Norske Ungdomskulen er på banen med deres tredje album, Secrecy, som byder på en energisk og legesyg rundtur i prog- og math-pop/rockuniverset. Det er ind i mellem ganske iørefaldende, men på andre tidspunkter også svært helt at fastholde interessen – og ind i mellem en lettere stressende lytteoplevelse.
‘Askefast’ indleder albummet friskt, med buldrende, hektiske trommer og frenetisk energi. Også andet track, ‘Young Hearts’, har fine kvaliteter, blandt andet en fin melodi, og vokalen fungerer også godt – og energiniveauet er tonet ned, så man får et pusterum. ‘Kafka on Ice’ er en bastard af en sang, der blander flere forskellige influenser i en ikke helt vellykket cocktail, som jeg har lidt svært ved at synke. Til gengæld rammer ‘Facemask’ igen noget godt. Her lægges der ud med et nedbarberet lydbillede, inden en sitrende rytme sætter tempo. Hér går eksperimenter og komplicerede strukturer hånd i hånd med iørefaldenhed.
Ungdomskulens idéer og indfald har det dog generelt med at blive hængende lidt for længe til, at det rigtig er sjovt at være i selskab med dem, eller virke lidt som den dér gæst til din fest, som du ikke kan huske, du havde inviteret. De kommer lidt til at virke som irritationsmomenter, og flere af sangene kommer til at virke fragmenterede, fordi de stritter i mange retninger, eller også bliver den samme effekt bare gentaget lidt for mange gange. Det vil nogle måske opleve som noget positivt – for mig bliver det dog en tand for meget. ‘Austin Love’ starter egentlig også udmærket ud med en fin guitarfigur og igen meget levende trommespil, inden nummeret går i stå med en række tempo og rytmeskift, som alligevel ikke ændrer på så meget.
‘Marilyn’ indleder med percussion og keys, inden først et, og så et andet break sætter ind, og jeg mister tråden en smule. Jeg finder den igen, blandt andet på grund af et fint stykke med melodisk flervokalt arbejde og en pulserende bas, der holder den røde tråd fast. Ingen tvivl om at Ungdomskulen er dygtige musikere. Men igen er det som om nummeret går i tomgang mod slutningen.
‘Can’t Reform Me’ er en halvstressende sag, der eksperimenterer lidt vel meget med rytmerne, hvilket gør at jeg igen står lidt af. Det samme gør jeg på den lange afslutter, ‘Justify My Grudge’, der tager på en række udflugter, så nummeret ikke rigtig kommer ud over stepperne, på trods af sine 8 minutters spilletid. En lidt ærgerlig afslutning, som gør at jeg lander på 3 stjerner, for gode idéer og intentioner. Men på trods af de fine tendenser på flere af ovennævnte numre, har jeg det problem med Ungdomskulen, at det for mig desværre aldrig for alvor bliver helt vedkommende eller engagerende at lytte til ‘Secrecy’. Der er bestemt fine og spændende numre på albummet – især ‘Askefast’ og ‘Facemask’ – men i andre perioder går albummet i tomgang, og her lyder Ungdomskulen energiske for energiens egen skyld, og idérige, fordi der død og pine skal presses en masse idéer ind. Det kan dog sagtens tænkes, at fans af math-pop/rock vil finde større glæde ved Ungdomskulen end undertegnede, så er det din genre, så tjek Ungdomskulen ud.
Secrecy kan høres på Ungdomskulens hjemmeside.
Anmeldt af Judas
Like GFRock på facebook og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
