I anledningen af 1-års-fødselsdagen udsender den psykedeliske trio, Helmet Compass deres sjette ep. Således afrunder bandet et turbulent, men dog kreativt første leveår.
Den arbejdsomme trio, som vi anmeldte i juli måned da de udgav Rewind, en opsamling af deres bedste numre fra tidligere EP’er, er nu klar med nyt igen. Den gang skrev vi blandt andet om musikken: “Helmet Compass spiller sen-60er/start 70er klingende rock, med psykedeliske strøg, poppet sødme, spredte duftspor af mandehørm og masser af overskud”.
Af bandets pressemeddelelse fremgår det, at:
London, som er titlen på ep’en, er ligesom de fem foregående inspireret af midthalvfemsernes syrede rockscene, med
navne som The Brian Jonestown Massacre, Oasis, m.fl. Således lyder Helmet Compass som et band fra 10erne, der
gerne vil lyde som bands fra 90erne, der gerne vil lyde som bands fra 60erne.
Bandet adskiller sig dog fra forbillederne ved at indspille alt deres materiale på kassettebånd, i øvelokalet.Fremgangsmåden var i første omgang nødsaget, pga. begrænsede midler, men den resulterende slingrende lofi-lyd erlynhurtigt blevet et stempel for bandet. Mange har ytret sig positivt omkring den overraskende høje kvalitet af de mildesttalt dilettantiske indspilninger – heriblandt bandet selv.
London præsenterer Helmet Compass fra en frisk og mindre sumpet side. Lyrikken kører dog videre i nogenlunde
samme rille, med sange om stoffer, rodløshed og seksuel frustration.
Man fornemmer at man har at gøre med et band, der efterhånden har spillet Danmark tyndt – London indeholder
således nogle af bandets skarpest leverede popsange. Træerne gror dog ikke ind i himlen og indspilningerne er notoriske
rige på fejl, koks og uheld – ep’en er trods alt indspillet og mixet på lidt under 10 timer.
Læs mere om bandet og deres ihærdige udgivelsesstrøm på Facebook
Like GFRock på facebook, og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!