Lo-Fi trioen Helmet Compass præsenterer sig som Danmarks mest hårdtarbejdende band og det er sikkert sandt. EP´en London er den sjette udgivelse i år, og her forsøger bandet sig med nogle mere stramme og klassiske pop-rock kompositioner.
På trods af Helmet Compass’ ambitioner om at være mere tilgængelige denne gang, er bandet stadig langt fra mainstream. HC optager stadig deres sange på en gammel 4-spors kassettebåndoptager, og det lyder stadig som en bootleg live koncert fra 1962. Nogle vil hade det, andre (som undertegnede) syntes at det er ret så charmerende og helt klart er bandets store force.
Vi lægger ud med titel nummeret “This is London” der snegler sig lidt langsomt i gang. Vokalens melodi lukker sig lidt inde i sig selv og kommer ikke rigtigt videre. Først når sangens guitar tema brager på, sker der noget, og det lyder herligt. Det “bendede” riff minder mig ret meget om amerikanske Pavement både i lyd og stil og er helt på højde med Stephen Malkmus eskapader fra 90’erne.
Næste skæring (eller bånd, vel egentlig) er “Tear me apart (Teenage girl)” og er bandets bud på en slags single fra EP’en. Det er et up tempo nummer med en 4 on the floor stortromme dunkende igennem det hele. Det er helt klart dansabelt, men det mangler i mine ører nogle bedre hooks hvis det skulle være en sang der har til formål at hverve nye fans. Et lidt kedeligt nummer, der er EP’ens svageste.
Hvor bliver friskheden og poppen, som jeg blev lovet, af? Bedst som jeg sidder og er lidt skuffet går sangen “Head” igang, med et Keith Richards’k Telecaster fliiing, og jeg er interesseret fra første sekund. Det sprutter af energi og melodi og jeg husker med det samme at jeg faktisk hørte det her nummer da jeg så Helmet Compass live i sommers. Det Ramones-agtige skæve omkvæd er et varmesøgende øre-missil der nægter at forlade dit hoved igen. “Head” overskygger resten af Londons numre og kunne uden tvivl gå hen og blive en klassiker.
Sidste sang “Don’t look for drugs (drugs will look for you)” er heller ikke så tosset et bud på en skæv (skæv som i skæv) popsang. De sjove repeterende orgelfigurer leder mine tanker hen på the Dandy Warholes, der også har skrevet en del sange om stoffer.
Alt i alt syntes jeg at London er en udemærket udvidelse af Helmet Compass´ syrede univers. Det er blevet til mange indspilninger efterhånden og man vil umuligt kunne lide alle deres sange (man må vel nærmest gå ud fra at de optager alt hvad de skriver). Men der er masser af vælge imellem og heldigvis kan man jo lave sit eget Helmet Compass album af favoritterne. “Head” er helt klart mit åbningsnummer.
Hør LONDON her
Anmeldt af Mordi (Anmeldelsen er kategoriseret som upcoming, og vurderes derfor ikke med stjerner)
Like GFRock på facebook, og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!