Reptilize You er tredje album fra aarhusianske Shocking White, som med deres tidligere udgivelser er fløjet under min radar. Denne gang slår radaren til gengæld ud på støjrock, som slår gnister hele vejen, men ind i mellem går i støj-selvsving og mangler skarphed i kompositionerne – og samtidig er vokalen lidt for ofte et forstyrrende element.
Indrømmet, jeg skulle lige arbejde mig ind på livet af Shocking White. Ved første gennemlytning blev jeg ikke helt gode venner med bandets støjflader og Jan Petersen’s rustikke vokal. Støjfladerne fik jeg arbejdet mig ind på, mens vokalen til gengæld ikke har overbevist mig endnu, men det er ikke sikkert det vil være lige så forstyrrende for andres oplevelse af musikken, som den ind i mellem bliver for min. I pressematerialet sammenligner bandet selv lidt friskt vokalen med Frank Black’s, og selv om det måske ikke er totalt skudt ved siden af i forhold til tekniske greb, så mangler Petersen i mine ører Black’s karakter, mens den til gengæld deler hans begrænsninger.
10 numre har Shocking White samlet sammen på Reptilize You og det er især Jan Petersen’s guitar, der trækker læsset. Den sætter og skifter tempo, og så må Rune Randlev’s bas og Jesper Moeslund’s trommer følge med – det klarer de sådan set også ganske fint. Men det er guitaren, der indtager hovedrollen. Førnævnte Pixies og Ty Segall nævnes som referencepunkter, og tager man udgangspunkt i de to navnes mere kompromisløse stunder, ja, så rammer man også i nærheden af Shocking White’s lyd (man kan også tænke start-90’er punket grunge og nå frem til samme musikalske omegn).
Bassen får lov at brumme lidt inden guitaren blæser ind på ‘Tweet Scientists’, der har et relativt catchy udlæg, inden der går lidt for meget snakkevokal i den. Heldigvis sørger heftige guitarbredsider og et solidt refræn for at albummet samlet set kommer okay fra land. Energien er i højsædet på ‘Rhythm When I’m Gone’, men trækker støjen lidt for langt ud, mens ‘Toxic, Gifts and Lullabies’ til gengæld rammer et godt, tungt drive, og også rummer rigeligt med melodi til at bære de knap 2 1/2 minut nummeret varer. Her fungerer de rasende temposkift også godt.
Tyngden er igen et plus på indledningen af ‘Progressive Regression’, men den drukner snart i fandenivoldsk punk-tempo, inden det gode tunge, groove vender tilbage senere, og der kommer et stykke, der nærmest har noget shoegazende over sig. Det fungerer egentlig også ganske godt for Shocking White at gå den vej, i hvert fald indtil de drukner det i hvid støj.
‘The Blues Will Destroy You’ buldrer og støjer med nogen effekt, og det er også et af de numre hvor Petersen’s vokal fungerer bedst, mens den til gengæld har sine problemer på ‘Shadow Weeps the Sun’, som ellers har nogle ganske fængende elementer. Guitar og bas indgår her i et ganske effektivt samarbejde, og her er ekkoerne af Segall tydelige – bare ærgerligt at vokalen ikke helt kan være med.
Vi får et lille instrumentalt pusterum med ‘Hidden’, men med ‘Lucidity’ er der igen smæk for skillingen, med et riff, der rykker. Det bærer sangen et godt stykke, inden den hakker lidt i stå. Heldigvis får vi en god afslutning hvor Randlev’s bas får lov at træde frem og få plads – faktisk er det ofte, når bassen får lidt mere luft, at numrene for alvor rykker.
Instrumentalt fungerer ‘Skizo Affective’ egentlig ganske godt, men her virker Petersen’s vokal igen ret forstyrrende for min oplevelse af nummeret, der ellers har fat i en god melodi, hvor bassen også får godt med plads. Mørkt og tungt bliver det på afslutteren, titelnummeret ‘Reptilize You’, hvor guitararbejdet er stemningsskabende og mestendels medrivende. Det er et af albummets bedste numre og således en fin udgangsreplik fra Shocking White.
Der er egentlig en del gode elementer undervejs på Reptilize You, og energien driver albummet godt fremad. Men kompositionerne mangler lidt originalitet og ind i mellem er det også som om ønsket om at støje overdøver sangene. Samtidig har vokalen nogle mangler, som, i hvert fald for mig, gør albummet mindre spiseligt. Det giver alt i alt en noget blandet oplevelse, der lander på 3 små stjerner til Shocking White.
Tjek albummet ud på bandets bandcamp-side. Der er release-koncert på Backstage i Aarhus tirsdag d.24. marts – og mon ikke det her er et af de bands, der kan vinde terræn live.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
