Aarhusianske Diamond Drive er efterhånden ved at være ganske rutineret og gennemtestet band, med flere EP’er og et enkelt album, det stærke Temporality fra 2013, i bagkataloget. Nu er de så tilbage med en hidsig EP til lige at ruske op i metalpublikummet.
Nu er jeg normalt sådan en type, der brokker mig lidt over alt for mange breakdowns og tempo- og intensitetsskift i metalmusik. Men selv om Diamond Drive skifter tempo og intensitet som en diarréramt skifter underbukser, så får jeg altså ikke udslæt af I Am. Der er et temmelig hæsblæsende tempo næsten hele vejen gennem EP’ens fire numre, der samtidig byder på masser af temposkift, hidsigt hakkende riffs, skudsalvelydende og præcist trommespil, og forsanger Troels Pedersens alsidige vokal.
Noget af det, Diamond Drive rammer, som jeg sætter ret stor pris på, er brudstykker rundt omkring i numrene, der sender tankerne i retning af både store thrash-navne som Slayer og Machine Head, mere klassiske heavy metal navne, og såmænd også bidder, der henter saft og kraft fra prog-metal, grunge og mere regulær rock – og associationen, der dukker op for mig er sgu næsten altid positiv. Altså af den slags hvor man tænker: Nååårh, det er fee (når man er aarhusianer). Så det er kort og godt lidt af et hybrid-metal bæst, der sættes fri på EP’ens fire numre, der samtidig er pakket ind i en flot produktion fra Anders Ruby.
Det starter med et herligt tungt og thrashet riff på ‘Riot’, sådan et af dem, der flænser afsted som en monstertruck på pigdæk. Og monstertrucken har endda et par ekstra gear at rykke med, for undervejs på nummeret får vi i højt tempo serveret afvekslende, men bestemt ikke retningsløs, tons, der både tillader sig at variere vokalen temmelig meget i løbet af sangen, smide en melodisk solo ind, og så i øvrigt lade riffene hagle ned over den sagesløse lytter, godt bakket op af det energiske trommespil. En højpotent åbning, der straks fik mig lidt op af sofaen.
Og nu man var kommet op, så blev jeg sgu dér på ‘404’, der ligesom ‘Riot’ profiterer af et heftigt og velfungerende udlæg – her er vi ovre i noget svirrende og tung tech-metal. Et skævt break sender nummeret ind i næste fase, hvor Troels Pedersens vokal er i det melodiske hjørne, men det betyder ikke vi er ude i noget nosseløst her. Der er stadig masser af smæk for skillingen, men det varieres med melodiske og halv-proggede stykker. Det er også her, jeg sporer lidt Alice In Chains inspiration undervejs, der kommer nemlig et herligt skævt Layne Staley-lydende stykke undervejs, der langsomt bevæger sig tilbage i mere tech-metallisk territorium. Det er kort og godt også et track, der rykker igennem.
‘The Seedead’ byder på nogle af de mest melodiske passager på EP’en i omkvædet, mens der stadig bliver hamret hårdt igennem på andre dele af nummeret – især er jeg ret glad for det voldsomme og arrige stykke efter første omkvæd, som får uddelt et par musikalske flyveskaller. Også her er der et par bidder, der næsten er grungede, mens der fyres op for de metalliske sider også. Det er sgu rart at høre et band, der ikke er bange for at bryde genrevægge ned. Det er Diamond Drive heller ikke på afslutteren ‘In The Shade’, der har samme høje energiniveau som de øvrige numre. Her er nogle fraseringer, der lægger sig i retning af mere klassisk heavy metal, mens musikken dundrer afsted og veksler mellem atmosfæriske bidder og mere hidsige udbrud. Den rykker dog ikke helt så meget i mine ører som især de to første skæringer, men mindre kan også gøre det.
Samlet set rammer Diamond Drive nemlig meget tæt på bulls eye på skiven med I Am. Jeg skal ikke udelukke at jeg kunne blive kørt træt af sådan et tempo og en intensitet over et helt album (jeg er en halvgammel mand, der får ondt i knæet når vejret skifter), og derfor er EP-formatet velvalgt til denne samling numre – efter endt lytning vil jeg nemlig have mere, og starter forfra. Især på ‘Riot’ og ‘404’ er der sgu nærmest hele pladen fuld for mig og jeg får lyst til at råbe BINGO. Som helhed lander I Am på 5 flotte stjerner, og hvis du kan leve med genrebrud, temposkift og den slags unoder, så venter der dig en god metaloplevelse.
I Am er på gaden på nettet. Tjek Diamond Drive ud på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
