Home Interviews GFR Fokus: Q&A – 5 hurtige til Motor

GFR Fokus: Q&A – 5 hurtige til Motor

2245
0

“MOTOR er en trimmet rock ’n roll maskine, som kiler sig ind på den danske musikscene med autoritet. Det er med en visionær tilgang til den dansksprogede rock musik, at MOTOR med deres debut Album ”Da Capo Gorilla” vil skabe deres egen platform i dansk rock.

Således præsenterer Motor sig selv i pressematerialet. Det lyder jo lovende, så vi har naturligvis givet pladen et lyt. Inden anmeldelsen af Da Capo Gorilla, som du kan læse her på bloggen på onsdag, så har vi lavet en lille hurtig Q&A med bandet (via forsanger Rasmus Madsen).

Så uden videre omsvøb, Gorillaen er løs i dansk rock, men hvad er den for en størrelse?

1) Nu har jeg hørt pladen igennem en del gange og er ret begejstret – men hvorfor skal andre folk glæde sig til at Da Capo Gorilla udkommer?

Folk skal glæde sig til “Da Capo Gorilla” fordi Motor’s indspark til kulturen på den danske musik scene, er fundamentalt anderledes end hvad der i forvejen eksisterer herhjemme. Motor’s tekster kredser omkring det danske sprog, samtidig med at musikken har punch og en nærmest amerikansk karakter, hvilket også understreges af den heftige mastering albummet har fået fra Hollywoods Stephen Marcussens hånd, som blandt andre har gjort det samme for Rolling Stones, Nirvana, Jet og Wolfmother. Derudover er “Da Capo Gorilla” et stramt setup, med originale elementer og et særpræget tekstunivers, som trækker Motor i en proggresiv retning, og længere væk fra en opslugende genre som for eksempel klassisk rock.

2) Audi’er, folk der snakker om ingenting, Trabant og drabant, lyset fra en cigaret og ting du aldrig har gjort, hvad handler pladen ellers om?

Pladens indhold og historie, drejer sig i bund og grund om uafhængighed. “Da Capo Gorilla” åbner op for et frirum for alle, som sætter spørgsmålstegn ved autoriteter, og politisk adfærds regulering. Motor beskriver den danske kultur som ekstremt porøs og uselvstændig, og prøver med debut albummet at komme ind under huden på begreber som magt begær, velfærdsstaten som religion og folks generelle evne til at tale sig ud af egen tilværelse og ind i andres.

3) Hvem skjuler sig bag abemasken, fortæl lidt om bandet?

Motor opstod i PUK studiet ved Randers, da Søren Poulsen (trommer) Rasmus Madsen (vokal & Guitar) og Henrik Poulsen (bas) fik tændt for nogle fuzz pedaler og lavede nummeret “Folk Snakker”. “Vores session i PUK var egentlig ment som en musikalsk tur på lossepladsen, hvor vi ledte med lys og lygte efter et interessant udtryk, som så udmøntede sig i dette nummer, og som brolagde vejen de næste år frem imod “Da Capo Gorilla”. Siden hen er Guitaristen og alt mulig manden Søren Zahle kommet med ombord på motor-båden, og som nu udgør den sidste del af kvartettens Live hold. Bortset fra Rasmus, så har Søren, Søren og Henrik længe været en fast integreret del af Peter Sommers orkester.

4) Hvordan ser dansk rock anno 2012 ud når Motor har udgivet Da Capo Gorilla?

tjaaaaaa, mon ikke Motor får inspireret folket til selvstændighed, og får banet vejen frem imod rock musik der har mere vægt og dybde end slidte tatooes og bajere i håret??!

5) Hvad er der lige med den gorilla?

Gorillaen opsumerer ligesom helheden og meningen med Motor’s debutalbum. Da Capo betyder “igen”, “tilbage fra start”, eller “en gang til” om man vil. Så “Da Capo Gorilla” skal betragtes som et ønske om personlig frihed, næste kærlighed og rock ‘n roll, og hvem illustrerer det bedre end en uspoleret kæmpe gorilla??….. ja, jeg spør’ bare 🙂

 

 

 

 

 

Da Capo Gorilla udkommer på Target Distribution d. 22/10, læs vores anmeldelse på onsdag.

Find Motor på Facebook HER

Like GFRock på facebook, og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

 

Previous articleThe Black Keys: Live BBC Radio 1
Next articleMumford & Sons: Babel ***** 5/6