Team Of Experts er tilbage med endnu en EP, opfølgeren til sidste års catchy, støjende og spraglede selvbetitlede debut. Den musikalske palet udvides yderligere, der skrues op for lyden på stort set samtlige punkter og musikalsk eksperimenteres der endnu mere. Det giver et lidt mindre umiddelbart fængende lydbillede, men det er ikke mindre interessant.
Duoen har desuden haft vokseværk i studiet, hvor live-guitarist Mikki Christiansen har dubleret som tekniker og co-producer, ligesom duoens live-bassist, Mette Andreasen, har lavet og indspillet bas-figurer. Det har med frontmand Martin Gronemann’s egen ord givet ham tid til at fokuserer på guitar og keyboards, ligesom trommeslager Lasse har kunnet koncentrere sig om, ja, trommer og percussion, samt at “dekorere lydbilledet med theremin”. Derudover har Team Of Experts fået masteret EP’en i Tabu Studiet af navnkundige Rune Rask.
Hvorfor så al den tech- og udenomssnak? Jo, for har du hørt Team Of Experts første EP, så er der faktisk sket en hel del på lydfronten, og mange andre fronter, egentlig. Bandet har med egne ord sigtet efter at ramme det soniske omfang fra en af deres favoritplader, nemlig The Smashing Pumpkins’ Siamese Dreams. Det er godt nok også lykkedes i den henseende, at Team Of Experts lyder STORT på Sardonique (forkærligheden for små-mystiske og let prætentiøse titler har de åbenbart også arvet fra Billy Corgan).
Den instrumentale åbner, “One Chord Concorde”, er et fint eksempel herpå, der er eddermame dømt fuld bombastisk fræs, på et nummer hvor samtlige riffs efter sigende er bygget op omkring akkorden E-dur (tak fordi I skrev det i presseteksten, det havde jeg aldrig selv opdaget). Det til trods, og trods den relativt simple opbygning, så er det ikke et nummer der føles monotont, eller ender i instrumental tomgang. Der føles også en klar 90’er støjrock vibe igennem det hele, så hensigtserklæringen er allerede delvist opfyldt fra start.
Herefter skifter vi retning. Bandets første EP indeholdt også en del retnings- og stilskift over dens 6 numre, det samme gør sig gældende for de 5 på Sardonique. Hvor de mest mindeværdige stunder på første EP var gennemsyret af en næsten poppet og meget akut i iørefaldende vibe (duoen nævner da også alt fra Beatles, over ABBA til Michael Jackson som inspirationskilder – altså ferme pop- og melodisnedkere), så er der denne gang skruet noget ned for den catchy charme.
Allerede på andet nummer, “December Moon”, skal vi et helt andet sted hen. Nummeret cruiser ud af en støvet, drømmende highway, med luftigt arrangement og en western rock klang i karosseriet, som på en måde minder mig om tidlig The Sandmen, tilsat en lille snert Neil Young omkring “Like A Huricane” – Sune Wagner samles også lige op og tages med undervejs. Ikke mindst på grund af Gronemann’s markante vokal, der stedvis rummer ekkoer af Wagners klang. Lydbilledet er, trods enkeltheden, enormt stemningsfuldt og mættet, på en bred hovedvej belagt med længsel og en følelse af eftertænksomhed. Glimrende nummer!
Den efterfølgende “Beyond The Dark” er et lille efterspil/reprise af “December Moon”, med forvrængede vokaler, dyppet i harmonizer-effekter. Samme fremgangsmåde, med et lille efterspil til et nummer, blev også brugt med et virkningsfuldt resultat på første EP. En lille tænkepause, til lige at få styr på tanker og følelser, inden vi når Sardonique’s mest ambitiøse stund, den over 6 minutter lange “What If We Had A Chance”.
Her er der fra start skruet op for drama og patos i lydbilledet, med store trampetrommer, langsom hamren i tangenterne og en klang, hvor vi på kontoen for det storladne, igen nærmer os The Smashing Pumpkins. Tempoet er mere afventende, næsten dvælende, samtidig med at stemningen er mere udsvævende, som en form for tåget drøm. Der er også tilsat en 80’er futuristisk atmosfære, stedvis tænker jeg endda noget i retning af Vangelis. Kernen, Gronemann’s vokal og grundrytmen og den lille fine, følelsesladede melodi som gemmer sig derinde et sted, er dog stadig umiskendeligt Team Of Experts. Cirka halvvejs skifter sindelaget, en akustisk guitar dukker op og Beatles i deres mere pop-syrede periode dukker op, inden vi får vokalharmonier og klagen bliver virkelig drømmende og luftig.
Efter denne ambitiøse og eksperimenterende udflugt lukkes EP’en med det lille instrumentale efterspil “Venetian Blinds”, som nærmest minder om den rolige underlægning der kunne ledsage rulleteksterne til en film.
På mange måder er Sardonique et endnu mere modigt, og krævende, udspil end debuten fra Team Of Experts. Under de første par gennemlytninger savnede jeg de umiddelbare ørehængere, som gjorde at debuten hurtigt satte sig fast hos mig. Men samtidig, så var der også numre og pasager, der pegede fremad mod det man får på denne EP – lidt mere eksperimenterende og udflydende øjeblikke. På den måde fremstår Sardonique som en logisk udvikling, og samtidig en, der også peger fremad.
Men nu forholder vi os jo til nutiden, og her har Team Of Experts i mine ører gjort det igen og leverer til 5 stjerner. Du får lidt af “det hele” over de 5 numre, der trods deres umiddelbare og overfladiske forskellighed føles som ét sammenhængende lille værk. Det der binder dem sammen er den gennemgående følelse af længsel, let sørgmodighed og en rastløs energi og søgen, som finder sit udtryk i mange forskellige former og soniske udflugter. Ingredienserne er smagt før, men de formår at give det hele deres eget twist, så det fremstår frisk og nyt. Samtidig sidder du med en følelse af, at du har fået mere indenbords end tilfældet egentlig er. 5 numre, heriblandt 2 korte mellemspil/outro, 1 instrumentalnummer og “kun” 2 “rigtige” sange – men mæthedsfornemmelsen er i top, selvom det også smager af mere……
Min nysgerrighed er pirret, hvor ender vi henne og hvad kan bandet mon udrette over et helt album? Indtil da kan man nyde endnu en legesyg lille krabat fra Team Of Experts.
Af Ken Damgaard Thomsen
Sardonique udkommer mandag d. 22/6, besøg Team Of Experts på Facebook
