Cool. Overlegent. Klassisk. Disse tre ord beskriver ret rammende Johnny Stages andet album, Rock Ola.
Det er rock som (mor)far ville have lavet det og lyden såvel som stilen kunne lige så godt være lavet for 40-50 år siden. Og tak for det! For det fungerer fremragende. Johnny Stage er på ingen måde et ukendt ansigt i rock-branchen, hvor han har spillet med et utal af danske kunstnere som Sort Sol, Martin Hall og Keld Heick (?!). Men den erfaring er måske netop det, der giver det overskud, som pladen emmer af. Det er nonchalant og stærkt fremført, og skal man endelig angribe det, så lyder det næsten af og til som om det er FOR nemt for Mr Stage at lægge den fine blues eller slide guitar.
Stærkest står åbningsnummeret (og første single) “Blood Shot”, hvor Johnny Stage lægger croonende ud som en anden Cohen, for siden at blive komplimenteret af Eva Arnby. Der er så meget coolness og tidløshed over det nummer, at det snildt kunne have indgået i Twin Peaks i en scene på The Roadhouse. Eller på soundtracket til True Detective. Men ellers holder materialet egentlig fint niveau. Det er i udgangspunktet god rock i 4/4, og så derudaf.
Teksterne er ikke voldsomt dybe, men energien er der på den der ekstremt cool laid back-agtige måde, hvor vi hele tiden fornemmer, at der er mere i posen – men netop da der bliver holdt lidt igen, er det underligt dragende. Det er skarpt skåret og bliver aldrig så flabet som én af titlerne, “If It Ain’t Broken You Gotta Break It” indikerer. Nej, det Rock Ola gør, fremstår i langt højere grad professionelt, uden at blive kedeligt.
Det hele er meget guitardrevet, hvilket ikke rigtigt kan komme bag på nogen, når man ved at Johnny har fungeret som stage(!)musiker hos mange prominente bands og kunstnere. Produktionen er der simpelt hen ikke en finger at sætte på, især guitaren lyder (selvfølgelig) pissefedt – og selv nummeret “Butterfly”, hvor temaet fløjtes, fungerer faktisk. Uden at blive irriterende eller rigtig fjollet.
Jager man efter den store mentale oplevelse, bliver man nok skuffet over Rock Ola. På samme måde, hvis man er til store, poetiske tekster. Og leder man efter Danmarks næste store sangstemme, er det nok heller ikke Johnny Stage, man skal vende sit blik imod. Men er man til at slænge sig dekadent i en lænestol med lidt for brun alkohol i glasset, eller til at sætte anderumpen og hænge ud på retrobarer, så er Rock Ola just the tonic.
Der er ikke så mange dikkedarer, og det er pisse godt fremført hele vejen igennem. Jeg kan dog kun give Rock Ola fire store stjerner, da der i den sidste ende mangler noget originalitet og til trods for den flotte fremførelse på hele pladen, vil det nok kun være “Blood Shot”, der vil sætte sig fast i længere tid.
Af Troels-Henrik Balslev Krag
Albummet udkommer d. 18/9 via Target.
