Der var dobbelt op på tunge toner fredag aften på Radar – aftenen var endda speciel, i og med at den bød på sidste koncert i Aarhus, og næstsidste i alt, for By the Patient. Det var lige vel kort, men både tungt, brutalt og melodisk, det vi fik serveret.
Det var dog genopstandne Rising, der fik fornøjelsen af at gå på først. Senest bandet rørte på sig var med Abominor for et par år siden, som udkom just som bandet egentlig var gået i opløsning. Nu er de altså tilbage i en ny opstilling, med Morten Grønnegaard i front. Fem mand brede, en guitarist på hver flanke, Grønnegaard i midten ved siden af bassisten, og trommeslageren bagved.
Lyden matchede fuldt ud opstillingen og Rising i den nye inkarnation har fundet en både knusende tung og melodisk lyd. Bandet starter ud med en tung riffmur inden Grønnegaards vokal folder sig ud i verset. Det er stadig tungt, bevares, men samtidig også melodisk og egentlig temmelig fængende. Det aarhusianske publikum holder sig dog en kende forbeholdent tættere på baren end på bandet, men der bliver nikket og vippet anerkendende med nakkerne rundt omkring i lokalet.
Det nærmer sig faktisk flere steder klassisk heavy metal, i en moderne indpakning, det Rising serverer for publikum over deres godt 40 minutter på scenen. Og det skal de ikke høre et ondt ord for – når man både kan lave melodier og spille med massiv tyngde, så har man fat i noget. Og selv om trommeslageren cirka midtvejs i sættet lige må frem til en mikrofon og bede om mindre stroboskoplys (en situation der bliver håndteret med humor og overskud af forsanger Grønnegaard og guitarist Jakob Krogholt), så er der en fin fremdrift i Risings sæt.
Grønnegaards rene vokal giver et noget anderledes udtryk end det, Rising har haft på de seneste udgivelser, men at dømme ud fra aftenens koncert kan man godt tillade sig fortsat at have høje forventninger til bandet. Især numrene, der faldt i koncertens midterstykke (“In shadows” og “Death becomes clear”, hvis jeg skal gætte titler?) formåede at kombinere knusende tunge riffs og melodiøsitet i noget, der nærmest gik op i en højere enhed. Også ‘Black Mound’ fra bandets selvbetitlede første EP tilbage fra 2009 står ganske skarpt skåret ud denne mørke novemberaften, med dens mere groove-thrashede udtryk.
Rising annoncerer til sidst, at de kommer tilbage inden længe, og næste gang skal der nok være flere blandt publikum, der kender og er klar på bandets toner. Jeg ser i hvert fald frem til at høre, hvordan det nye album lyder.
By The Patient
Men aftenens hovedpersoner var egentlig By The Patient. Bandet nåede et højdepunkt med albummet Gehenna, som begejstrede Ken tidligere i år. Netop titelnummeret herfra kom også til at stå som et højdepunkt i By The Patients sæt, og måske endda for aftenen som helhed. Den indtraf omkring midtvejs i By The Patients relativt korte og koncentrerede sæt – måske bandet gemte energi til den sidste optræden lørdag i København?
Nuvel, bandet lagde nu ikke fingrene i mellem, i de knap 40 minutter de var på scenen. Med de to guitarister og bassisten som skiftende og sommetider simultane forsangere, med upolerede brølevokaler. By The Patient præsenterede et mere brutalt og til tider nærmest grindende udtryk end Rising, og det faldt umiddelbart i god jord hos det aarhusianske metalpublikum, der fik bevæget sig lidt tættere på scenen.
Efter magtdemonstrationen med ‘Gehenna’ fortsatte bandet i samme spor med et tungt og samtidig melodisk dødsmetal-track, der satte streg under, at det er et tab for den danske metalscene, at bandet nedlægger sig selv efter lørdag. Et tungt momentum var nået, men efter det sjette, varierede nummer, med ekko-effekter på trommerne, og temposkift og langsomme opbygninger mod stormen – så sluttede aftenens sæt, bandet erklærede “Alt er gratis!”, og pegede mod merchandise-boden, hvor de afsatte t-shirts, cd’er og lp’er til pay-what-you-want priser. Men man kunne nu godt have brugt et ekstranummer eller to – som det endte her, var det en form for afbrudt samleje, og det er jo ærgerligt, når By The Patient nok ikke lige genopstår lige med det samme.
Alligevel kunne man forlade Radar relativt opløftet – både over at By The Patient ser ud til at gå ud med stil, men også over at Rising er på vej mod noget rigtig spændende. Nogle bands går i graven, andre opstår og genopstår, sådan er den musikalske cyklus. Om noget var aftenens koncerter, især By The Patients, for korte, men der var smæk på, og så kan man tilgive at det ikke blev trukket længere ud. Vi lander på 4 store stjerner for helheden, og så vil jeg dykke ned i Gehenna, som jeg ikke har fået lyttet ordentligt igennem endnu, og se frem imod Risings kommende album.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach