Er det efterår nu så? Ligegyldigt hvad, så følger her ugens kig på hvor du kan søge ly og høre musik samtidig.
Og vi kører videre med 5 udvalgte koncerter i stedet for en samlebåndslignende opremsning af koncerter, som er dødssyg at skrive, og sikkert lige så triviel at læse, så er der skåret ned på antallet af koncerter, til gengæld får de udvalgte lidt flere ord med på vejen – og den store ære af at kunne kalde sig anbefalede! Eller udvalgte? Det må man egentlig selv om… nå, videre.
Vi lægger ud med torsdag aften, hvor Vega kalder, eller nærmere betegnet Ideal Bar. Her er der nemlig dømt nordjysk roots/alternativ folk-rock fra Jonah Blacksmith. De udsendte tidligere i år albummet Northern Trail, der fik positive anmeldelser over stort set hele linjen, også hos os, hvor Jonas uddelte 4 stjerner:
“Brødrene Simon og Thomas Alstrup stiftede bandet tilbage i 2011 og på albummet bakkes de op af bandet Northern Trail, så der ud over Simons vokal og guitar, og Thomas’ bas og banjospil også er musikalske bidrag fra keys, mandolin, mundharpe, pedal steel og trommer. Gennemgående er Northern Trail et lyttevenligt og behageligt bekendtskab. Det lyder godt, varmt og sympatisk og Simon Alstrup’s vokal er udramatisk velklingende og ofte suppleret af fine korarrangementer”. Læs hele anmeldelsen HER
Bandet og albummet har en lidt særlig historie, i det brødrene Alstrup’s musikalske læremester var deres banjospillende bedstefar, den lokale smed – deraf bandnavnet. Brødrene har tilmed lavet en dokumentar film om bedstefaren og spillet en række koncerter i biografer i forbindelsen med filmen. De historier og andre, kan du læse meget mere om i Jonas’ interview med bandet HER, som vi bragte i slutningen af 2014.
Jonah Blacksmith har ikke ligget på den lade side siden og modtog for nylig hele 6 stjerner på Gaffa for deres koncert på årets Tønder Festival.
Support: Kajsa Vala
Ideal Bar // d. 17/9 // Kl. 21.00 // 100 kr.
Så skruer vi lige gevaldigt op for dampen fredag, hvor vi lægger ud med et Punks Undead arrangement, som samtidig er EP releasekoncert for hardcore bandet Torment. Den nye EP, Fear Of Missing Out anmelder vi efter planen i næste uge, men Torment har en gang tidligere været igennem maskineriet.
Da var det undertegnede der var i sit gavmilde 5-stjernede hjørne for en demo udgivelse tilbage i april sidste år. Lyden og stilen var rå, upoleret, utæmmet og uhæmmet:
“Så er det tid til at finde din indre rock-bølle frem! På med dit bedste kamp-gear, spænd hjelmen og skær en grum grimasse, københavnske Torment spiller op til bisse-bal på en slagkraftig lille demo-EP. Og netop demo er en vigtig ting her, for havde det været en “rigtig” udgivelse, så havde man måske kunnet forvente en lidt mere “færdig” pakke. Og dog, for selvom Torment modtager 5 upolerede demo-stjerner for EP’en, så ville det næsten være synd at pudse produktet særlig meget af”. Læs hele anmeldelsen HER
Om Torment har pudset lyden lidt af og er faldet til ro må vi se når anmeldelsen af deres nye EP lander.
På plakaten er også Sons Of Death Valley, som jeg også har anmeldt her på siden, da var jeg dog knap så gavmild og landede på 3 lidt forbeholdne stjerner for albummet Day Of Reckoning. Det var nok især fordi bandets hardcore formel føltes lidt ensformig over et helt album, og at de ikke helt gik planken ud med de country-tendenser de smed ind i et par numre – da havde de ellers fat i noget der vækkede min nysgerrighed.
