Danske Divided By Numbers spiller storladen indie-rock, ovre i den mere poppede og radiovenlige ende. Det er følelsesladet, lyder glimrende og er velspillet, men i længden sker der ganske enkelt for lidt i løbet af EP’ens 4 numre til, at man for alvor bliver engageret og revet med – det ender faktisk med at blive lidt for nydeligt og småkedeligt.
Det kan lyde underligt, men Divided By Numbers største problem er næste, at de lyder for godt? Bandet spiller rigtig godt, melodierne lyder flotte og indbydende og gør egentlig hvad de “skal”, produktionen er der ikke noget at udsætte på og sangene er sådan set også solide nok som helhed. Men det hele kommer til at lide lidt af, hvad man kunne kalde, “supermodel-syndrom”. Jo, hun er da indiskutabelt pæn at se på og gør sig godt på catwalken, men udstrålingen virker lidt som ren overflade, og jeg er egentlig ikke interesseret i, at høre om der gemmer sig noget bag facaden – for signalet er, at det er overfladen jeg skal kigge på.
Det kan lyde lidt groft som analogi til Divided By Numbers og deres musik, for jeg er ikke det mindste i tvivl om, at der ligger masser af sved, hjerteblod, hårdt arbejde og oprigtige følelser bag denne EP. Jeg tror IKKE at bandet er ren højpoleret overflade, men den stråler så meget, at den kommer til at stjæle fokus for meget, så man ikke rigtig orker at arbejde sig igennem den og se om det stikker dybere. Og så er deres numre for lange.
Der lægges virkelig nydeligt og indbydende fra land med “There’s A Light”, hvor der næsten ikke er en finger at sætte på bandets udførelse af pompøs drømme indie-pop. Det skulle da lige være, at sangen varer over 5 minutter. Der bygges tålmodigt og tilbageholdende op, man fornemmer trangen til at slippe tøjlerne, sprede armene ud og lade musikken lette, men selvkontrollen bevares. Først 1 minut og 20 sekunder inde i nummeret lader de første omkvæd lette og suse op mod himlen.
Alt lyder lækkert, den drømme “støj” poppede guitar, den fine, let klagende vokal og sådan set bare hele den stemning bandet får bygget op – men der er også tendenser til, at en hurtig mæthedsfornemmelse indtræffer. Der følges op med “Lay Your Body”, hvor man næsten føler trang til, at gentage fordele og ulemper. Det er nok min favorit på EP’en, for der er lige skruet lidt ekstra op på samtlige parametre og virkemidler.
Nummeret er lidt længere, det går lidt langsommere indledningsvis, stemningen er lidt mere undertrykt pompøs, hvor man bare venter på de slipper det helt store pop-anthem omkvæd løs osv., det vil sige det er også et nummer hvor man i endnu højere grad kæmper med at få det hele ned – inden man bliver forspist. Hvis man tager nummeret isoleret set, og styrer udenom forretten “There’s A Light”, så er det lidt af en lækkerbisken der serveres. Det er også lige på kanten af, at det bliver lidt for lidende og bombastisk, men nu er jeg en sucker for en god pop-schlager af og til, til lige at løse op i systemet.
Problemet er så bare, at når jeg har guffet mig igennem sang nummer 2, så kan der faktisk ikke være mere af den kaliber i krop og hoved – men vi er kun halvvejs igennem Divided By Numbers’ menu. “Fires To Ash”, der følger op, varer så godt nok “kun” 4 ½ minut, men nu begynder man så småt at ane, at numrene måske er skåret lige lovlig meget ud fra en ensartet skabelon. Langsom opbygning, stemningsfuldt drømmende og svævende, de samme virkemidler og værktøjer er i brug for 3. gang på EP’en, og går sørme også igen på afslutteren “Sky Opens”, som igen får presset spilletiden op over de 5 minutter.
Hmm….
På den ene side lyder det enormt labert, tillokkende og til tider virkelig smukt og stemningsmættet, det Divived By Numbers leverer. Samtidig lyder det ærligt og oprigtigt i den forstand, at her er ikke et band der prøver på at lyde smartere og hårdere end de er, men står ved deres højtragende og skinnende klang. På den anden, og desværre i dette tilfælde, lidt mere tungtvejende, side, så bliver det kort og godt for kedeligt, når bandet bruger en næsten identisk opbygning og fremgangsmåde i samtlige 4 lange, numre.
Jeg går ærgerligt nok død alt for hurtigt i Divived By Numbers, som i mindre portioner, eller hvis man tager et nummer ad gangen, faktisk har fat i noget der lyder rigtig flot og fungerer for dem. Som samlet EP får jeg dog forstoppelse af langstrakte vellyde inden vi er nået halvvejs, krydret med let sukkerchok og en underlig følelse af, at jeg ikke orker at blive emotionelt investeret i musikken.
Smid den afprøvede opskrift ud, start fra bunden igen, kog udtrykket lidt ned og tænk mere kreativt i sangskrivningen, redskaberne til at kunne lave noget virkelig godt synes at være til stede.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg bandet på Facebook
