Så er det konkurrence tid! Torsdag den 22. oktober gæster den ene halvdel af Tenacious D, Kyle Gass (plus band), Amager Bio – og vi har et sæt billetter på højkant.
Det ville nok være en sandhed med modifikationer, at kalde Kyle Gass det mest kendte medlem af Tenacious D, men i følge ham selv så udgør han trods alt 50% af kropsmassen i duoen. Og nu har han altså med egne ord samlet et “overjordisk team af badass dudes til at bakke ham op”.
”Our Job to Rock Europe…. Again Tour 2015” er titlen på turneen, og i følge hr Gass kan man se frem til følgende:
“Hvis du er heldig nok til at bevidne denne flok rigtige mænd på turné, vil du hævet over enhver tvivl huske det som en af dit livs allerbedste dage. Hvis du er mindre heldig (men stadig pænt heldig) og kun har kastet ørerne på debut-pladen, så kan du regne dig for intet mindre end gravid. I 2 år mellem mega-tours med Tenacious D har KGB finpudset deres sound og skabt et mesterværk så mesterligt, at det kun kunne skabes med den dybe visdom der er forbeholdt… mestre.
Mænd, kvinder, børn, husdyr, vilde pattedyr, dybhavets fauna, insekter, endnu ukendte arter, guder og ledere, universelle sandheder og jordiske løgne… alle har de ventet på at underkaste sig den nye interplanetariske konstant som er: The Kyle Gass Band. Således er Genialitetens Albatros. Således er KGB.”.
Vi har 1×2 billetter på højkant til denne livsændrende begivenhed i Amager Bio d. 22/10. Alt du skal gøre er at svare på et lille spørgsmål (svaret finder du i videoen nederst).
Hvilken rolle spiller Jack Black i filmen nedenfor? A) Toupe-sælger B) Pladeproducer C) Syerske.
Send dit svar til gfrockdk@gmail.com senest mandag d. 28/9, skriv KGB i emnefeltet, husk navn og evt. kontaktoplysninger i mailen.
Besøg Kyle Gass Band på Facebook eller sving forbi deres hjemmeside.