Isbjörg er et fynsk/aarhusiansk prog-rock band, der kun har et års tid på bagen og live-debuterede så sent som i november måned 2015. På mange punkter har det unge orkester et rigtig godt og sikkert greb om sagerne, men som mange andre nystartede, så mangler der måske noget modning, vokseværk og kort og godt bare tid.
Potentialet er der uden tvivl, numrene hænger fint sammen, bandet spiller sikkert og grundstene til noget rigtig godt er sådan set tilstede. De skal måske bare formes, hugges lidt til, omarrangeres og eksperimenteres lidt med, inden det hele er på plads. Det er blandt andet også derfor, at jeg fremhævede deres relativt nyslåede status som liveband. Jeg sidder nemlig med en følelse af, at både bandet og materialet kunne vokse og blive slebet til med en masse koncerter under bæltet. Det kunne måske sætte sangene endnu mere fri og løsne lidt op de steder, hvor jeg synes Isbjörg virker en smule fastlåste, eller bare ikke helt har fundet retningEN.
Denne EP er på mange måder lyden af et band der er på vej og under udvikling, hvor de 4 numre ikke lyder decideret svage eller “ufærdige” som sådan men, der mangler bare lige de sidste ingredienser til at komme et skridt videre. Er Isbjörg’s ambitiøse og storladne prog-rock så anonymt? Nej, ikke som sådan, de forholdsvis lange numre, 3 ud af 4 varer over 5 minutter, er “fine”, men spørgsmålet er om “fint” er godt nok for de 5 gutter? Især når man fornemmer der er stof og evner til mere.
Bandets mest originale indspark er brugen af klaver, både som centralt og bærende instrument og som hoveddrivkraften i melodierne. Her har bandet helt klart fat i noget, som de skal bibeholde og videreudvikle!
Der lægges fra land med “Disdain”, der ud over klaveret, pumpes fremad af en tung rockguitar, og noget så kinky som håndklap, jo sgu. Det virker ved første lydt lidt… sært, eller en smule corny, men nu kan jeg egentlig rigtig godt lide idéen. Desværre er resten af lydbilledet, og også her den ellers udmærkede, lyse vokal, en kende for fersk og letbenet for mig. Det kan også have noget med den overordnede lyd og produktion at gøre, som bandet selv har stået for og uden omsvøb kalder “rå”. Det er sådan set ikke rå-heden i lyden der er problemet, det er mere at den kommer til at lyde underernæret og med for lidt tyngde, i forhold til den power og bombast man ellers fornemmer gemmer sig i musikken.
Bedre bliver det på den efterfølgende “Engulfed (Selfsea)”, der kunne igen godt være mere fylde og pondus i selve produktionen, men melodien er så stærk at man næsten glemmer det. EP’ens stærkeste nummer, her kommer klaveret virkelig til sin ret og virker som et naturligt omdrejningspunkt, mens resten af musikken hvirvler rundt ude på det åbne hav, hvor også lyrikken fint matcher stemningen:
Surrounded
By water
Breath by breath we share
Coming up for air
But I know we could turn this ship around
Together we could make it work
But will this water drown me
I’m tired, of swimming in the dark
På den efterfølgende “As Lies In Disguise” bliver udtrykket mere direkte og råt-rockende, det bliver næsten helt 90’er rockende møder Body Count?! Omkvædet er mere ovre i noget højtragende alternativ rock-metal, og sådan veksler nummeret så frem og tilbage mellem hårde og bløde flader, inden en længere atmosfærisk passage tager over. Jeg kan rigtig godt lide idéen her, men udførelsen holder kun tildels, igen tænker jeg, at en skarpere lyd og produktion kunne få kvaliteterne mere frem og nummeret ville ramme hårdere og mere præcist – men pluspoint for kreativiteten.
Isbjörg rundes af med “A Fragile Peace”, der lægger ud med afdæmpet klaver inden der hurtigt bygges op, trommerne presser især nummeret op i fart og intensitet. Først 1½ minut inde i nummeret dukker vokalen op, nummeret falder mere til ro og går i en langsomt opbyggende retning, hvor man kan føle et episk udbrud presse sig på. Her får vi også godt korarbejde til at bakke lead vokalen effektivt op, og bidrager til stemningen af noget storladent der er under opsejling. Jeg synes måske ikke helt vi får det peak, som nummeret fortjener og antyder er på vej, men det er stadig et kompetent og sikkert udført ridt ud mod horisonten med Isbjörg.
Alright, vi er jo i demo-territorium, og derfor også på upcoming-skalaen. Set i det lys er vi klart i over middel selskab med Isbjörg, men der er også plads til forbedringer. Det kunne være spændende at høre, hvad en mere kraftfuld produktion ville gøre ved materialet, der virker meget lovende. Samtidig virker det også som et band, der kommer til at nyde godt af, at få mere erfaring sammen, og få finpudset både idéer og sangskrivningen. Begge dele er mere end godkendt her, men også lidt rough around the edges. I mine ører ligger bandets styrker i en lyd der er mere pompøs og storladen end egentlig rå og rocket – det skal vi have produktionen og lydbilledet til at matche.
Vi ender på 4 lovende stjerner, for et band der har fat i et eller andet, men ikke helt er nået i mål endnu.
Af Ken Damgaard Thomsen
