Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Crystal Shipsss: I Will See No Moon No Sky ★★★☆☆☆

Crystal Shipsss: I Will See No Moon No Sky ★★★☆☆☆

2004
0

Crystal Shipsss har med I Will See No Moon No Sky begået et meget stille album (bandets tredje), som i den grad tager sig tid.

Der er tale om et meget sfærisk værk, der i den grad tager sig tid og ikke forhaster sig. Og da samtlige af albummets skæringer også er enkelte ord som ‘Head’, ‘Crown’ og ‘Deer’, indikeres det også, at lytteren selv skal lægge en del mening til numrene. Det er ikke tilgængeligheden, der er i højsædet og her gives der ikke ved dørene!

På samme måde er teksterne sparsommelige og for det meste ret uartikulerede, druknende i rumklang og fremført i et højt leje af forsanger Jacob Faurholdt. Det fungerer i teorien fint med den høje vokal oven på en sfærisk bund – men lidt for ofte bliver det lige tyndt nok, og meget drukner i rumklangseffekter.

Crystal Shipsss slår i deres pressemateriale meget på, at pladen er blevet skabt i Kreutzberg, Berlin af frontmanden, men umiddelbart er det svært at koble storbyens hektiske pulseren med de sfæriske lydflader, I Will See No Moon No Sky tilbyder – med mindre inspirationen er kommet fra mennesketomme gader – eller en den tomme lejlighed, den er indspillet i. Lyden er egentlig fin – især taget i betragtning at pladen angiveligt er indspillet i en tom lejlighed. Men enten er det mig, der ikke helt forstår genren, eller også savnes der simpelt hen dynamik, drive og kant i lydbilledet.

Pladen lægger for så vidt energisk ud med nummeret ‘Metal’, der med både trommer og tekst sørger for fremdrift og form på nummeret. Men allerede på andet nummer, ‘Deer’ etableres (for) lange flader uden megen dynamik. Det er som om skabelonen er, at teksten skal afvikles og så kan man lege sig ud i lange passager af ret enslydende støj-ambient.

Bedst på pladen er nok ‘II’ som både har en baslinje, der giver noget fremdrift, en tekst der kan høres – og ikke bare en meget enslydende dynamik, men benytter sig af mere konventionelle virkemidler som akkorder, modulationer og på den måde fremstår mere varieret.

Crystal Shipsss sammenligner sig med canadiske Nadja og amerikanske Sunn O))) – og har endda fået hjælp af førstnævntes guitarist på nummeret ‘Crown’. Men hvor deres inspirationskilder har klare elementer af noget destruktivt og brutalt, er I Will… en anderledes fad oplevelse. Det bliver ganske enkelt aldrig rigtig farligt eller udfordrende.

Crystal Shipsss nævner også Mount Eerie som inspiration, men også her finder jeg at Crystal Shipsss kommer til kort på deres indspilningskvalitet. Og skal man yde Mount Eerie retfærdighed, så kommer Crystal Shipsss aldrig i nærheden af det poetiske udtryk, Mount Eerie leverer. Sammenligner man med Crystal Shipsss’ tidligere udgivelser (Yay fra 2012 og Dirty Dancer fra 2013) så savnes der både legesyge, mål og med på nærværende udgivelse.

Og netop på de mere dynamiske tidligere album, undgår Crystal Shipsss at falde i suppegryden af effekter og ensformighed. Når jeg lytter til I Will… får jeg simpelt hen en desperat lyst til at høre, hvordan forsangerens stemme lyder, når den ikke ligger i det let anstrengte, nasale leje. Bare en smule variation på denne konto kunne i den grad løfte.

Det er muligt, at det droniske fungerer helt fantastisk live – især hvis der bliver skruet infernalsk højt op (og her skeler jeg til Sunn O))) ). Men albummet, som jeg her forholder mig til, er generelt indspillet lidt under normalniveau – og det er den, jeg forholder mig til.

Min største anke mod udgivelsen er nok, at jeg simpelt hen ikke kan komme i tanke om et tidspunkt, hvor ville give mening at hive denne plade frem.

Selvfølgelig ligger der en udfordring til lytteren – måske endda en provokation? – i at lave musik, der på den måde insisterer på at tage tid. Måske især i en verden, hvor travlhed giver status… Men jeg ville i så fald nok snarere søge Crystal Shipsss’ inspirationer, end denne udgivelse. Køber man hele lo-fi-indspilningsidéen, så må man kalde indspilningen OK.

Men i den sidste ende må jeg bare konstatere, at udtrykket bliver en lille smule ligegyldigt – ja endda til tider letkøbt.

Af Troels-Henrik Balslev Krag

 I will See No Moon No Sky er ude d. 1/6, besøg Crystal Shipsss på Facebook

Previous articleCaved Crow – Catching Fire – 26/5 – 2015
Next articleFaith No More: Sol Invictus ★★★★★☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.