Sidste slag i ansigtet får du af for mig ukendte The NimbWits, der lover at punken ikke er død – den er bare blevet ældre og grimmere! Et hurtigt lyt til numre som “Gotta Keep On Drinking” og “Fuck The Law” viser at de måske har ret, på en god måde.
Huset KBH // d. 18/9 // Kl. 20.00 // 40 kr.
Samme aften (fredag, hvis vi har tabt nogen på vejen) fejrer Stengade 5 års fødselsdag, er der virkelig gået 5 år siden genopstandelsen? Nuvel, jeg tror på de kan tælle og i dagens anledning præsenterer den en dejlig gave i form af en bunke bands på scenen.
Hele vejen fra Luxembourg får du math-rock fra Mutiny On The Bounty, og ja, hvis jeg skulle høre for meget math-rock, så ville jeg også begå mytteri – am I right? Nå, okay, selv om en genre med høj stress-faktor ikke lige er mig, så lyder det egentlig ganske tåleligt og interessant det bandet har gang i – dømt ud fra et par tilfældige lyt. Og så er de fra Luxembourg!
First Hate er endnu et navn jeg ikke ved meget mere om end, at jeg engang har beskrevet dem som “snake rythm” i en koncert guide tidligere i år, fordi det var en betegnelse jeg fandt på nettet. Men nu har jeg udvidet min grundige research til også at inkluderer lidt lytteri. OK, det er lidt vanskeligt at genrebestemme og beskrive kort, men vi er ude i noget atmosfærisk, elektronisk, svævende, soundscape klingende et eller andet, der faktisk, rent rytmisk “slanger” sig lidt afsted.
Nogen jeg/vi til gengæld HAR hørt er punk-lømlerne Molly, de havde nemlig lavet larm nok omkring deres ungdommeligt punkede narrestreger til, at Roskilde inviterede dem til at spille på Rising Scenen på årets festival. Der var vi måske ikke ligefrem blæst bagover og ud af skoene, selv om bandet lagde en ret god energi for dagen. Lyden svigtede en smule indledningsvis og det var som om deres grungede college punk aldrig helt kom til sin ret, og overordnet virkede lidt for en-dimensionel. Måske var scenen bare for stor?
For dagen efter nåede vi også en bid af deres intime (som i meget intime og i øjenhøjde – bogstaveligt talt) pop up koncert i Dream City. Her var det som om attituderne, energien og udtrykket ramte noget mere plet.
Et andet band vi oplevede på Rising var Gooms, der desværre faldt endnu mere til jorden på Rising Scenen end Molly – eller fløj genre gakkerierne bare til himmels? Det var noget med en masse genre i en blender og 2 dansere der…. dansede rundt:
“Fragmenter, løst forbundne passager, pludselige retningsskift og spraglede indfald. Problemet er, at hvis man ikke lige er med på legen eller kan se pointen, så bliver det hurtigt en lidt stor mundful at sluge. Is it art? Sikkert. Men som redaktionschefen i et poetisk øjeblik udtrykte det, “det er kraftedeme irriterende, det der”.”. Læs mere i reportagen HER
Meeeeen, det kan jo være løjerne lige er noget for dig? Eller det bare giver lidt mere mening på en mindre scene?
Nå, det trækker ud, der er 2 navne endnu! Du får synth-pop med fandenivoldsk vokal fra Secret Life, de lyder egentlig som en fint ekko fra 80erne. Og sidst, men ikke mindst, skal vi da også lige have et skud neofolk fra Dune Messiah. Har de mon taget navn efter Frank Herbert anden bog i Dune serien? Any way, bandet lader til at ligge i den mere dunkle ende af neo-folken, og har desuden en lidt “sjov” monoton og kølig 80er klang, ikke mindst på grund af vokalen. Dem ville jeg egentlig gerne høre mere fra.
Stengade // d. 18/9 // Kl. 20.00 // 50 kr.
https://youtu.be/dq01fxLicvA
Så er vi nået til lørdag, hvor man burde overveje at tage et smut i Templet i Lyngby og syre igennem. Seriøst.
