Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Thunderboss: Party on the D**** Star (EP) ★★★★☆☆

Thunderboss: Party on the D**** Star (EP) ★★★★☆☆

1949
0

Thunderboss er energisk rock med dansevenlig puls og lyder temmelig klar til både radio og måske også et større format end EP’en. 

Sidst Thunderboss figurerede i vores spalter, var da Ken anmeldte den blot 7 minutter lange Give Me a Big Smile for 2 år siden. Her er spilletiden så vokset til ca. det dobbelte. Det er anmelderalderen ikke, men den største udfordring for mig ved Thunderboss er, som det også i et eller andet omfang var det for Ken, at det måske ikke helt er mig, det her. Men selv om det måske ikke bliver eksempelvis ‘Boom Yeah’ jeg sætter på næste gang jeg skruer op for anlægget, så kunne det da godt være jeg sneg den med på en playliste til en fest, hvor der skulle fyres lidt op under det halvgamle rendsammen, som formentlig ville være til stede, hvis det var en fest jeg var til.

Thunderboss har nemlig en upåklagelig og smittende energi, som uden tvivl nok skal finde sit publikum. Symptomatisk nok er EP’en også produceret af Jens Benz, som også har været omkring Reptile Youth og Powersolo, og så har du nok en idé om energiniveauet. Begge navne kunne i  øvrigt være referencepunkter for Thunderboss, Powersolo for den flabede swagger, og Reptile Youth for den dansable energi (ikke at Powersolo ikke også besidder sådan noget).

Der er kort og godt blæs på, i et stramt eksekveret rock-univers, hvor man ind i mellem må misse lidt med øjnene mentalt på grund af blinkene fra discokuglens skær. Der åbnes friskt pumpende og en kende new wave-inspireret på ‘Boom Yeah’, der også trækker på et navn som Billy Idol i versene, mens der fyres godt op for uuuh-uuuh-kor i omkvædet, og trommerne stramt spiller op til dans. Velfungerende, tight og fængende.

Jeg ved til gengæld ikke helt hvad jeg skal med den bastunge (og kun godt 1 minut lange) instrumentale ‘Sway’, som Thunderboss for min skyld godt måtte have sparet væk – selv om grundrytmen da er fængende. Men hvorfor ikke bare have ladet en enkelt rundgang af det, være intro til ‘Disco Magic Crystal Ball’, der med en bas, der helt fremme i  skoene svanser ind i øregangene? Igen er vi i svært catchy danse-rock territorium, hvor Thunderboss tydeligvis føler sig godt hjemme, fint understreget med den superstramme rytmesektion, og de lige så præcist eksekverede riffs, der fyres af som salver. Her er monotonien dog lidt i fare for at overtage undervejs, da nummeret bliver en kende ensporet i længden.

Der er lidt mere udskriden i guitarspillet på kæk-rebel-slagsangen ‘You Say That I Can’t (But I Do What I Want)’, som absolut heller ikke spilder tiden før den er valset direkte op i dit fjæs, og teksten leveres i flabet snakkestil. Her er også lidt monotoni-fare, men energien, og evnen til trods alt at begrænse spilletiden til hvad numrene kan bære, er altså blandt Thunderboss’ styrker.

Men igen dukker der et intermezzo op, jeg ikke helt ved hvad jeg skal med. Bevares, det fungerer da som en art breaker mellem de højpotente udladninger, men den faretruende rumlende ‘+852’ indbyder ikke til så meget andet end et skip (‘Sway’ er mere spændende, når det kommer til stykket).

Thunderboss blæser til gengæld ud af stilstanden med EP’ens måske bedste nummer, ‘(Can’t) Dance to This’, som med eksplosivt guitarspil og snakkevokal og effektivt omkvæd som proklamerer “I can’t dance to this//I can’t move to this” modsiger den dansevenlige rytme, som nok skal få armene i vejret hos publikum når der fyres op under kedlerne live. Kan Thunderboss levere med samme stramhed og energi, som de gør på EP’en, så venter der givetvis massevis af svedige unge på spillestederne rundt omkring.

Der er dog stadig også plads til at udvikle udtrykket og for min skyld må de gerne arbejde mere i retning af den variation, som ‘Boom Yeah’ giver med sit mere moderate, men stadig dansable tempo. Og så skal de da selvfølgelig blive ved med at fyre op for den tempofyldte fest ind i mellem. Til gengæld må mellemspillene gerne beskæres med samme skarpe kniv, som de øvrige numre. Kan Thunderboss forfine videre på udtrykket, så skal der nok ligge både radiospilletid og massevis af koncertfester og vente på dem. Vi lander på 4 stjerner.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

Besøg Thunderboss på facebook

Previous articleLouie Got Lost – From A Crack In My Mind – 18/2
Next articleSuperloader: Travel In Time ★★★☆☆☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.