“Trucker rockband, som hører til på landevejene, med en smøg i kæften”, således beskriver Raped In Reno sig selv på Facebook – og der er egenligt ikke så meget mere at sige til det. Det skulle da lige være “smæk deres testosteron osende rock på og skru’ op!”.
Raped In Reno er et 5 mand højt foretagende, der med rødder til både Vestjylland, Færøerne og Amager, har fundet sammen på “lårde øen” og her gir den som sydstats-tungrockere. Smøger i mundvigen, øl-sjatter på tøjet og gulvet, og masser af selvsikker attitude – og heldigvis de musikalske muskler til at bakke det meste op, når de kaster sig ud i rockens boksering og tæsker løs.
Hvis man skal køre bokse-metaforen lidt videre, så kunne stemningen i musikken beskrives, som en af den slags bokseringe, hvor tovene er lidt slappe og lurvede, kanvassen plettet af gammelt blod, sved og God knows what. Spandene i ringhjørnerne er rustne, indholdet så slimet at man ikke kan se bunden. Lokalet er lille og ildelugtende, luften tyk af røg, prut og mandehørm af den mere harske slags. I ringen – en ægte “slugger”, der måske ikke er et teknisk vidunder, eller i hvert fald har valgt, at den bedste taktik er lige på og hårdt, rå muskelkraft, ikke så meget pis og parader oppe – fremad med møllesving og hårde stød til kroppen.
Bandet lægger ud med en potent kæberasler i første runde, i form af “Fight Em All”, der lever fuldt ud op til sin bryske titel. Masser af power i riffet, en muskuløs melodi der hugger og vugger tungt igennem og fuld skrald på vokalen. Faktisk i en sådan grad, at jeg under første lyt syntes den næsten fik for meget sovs og kartofler på stemmefronten hist og her. Nu synes jeg, at den lige holder den rette balance mellem det kraftfulde og bodega brøleri.
Nummeret er nok Raped In Reno’s stærkeste kort blandt de 3 på EPen, i hvert fald den med umiddelbart størst ørehængerkvaliteter. Et nummer der på bedst tænkelig vis tilkæmper sig ens opmærksomhed, med medrivende “her kommer jeg” attitude og kræfter nok til at bakke den højrøstede frembrusen op.
Det er ikke ren råstyrke og kraft, selv om det på overfladen kunne se sådan ud, bandet finder også plads til et fedt mellemstykke midt i nummeret. Her er der både plads til at justerer slagstyrken og hastigheden de hårde stød falder med, og få fyret noget hofte-lir af på guitaren, inden første runde afsluttes med en tilbagevenden til de effektive tricks fra de første par minutter.
Damn, de her fyre kan sgu rocke igennem! Naturligt nok, har Raped In Reno lidt vanskeligheder med helt at kunne matche det udlæg i de resterende 2 runder – det er så ulempen ved at lægge så hårdt fra land.
I den efterfølgende “Gambling Man” sættes kadencen lidt ned, tempoet bliver lidt mere afventende og lurende. Der et stadig masser af saft, kraft og muskler i musikken, men her bruges de mere til at cirkle og kværne. Det lyder som end cool og fedt nok, bandet har helt klart flair for struktur og opbygning af numre, men det rammer af gode grunde bare ikke så overrumplende som åbningsnummeret. Men i sin egen ret stadig en virkeligt vellykket skæring, som, om ikke andet, får demonstreret at det her band kan mere end bare fare direkte i flæsket på en.
“Devil’s Eyes” lukker og slukker, tempoet ryger en del i vejret igen, grænsende til det hektiske- gad vide om vi rent faktisk har fanden i hælene? Det korte “gimme some more, gimme some more” midt i nummeret lyder næsten som et shout out til Judas Priest’s og “breaking the law, breaking the law, lidt distraherende, men bandet drejer heldigvis hurtigt ind på den mudrede vej igen – og trucker rocker godt igennem. I de passager bliver klangen nærmest helt metallisk, med et fedt huggende groove og strengefræs, så fingerspidserne bløder.
Bandet har efter eget udsagn; “pisset på toilettet og misbrugt forstærkere hos Jacob Bredahl i Dead Rat Studio”, for at lave denne EP. Det er samtlige involverede sgu’ sluppet virkelig godt fra – ud over, at det lyder som om man får masser af blå mærker, kødsår og måske en enkelt flækket knogle hist og her af, at være Raped In Reno og i deres selskab. Samtidig er det tungrock af den slags, som formodentlig giver lidt ekstra kropsbehåring at lytte til – selv steder du ikke vidste den slags kunne gro.
Skulle man komme med et lille ønske til sidst, så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre, hvad der ville ske hvis bandet tromlede endnu længere ud af den stoner-metalliske vej, som også er til stede i musikken. Hvad ville resultatet være, hvis tempoet blev taget helt ned i et nummer og der samtidig blev fyret op for en ordentlig sej stener-ryger? Bandet har tydeligvis de musikalske muskler til, at kunne rumle og tromle godt igennem.
Er du til truck ‘n’ roll, så er det bare med at give Raped In Reno et lyt, de har fat i noget der rusker og rykker. Vi ender på 4 store mandige stjerner med pil op ad.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Raped In Reno på Facebook