Her får du nemlig intet mindre end Danmarks pt. bedste psykedeliske orkester, efter min lille ydmyge mening i hvert fald, Fribytterdrømme. Indrømmet, jeg har ikke hørt ALLE nutidige danske bands der har kastet sig over at ny/genfortolke og lade sig inspirerer af syrerock, psych rock og lignende genre fra den tågede fortid. Men, jeg har endnu ikke hørt noget der kunne matche det 7 mand store Svendborg band’s poetiske åre og hypnotiske toner.
Måske er det blandningsforholdet i musikken? Fribytterdrømme trækker på deres fremragende debutalbum, Labyrintens Farver, på elementer fra alt fra syre og psych, over blues, mere løse og improviserede passager og over til noget der minder om madchester beats. Alt sammen bundet sammen og løftet op i de høre himmelstrøg af nogle fantasifulde og sprogligt blomstrende tekster:
“Jeg har et vindue, hvor solopgangen går ned…..”, sådan lyder første strofe der rammer én på Fribytterdrømmes Labyrintens Farver – og cirka fra det øjeblik er jeg solgt og suget ind i bandets dansksprogede syreunivers. En forunderlig rejse dekoreret med spændende og spraglede sprogblomster, der finder den rette balance mellem kreativ poesi og tåget ryger-snak. Teksterne i sig selv er værd at dykkede ned i og trippe lidt over, men tilsat de veleksekverede syre-rock toner bliver effekten for alvor transcenderende og sprænger sindets grænser, så man stille og roligt kokser ud på den gode måde. Læs hele anmeldelsen HER
Og de er næsten endnu bedre live! Eller var de i hvert fald da de oplevede dem på Stengade tilbage i maj måned, hvor jeg måtte diske op med min anden 6 stjernede anmeldelse på en uge til dem. “et transcenderende triumftog, hvor band, musik, publikum og tid og rum gik i et – og endte med at blive én samlet boblende organisme”. Og er det ikke nok, så kan du læse et interview med bandet HER
Men det stopper ikke her, for i Templet får de følgeskab af Bellhound Choir. Bag navnet gemmer sig sanger og guitarist Christian Hede Madsen, der tidligere har slået sin folder i (nu opløste?) Pet The Preacher. Stilen er mørk, alternativ folk-blues, og bestemt værd at give et lyt.
Templet // d. 19/9 // Kl. 20.00 // 80 kr.
Ugens sidste anbefaling går endnu engang til en koncert på Beta, på Amager. Grunden er releasekoncert for en udgivelse, som allerede har fået en del omtale her på siden, nemlig Lightbearer fra Evra.
På Lightbearer blander Evra med stor succes hardcore og noget mere melodisk tungrocket, og leverer tilmed et album som virker meget gennemtænkt og afbalanceret. I Min 5-stjernede anmeldelse skrev jeg:
“De redskaber Evra benytter på deres 9 numre lange album er egentlig ganske velkendte, i hvert fald hver for sig – men den vellykkede kombination af dem, er det der giver Evra et særpræg og får dem til at virke som et frisk pust. Fundamentet er to-delt, hvor første del består af elementer fra hardcore, især den arrige skrige/råbe vokal, visse dele af sangstrukturen når det går mest kaotisk for sig og den hidsige, indebrændte og alligevel udfarende energi. Anden del er mere tung og melodisk rocket, hvor man fornemmer stoner-rumlen og perioder hvor musikken rummer et helt metallisk groove”. Læs hele anmeldelsen HER
Og hvis du er nysgerrige efter hvad numrene på Lightbearer mon handler om, så har vi en eksklusiv track by track gennemgang fra bandet HER
Support: Hearteater (det lyder da også ganske fredeligt)
Beta // d. 19/9 // Kl. 21.00 // 75 kr. (forsalg) 100 kr. (døren)
Af Ken Damgaard Thomsen
