Gedigen dansksproget blues-rock uden så mange dikkedarer. Så kunne man egentlig lade være med at skrive så meget mere, men hvis du gerne vil vide lidt mere om Holtsø Wittrock’s Glemte nætter, så læs med herunder.
Vi er nok nogle stykker, der husker Marcus Winter-John fra Inside The Whale, der startede som en del af den danske grunge-bølge, men fik succes, da de begyndte at lave sange på dansk – blandt andet den langtidsholdbare ‘Hvor er tiden der ta’r os’. Siden blev det til et par solo-albums, og på det seneste har han leveret sange til et bredt udvalg af danske pop- og rocknavne. Fra Sukkerchok over Mads Langer til Sanne Salomonsen, kan jeg læse mig til på Wikipedia. Nu dukker han så op hos Jes Holtsø og Morten Wittrock, hvor han har været tekstforfatter på 9 af albummet Glemte nætter‘s 11 sange, og leverer akustisk guitarspil på albummet også.
Det er nu Jes Holtsø og Morten Wittrock der er hovedpersonerne og omdrejningspunktet på albummet. Wittrock har produceret, spiller piano/keys, og har skrevet musikken, mens Holtsø’s rå og rustne blues-vokal udgør epicenteret på sangene. Og hvis nogen nikker genkendende til navnet Jes Holtsø, så er det fordi, at han såmænd for efterhånden mange år siden var kendt som Børge fra Olsen Banden-filmene. Musikalsk er stilen bastant blues-rock, med Jesper Thomsen’s trommer og Mikkel Risum’s basspil som tung og overbevisende bund, mens Jens Runge leverer det lige så solide elektriske guitarspil. Der er også velfungerende kvindekor leveret af Lea Thorlann, Pia Trøjgård og Charlotte Vigel, og så selvfølgelig Morten Wittrock’s piano.
Glemte nætter er Wittrock & Holtsø’s tredje som musikalske samarbejdspartnere, og det første på dansk. Det er jo ikke fordi, det er vanvittigt nyskabende med blues rock på dansk, men det giver alligevel en anden dimension end engelske tekster, og ligger godt til Holtsø’s vokal. Ind i mellem er det ikke langt fra gode gamle Peter Belli’s mere rå og rockede øjeblikke, og ellers er der et væld af amerikanske blues rock navne, man kunne hive referencer frem til. You get my drift. Det er ikke nyskabende, det Holtsø Wittrock har gang i, men det rocker og swinger, og den rå vokal og den gennemkompetente levering gør det gennemgående til en god oplevelse at lade Glemte nætter spinne på anlægget.
Mestendels bevæger albummet sig i solidt rockende mellemtempo, med enkelte afstikkere til mere ømme og dæmpede numre, hvor afslutteren ‘Når du gør det der’ står som stærkeste eksempel. Åbningen er anderledes tempofyldt med den velspillede og basalt medrivende ‘Det’ dyrt at være fattig’, hvor Winther-John’s tekst klinger ekstremt autentisk i Holtsø’s fremførelse. Et par af linierne lyder “Der er rudekuverter, der hober sig op//Og Røde Kors kollektion, der pryder min krop”, og så er der selvfølgelig også lidt om at blive forladt af konen, “Så nu er jeg dobbelt så ensom//og dobbelt så flad”, og selv om det måske ikke just er stor poesi, så fungerer det fortrinligt med Holtsø’s hæse vokal.
Også på titelnummeret ‘Glemte nætter’ er der enkle, men effektive sætninger på spil, som for eksempel åbningslinierne “Livet er en Cecil-smøg//Smukt og stærkt og kort”, og sådan kan man finde flere gode eksempler undervejs. Og ellers er det som sagt bundsolid blues-rock, der leveres af bandet undervejs, men skulle man fremhæve et par numre, så kunne det være ‘Langsomt’, hvor Holtsø for alvor har the blues, den laid-back groovy ‘Bourbon Street’, hvor ordene også er værd at følge med i, og den tempofyldte rocker ‘Mustang 56’, der kværner afsted som en, ja, Ford Mustang på hovedvejen, med vinden i håret og whiskyflasker på bagsædet. Det rocker i det hele taget godt mod slutningen af albummet, hvor vi også finder den gedigent boogie-rockende ‘Gammeldags mand’, hvor Holtsø efterspørger blandt andet “et godt gammeldags knald til en gammeldags mand”. Det er da ærlig snak.
Endelig er der afslutteren, ‘Når du gør det der’, som jeg allerede kort har været omkring, men som også er bedste eksempel på et nummer, hvor tempoet er sænket og piano, sologuitar og korvokaler bidrager til en blå stemning, der også sætter sig i kroppen.
De øvrige numre gør ikke nær så meget væsen af sig i mine ører, men de er alle gedigent leveret, og især rytmesektionen overbeviser hele vejen gennem Glemte nætter. Er du ude efter solid dansk blues-rock, så går du ikke galt i byen med Holtsø Wittrock, og det giver 4 gedigne stjerner herfra.
Du kan finde Holtsø Wittrock på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
