Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Ulvetimen: Indtag Natten ★★★★★☆

Ulvetimen: Indtag Natten ★★★★★☆

2587
0

Aarhusianske Ulvetimen udgav, lige som vi drønede rundt og var til Copenhell og forberedte os på Roskilde og sommerferie, debutalbummet Indtag natten. Vi er altså lidt forsinkede med anmeldelsen, men skulle du være til dansksproget folkrock med et lyrisk gear mere end de fleste, så er der ingen grund til at vente med at indtage natten sammen med Ulvetimen. 

Bevares, det er måske ikke altid det rimer lige elegant, når Kristian Kjærulff Ravn beretter om parforholdets op- og især nedture undervejs på Indtag natten, men det ændrer ikke på at lyrikken er en af Ulvetimens styrker. Ravns stemme fylder praktisk talt næsten allerede fra første sekund godt i lydlandskabet. Åbneren ‘Nord’ står stærkt i dét landskab, og vækker mindelser om Søren Huss’ første soloalbum (ind i mellem kan den hudløse lyrik også godt give associationer i den retning).

“Sammen er vi to og vi bliver givet//Du og jeg vil gro smukke ting i livet”, lyder første linie, og i starten af Indtag natten ånder alt fryd og gammen, og der er tro på fremtiden,  fascination af og forelskelse i kvinden, og det er sommer. Samtidig formår nummeret at balancere det tempofyldte med det følsomme, selv om man måske allerede her aner, at der lurer noget mørke i horisonten. Fascinationen og forelskelsen er der stadig på den mere dæmpede ‘Kysset af ild’, hvor Ravn endda påtænker at tage fascinationens objekt som sin brud, men allerede på albummets tredje nummer, så er det ‘Kærlighed til pynt’.

“Du er løbet fra dit ansvar//Og jeg er løbet fra mit mod”, synger Ravn, mens musikken bølger omkring ham med strygere, der diskret føjer lag til. Den akustiske guitar lægger sig i centrum på ‘Din skam’, hvor det allerede er blevet tid til at se tilbage mod hvad der gik galt. Endnu mørkere graves der på ‘Ulvetimen’, hvor musikken vibrerer ulmende og ildevarslende omkring Ravns vokal.

Der er sorte skygger og skeletter på den efterfølgende ‘Kragen og ravnen’, hvor “længslen knuser hjertet”, og døden entrerer. Ravnen har dækket op, og der skal pirkes i resterne af det, der var. Det er en mørk sag, som sætter sig i kroppen og blandt højdepunkterne når albummet er blevet fordøjet nogle gange. Den følges op af den mere rockede ‘Kolde fødder’, hvor en kvindevokal agerer effektfuld andenstemme, og det elektriske guitarspil giver en god kontrast til det overvejende akustiske lydbillede, Indtag natten ellers er bygget op om, ligesom bassen også træder periodevist frem og gør væsen af sig.

Vi er stadig ikke ude af mørket, for vi skal også mindes om at ‘Vi dør alene’, “drømmen er knust”, og Ravn forsøger at se videre, trods de fortvivlende omstændigheder. Det er lige ved at det går i stå i mørket her, men heldigvis bliver vi hevet op igen af ‘Den enlige fodsoldat’, hvor trommerne pisker lidt tempo ind igen, og Ravn finder den lyriske guldåre igen. Musikalsk er det også blandt albummets mest medrivende stunder. “Jeg er min egen ulv i mørket//Jeg er skyggen på din dør//Forfølger dig og skubber dig ud over kanten//Gør de ting du ikke tør”, synger Ravn, og man mærker næsten sin egen ulv luske rundt derude, lige på den anden side af hoveddøren.

Det ender i en form for forløsning på ‘Det går op’, hvor Ravn på en mere optimistisk klingende musikalsk bund konstaterer at “min vagt er næsten slut//Rundt om hjørnet stirrer døden med sit natsorte øje//tæller hvert minut//Sorterer sandhed fra de mørkeste af løgne”, og ikke mindst, “at det går op”. Det kan måske godt lyde lidt dystert, men tonen, der lukker albummet er næsten lysere end den, der åbner det. Alt falder på plads efter en tur gennem parforholdets eftermiddagssol, skumring og nattemørke, hvor den fortællende part står alene tilbage.

Tilbage sidder man som lytter med fornemmelsen af at man også selv er kommet ud gennem mørket, for Ulvetimen formår, uden armbevægelserne er voldsomme musikalsk, at ramme stemninger, som faktisk sætter sig ganske dybt, i hvert fald i undertegnede. Den ind i mellem nærmest barske lyrik løfter albummet det sidste stykke op på en hel håndfuld stjerner, for Ulvetimens poteaftryk er af den slags der bliver siddende. Indtag natten er en gennemført og stærk debut, som fortjener mange lyttere.

Indtag natten er udkommet – du kan finde Ulvetimen på facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

Previous articleDaycare For Jedi: Worst Things First (EP) ★★★★☆☆
Next article9000 John Doe – Like A Canonball – 14/8 – 2015

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.