Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Cave Head: Cave Head (EP) ★★★★★☆

Cave Head: Cave Head (EP) ★★★★★☆

3022
0

Cave Head, straight out of København N., spiller en rask omgang tung rock ‘n’ roll  med metalsplinter, godt krydret med catchy riffs og fængende melodier, og det gør de særdeles godt og ikke mindst overbevisende.

Man kan diskutere om bandets lyd er nyskabende, den er bygget af velkendte sten, klassisk rock, lettere poppede omkvæd og en snert old school metal. Spørgsmålet er også om det på noget tidspunkt har været bandets mission, altså at være nyskabende. Mest af alt virker det til at de 4 gutter, Jacob, Jonas, Henrik og Kris bare vil levere velspillet, troværdigt og energisk musik og det er de skam leveringsdygtige i. Lige fra første anslag ser bandet sig ikke tilbage, men byder derimod lytteren på fire velskårede hårdt-rockende sange, der hver især har deres styrker.

“Cave Head” åbner ballet med ud-over-stepperne rock, med klare referencer til 70’ernes metal der især skinner igennem i sangens riffs. En blanding bandet formår at dosere rigtig fint, rocken er i højsædet, og metal-elementerne spicer hele baduljen op. Bandet er yderst velspillende og den rå og upolerede vokal passer som fod i hose til den energiske og aggressive bund.

På “Lash Out” fortsætter bandet de fine takter fra åbneren, der er stadig dømt energisk rock og rul, men i forhold til “Cave Head” er “Lash Out” udstyret med et vaskeægte sing-a-long omkvæd. Det bløder sangen op, men ikke mere end at man stadig befinder sig i et godt rocket univers, ingen pop-rock her.

“It’s A Driving My Car Kind Of Song”. Jooo, titlen siger vidst alt om hvad der er i vente, og min første tanke var da også, puhhh, det kan sgu næsten ikke være godt det her, lidt for corny titel. Men, den sure, gamle, forudindtagede anmelder måtte æde sine tanker, hvis man kan det, for det her er en kick-ass rocksang, damn. Ja, der er dømt fuld fart ud-af-landevejen rock og rul, men det er simpelthen så velskrevet, veldoseret og vel fremført, at man ikke kan andet end at bøje sig i støvet. Det er uden tvivl den perfekte sang til playlisten til næste roadtrip, eller bare til playlisten generelt.

Rockballaden “Gone” lukker og slukker for en til nu, yderst positiv oplevelse i selskab med Cave Head. Og “Gone” laver absolut ikke om på den positive oplevelse. Her er vi helt nede i tempo, det er tungt, og metal referencerne er stadig at finde, ja det kunne lige så vel være et Iron Maiden nummer, i hvertfald i verset. Omkvædet er noget mere poppet, men det fænger i den grad, og bandet formår endnu engang at begå en komposition som sidder lige i skabet.

Bandet mangler, på trods af 4 sange af høj kvalitet, stadig at finde deres helt egen lyd, dog skal de have, at de skiller sig ud i horden af upcoming rockbands i lille Dannevang. Der hvor Cave Head, i min optik, kunne skille sig endnu mere ud, ville være ved at tilføje og indarbejde flere referencer til metallen i deres lyd, ikke at det på nogen måde skal tage over, for rocken har de i deres hule hånd, og der skal den blive.

Dog skal bandets evne til at skrive medrivende sange, hvor specielt omkvædene sidder lige i skabet, fremhæves, og også produktion og fremførsel er spot on. Cave Head er en helstøbt og yderst troværdig EP med et uhyre højt bundniveau, hvilket jeg kvitterer med 5 stjerner for.

Besøg Cave Head på facebook og hør EP’en HER

Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde

Previous articleShocking White: Reptilize You ★★★☆☆☆
Next articleÆrkenbrand – Vig Ikke Bort – 24/3 – 2015

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.