Det er ikke lang tid siden, at Bæst begyndte at glamme og knurre i undergrunden, men Aarhus dødsmetallerne er allerede aktuelle med en 3 numre lang demo, og den er mere end lovende, hvis du er til god, gammeldags død og ødelæggelse – nu med glimt i øjet.
Der er i hvert fald en god portion selvironi og fjollet leg med genrens konventioner og ikonografi i bandets nye video til nummeret “Bones”, hvor de både kommer omkring deres fascination for geder og på kærlig vis får udstillet det grumme image, der normalt følger med denne form for alvorstung musik.
Selvhøjtidelighed er kort sagt ikke det der tynger dette Bæst, hvilket er meget befriende, men heldigvis er den musikalske del seriøs nok – så det er ikke dødsmetallens Red Warszawa vi er ude i (ikke at der er noget galt med dem!). Men når først Bæst åbner for sluserne, så er der dømt knogleknusende død af den gamle skole, som man også finder hos veteraner som Obituary, eller bølgen af svenske døds-bands der dominerede op gennem 90’erne.
Det er det bundsolide fundament på demoens 3 numre, der er gylpet op under et halvt år efter dannelsen, men de velkendte toner leveres med frisk og furiøs energi og gåpåmod – så vi ikke ender i grøften for stiløvelser og efterligning. De relativt korte numre følger en velkendt formel, javel, men der er så meget ungdommelig kraft bagved, at det er svært ikke at lade sig rive med.
Der åbnes med nævnte “Bones”, der nok også er bandets stærkeste kort i denne korte omgang. 3 minutter og 41 sekunders glubsk hærgen, med store huggende riffs, arrige growl, godt med tæsk på trommerne og masser af rå muskelkraft. Det er ikke det dybe kogekar der opfindes, men det er tungt, tight og heftigt nok til at rykke skindet af et dusin geder, så der kan kommes noget i gryden. Bæst har heldigvis også plads til at dyrke det melodiske aspekt, så der er ikke tale om ren tonser død, men et nummer i rigtig god balance.
Fremdrift er der også godt med på den efterfølgende 3 ½ minut lange “Goat” (så er vi tilbage ved gederne), hvor bandets klang og humør bliver endnu mere olmt og sammenbidt. En rigtig slachtenbumler af en sang med truende kropsholdning, hæsligt ansigtsudtryk og en ordentlig kølle svingende aggressivt i luften. Så er vi klar til en svingom…
Den kan vi tage til afslutteren, “Beast”, hvor der går lidt pumper-rytme i den, lidt til hofterne, mens jeg efterhånden får trang til at rømme mig og drikke lidt te af at lægge ører til den gustne og rustne vokal og det kradse lydbillede. Det er en god ting! Med en spilletid lige under 5 minutter er det udgivelsens længste nummer, og dermed er der også lidt mere tid til at folde lyden yderligere ud. Det giver i dette tilfælde plads til et mere afventende mellemstykke omkring 2 minutter inde i nummeret, men her kunne Bæst måske godt arbejde lidt mere med tingene, det har ikke helt den opbyggende effekt der nok sigtes imod, ligesom forløsningen og afslutningen på nummeret ikke helt rusker så meget i kraniet, som man måske kunne have håbet på. Stadig solidt, men med rum til forbedring.
Der er godt sagt godt fut i bålet, kog i gryden og lagt op til dansk gedekødssuppe hos Bæst, der trods deres korte levetid har imponerende godt styr på deres lyd og stil på denne demo. Nu skal den bare udforskes yderligere, der skal laves nogle flere sange og med tiden måske også eksperimenteres lidt med opskriften og ingredienserne – så kan gederne godt begynde at føle sig lidt udrydningstruede.
Vi ender på 4 saftige stjerner, det mætter fint, men vi vil have mere. Bon Appetit.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Bæst på facebook
