Skin Tuxedo er tilbage med en ny lille 3 numre lang EP, hvor der i forhold til seneste udgivelse er foretaget et radikalt hamskifte fra storladen og bombastisk alternativ rock til stoner-heavy-grunge. Som titlen måske antyder, så er der forandring i luften, hvilket i denne sammenhæng viser sig at være en god idé.
Det kan måske virke som noget af et spring, og sætter naturligt lidt spørgsmålstegn ved troværdigheden ved det hele, når man sådan hopper mellem genre fra udgivelse til udgivelse. Vi har tidligere anmeldt Ivan Stenger og hans Skin Tuxedo projekt 2 gange, først blev det til 4 stjerner fra Jonas for Harlot Of The Night albummet, hvor stilen var alternativ rocket. Senest var jeg kun ude med 2 stjerner for albummet The Ladder, hvor de Matt Bellamy’ske tendenser og den storladne rock kammede noget over og blev til en slags overgearet rock-opera.
De nævnte udgivelser var begge soloudgivelser fra Stenger under Skin Tuxedo navnet, men allerede dengang luftede han, at han ønskede at samle et band under samme navn. Man kan diskutere om det havde været bedre at finde på et nyt kunstnernavn, nu hvor bandet er blevet til en kvartet og stilen lagt temmelig radikalt om? Bare for at undgå forvirring.
Nuvel, de må jo kunne lide navnet, så lad os kigge på hvad der gemmer sig bagved denne gang. Med 3 udgivelser på omkring 2 år, så er hr Stenger jo uden tvivl en produktiv og kreativ herre. Det er der fordele og ulemper ved, men nu vi stadig taler upcoming musik og en kunstner der virker på jagt efter sit rette udtryk, eller bare gerne vil prøve en masse af, så tilgiver man de skønhedsfejl der er hist og her. Vokalen er lidt on/off periodevis, hvor den er rigtig god i det mere rå toneleje, kæmper lidt når det bliver mere hymne-klingende og “rent” og egentlig er fin i de små storladne udbrud der stadig dukker op. Sidstnævnte nu meget spredt i forhold til tidligere udgivelser.
Man kan sige, at vidste jeg intet om de 2 tidligere Skin Tuxedo udgivelser, så havde jeg hverken et sammenligningsgrundlag eller nogen grund til at kigge på andet end det, der er tilstede på Transition – men nu har jeg tilfældigvis den “luksus”, så det er svært ikke at kigge ud over denne EP, og i et lidt bredere Skin Tuxedo perspektiv.
3 numre er ikke meget at dømme ud fra, men det er jo den opgave jeg har påtaget mig, og med forbehold for at bedømmelsesgrundlaget er begrænset, så vover jeg at sige at Skin Tuxedo er på helt rette vej. Den blanding af stenet, tung, grungy, metallisk rock de leverer her er bestemt ikke uden potentiale, udviklingsmuligheder og nosser.
Der lægges fornemt ud med den tilbageholdende “Head In Space”, hvor første halvdel af de næsten 6 minutter viser et band der formår at holde sig i skindet og tålmodigt bygge op. Nogen musikhistorisk revolution er der ikke tale om, men bandet har fundet et rigtig fedt og tungt vuggende riff, som de giver lov til at folde sig ud. Der hastes ikke videre, men dvæles heller ikke for lang tid inden vokalen tager nummeret i en lidt anden, mere stenet retning efter 3 minutter. Et fedt omkvæd/overgang bliver der også lige plads til i sidste halvdel.
De sidste 2 numre når i mine ører ikke helt op på siden af åbneren, men den sætter altså også barren i en fornuftig højde. Tempoet sættes lidt i vejret på den efterfølgende “Blissfully Ignorant”, hvor det rytmisk vugger og hugger endnu mere, ja det nærmer sig måske næsten noget Volbeat’sk på den front? Det fungerer egentlig fint, men trods det højere tempo og den mere pågående rytme, så virker det bare ikke helt så fængende på mig som det rolige, mere afventende udtryk på “Head In Space”. Efter lidt over 2 minutter ændrer nummeret retning, og svæver over mod det mere alternativt rockede/storladne, det er jeg ikke helt solgt på, men den tunge afslutning får os tilbage på sporet.
Skin Tuxedo lukker og slukker Transition med at sætte farten lidt ned igen på “Shadow Men” og skrue op for kværnen, og straks rykker det bedre for mig igen. Til gengæld synes jeg vokalen kommer lidt skævt fra start og lige skal finde et leje hvor det kører gnidningsfrit – det sker i omkvædet. Her tænker jeg også, at nummeret kunne have haft gavn af en andenstemme, noget kor eller et eller andet til lige at give denne semi-episke tromler det sidste løft. En lille justering hist og her, så har vi et rigtig fedt nummer her, som det er, er det “kun” godt.
Alright, super originalt og nyskabende er det bestemt ikke, det Skin Tuxedo præsenter på disse 3 numre, men det er musikalsk bundsolidt og et rigtig fornuftigt fundament. Sidenhen kan fundamentet så bruges til at bygge ovenpå og udforske det her nye, tungere udtryk endnu mere, og få banket den smule rust der er på sangskrivningen af, samt få finpudset vokalens plads i det hele.
Der er både lidt plads til små forbedringer, men også tegn på, at Skin Tuxedo har evnerne og potentialet til at vokse yderligere, når de lige får helt styr på hvor de skal hen. Retningen synes at være stukket ud, og fremstår som det rette valg. Det fører til 4 små, men optimistiske stjerner.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg bandet på Facebook
