glemt melodierne – for eksempel foldes der på ‘Reptile Curtains’ fine guitarsoli og velfungerende baggrundskor ud.
På ‘Alone on the Platform’ er det nogle af de samme dyder, der er i centrum, men virker ikke helt så godt. Den efterfølgende ‘Fashion Shop’ har et lidt tungere riff og lidt mere end en snert af midt-90’er grunge og punk af la The Offspring. Lyden af 90’erne fortsætter i et eller andet omfang på ‘Touchdown’, hvor det er den mere funkede tung-rock, der er lånt tricks fra, og der er ved at gå lidt for meget fredagsbar party-rock i den. Det er måske også den fælde, Panda Cash skal passe på – at det ikke kommer til at lyde som et opkog, af noget man har hørt før, med et trick lånt her, og et andet der. Det gør det fængende, men også forglemmeligt.
Jeg tror sådan set det ville fungere glimrende til en fest med et rockstemt publikum, for bandet kan uden tvivl spille, og også på ‘Touchdown’ er der fint styr på melodien, og der er også plads til en stærk solo. Men det kommer til at virke netop som party-musik, og man bliver næsten i tvivl om man hører covers af bands, man ikke helt kan huske hvad hed, eller om det er Panda Cash’s egne kompositioner. Det er selvfølgelig bandet selv, der står bag sangskrivningen, og på ‘Crime’ er den fortsat kompetent – riffet er tungt og drivende, og uuuh-koret giver igen et melodisk løft. Og selv om det igen ikke bringer nyt til det musikalske bord, så synes jeg mere jeg får fornemmelsen af bandet her. Sammen med ‘Reptile Curtains’ er det i mine ører det mest velfungerende nummer på EP’en.
Sidste nummer, ‘Never Over’, viser Panda Cash fra en lidt anden, og mere dæmpet side, med akustiske guitarer, og en temmelig voldsom tekst om en mand, der slår på tæven, så vidt jeg kan tyde. “Your eyes are black and blue”, lyder det blandt andet, og her føler jeg at Panda Cash vil mig noget andet, og mere, end fyre en god rockfest af. Det er på en måde også en lidt foruroligende sang, og derfor sætter den sig også mere i kroppen end resten af EP’en gør.
Det er nok den udfordring, jeg personligt synes er størst ved EP’en, at det virker som om Panda Cash har smeltet en gang grunge, punk og garage-rock sammen i en gryderet, hvor man finder en bid fra et band her, og et andet der, men sjældent får smagen af Panda Cash. Den er der bestemt her og der, men jeg ville egentlig gerne smage mere af den. Cheap Tricks er ellers kompetent håndværk og jeg ville ikke tøve med at hyre dem til en fest, men skal jeg sætte dem på repeat på anlægget, så skal der bygges mere på bandets egen personlighed næste gang. Men det tror jeg bestemt også bandet kan.
Vi ender på 3 store stjerner og en anbefaling om at fange dem live. Panda Cash kan findes på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
