Nathav er dansk-sproget popmusik/electronica, som til trods for forsøg på at fremstå mørkt og mystisk snarere falder i en generisk suppe af laptopmusik fordelt på 7 numre.
For så vidt starter debuten Nathav fint nok med det meget tyggegummi-poppede ‘Tiger’. Der er egentlig ikke noget i vejen med lidt god, gedigen pop. Men desværre så er projektets stærkeste salgsargument, Mathilde Lunderskov (Umatic, Blake, Lovebites), ikke særlig stærk – hverken på vokal eller i tekster.
Fremførelsen bliver for kælen og ‘over the top’ og som jeg andensteds har anført, så skal man altså være skarp, hvis man vælger at synge på dansk.
Hvis man ikke hedder Brandt, Jørgensen eller Hall til efternavn eller på anden vis formår at holde en vis ironi i sine tekster, så virker det unægtelig klodset med fraseringer som ”du raser ud / som en vulkan i ud-bruuuud”. Flere gange snubles der nærmest over ordene og der er mere frasering end indhold.
Til Nathavs forsvar skal det siges, at produktionen kunne være meget værre. Der er tale om en forholdsvis ‘tynd’ produktion med meget clean lyd. Man kunne nemt have forestillet sig, at man var forfaldet til at sovse synthfladerne ind i rum og delays. Men det undgår vi dog…
Samtidig er musikken så simpel og programmeret, at den bliver tenderende til det enerverende. Skulle Nathav få den bizarre ide at spille live, vil jeg i hvert fald håbe at man vælger at få nogen til at spille musikken og ikke bare lade det køre via den laptop, det tydeligvis er lavet på.
For hverken stemme eller tekster kan bære en scene alene. ‘Er det blod’ indikerer lidt af det mørke, som der i pressematerialet spilles så meget på. Problemet er dog, at det ikke rigtig bliver potent, farligt eller i det hele taget vedkommende. Måske kunne det have været blevet en helt god murder ballad, hvis der havde været lidt nosser involveret i projektet. Men nej.
Nathav fik mig til at reflektere over, om der da ikke fandtes noget stærkt, mørkt kvindevokal-baseret musik i Danmark. Og jeg kunne kun komme på gode bud som Jomi Massage, eller – hvis vi skal holde os til det elektroniske – AsInRebekkaMaria eller Marybell. Men alle disse kendetegnes også ved at synge på engelsk. Jeg kunne kun komme i tanke om Lise Westzynthius som et stærkt dansk-sproget kort – og hendes musik kan ikke for alvor kaldes elektronisk.
Så Nathav har måske i virkeligheden identificeret et blue ocean i den dansk-sprogede, mørke elektroniske musik. Men udførelsen er for kælen, for kedelig og for lidt potent.
Slutnummeret ‘Chanceløs’ slutter med teksten ”ik’ flere tomme trusler / ikke flere varselsskud”. Denne anmelder takker mange, mange gange for det!! Der er så meget andet godt, at bruge sin tid på, end Nathav.
At give én stjerne vil jeg dog ikke, for vi er dog LIDT over melodigradprix-niveau. Men det bliver to meget, meget små stjerner jeg kan hive frem for Nathav, som er en udgivelse, jeg egentlig helst vil glemme – hvilket nok heller ikke bliver svært.
Af Troels-Henrik Balslev Krag
Besøg Nathav på Facebook
