Året nærmer sig med drastiske skridt sin afslutning og det betyder at det er tid til at kigge tilbage. Så ligesom de foregående år følger her GFRock redaktionens 3 medlemmers bud på danske favorit koncerter i 2014. Tidligere på ugen har vi bragt Top 5 favoritlister for årets internationale albums, danske albums og danske EP’er.
Vi har valgt betegnelsen “favorit”, for ligesom vores 6-stjernede skala er udtryk for et forsøg på at være objektive, samtidig med at vi også erkender, at vi ikke kan undgå en eller anden grad af subjektivitet, så er denne liste selvfølgelig også subjektivt farvet. Modsat vores 3 andre Top 5 lister, danske albums, internationale albums og danske EPer, så er forskellen mellem “favorit” og “bedste” for alvor sløret her, for et eller andet sted er det her jo de koncerter vi synes var de bedste i 2014.
Top 5 koncerter 2014:
KEN DAMGAARD THOMSEN
Det er da vist første år, i hvert fald så længe jeg kan huske tilbage, at der ikke er en koncert fra Roskilde Festival at finde på min Top 5. Det skal man nok ikke lægge specielt meget i, for det var generelt et godt Roskilde år, og festivalen får opmærksomhed nok på mine dejlige kollegers lister kan jeg se. Jeg gav 2 koncerter 6 stjerner i år, 2 meget forskellige koncerter med vidt forskellige vilkår, må man sige, men overhalet på målstregen blev de af en koncert, som jeg slet ikke gav stjerner til – fordi jeg syntes den var en meget “special occasion”. Det var måske en fejl, så…
1) The Psyke Project, The Final Party, Pumpehuset
Det var en 6-stjernet sidste fest!
Der er egentlig ikke det store at sige, som jeg ikke allerede har beskrevet i længere vendinger HER. The Psyke Project sagde farvel og tak med en sidste fest i Pumpehuset, som i længere perioder lignede en form for semi-kontrolleret kaos. Og i kortere et regulært ragnarok, med kroppe, kropsdele- og væsker i en skøn sammensmeltning, i mens bandet hamrede, bankede, fræsede og fnyste igennem 2 sæt, som kom omkring samtlige bagkatalogets udgivelser. Personligt peakede det for mig i begyndelsen af andet sæt omkring Dead Storm materialet, det tyndede (forventeligt) lidt ud i publikum mod slut og de ældste af numrene kunne i direkte sammenligning måske ikke helt stå distancen i forhold til resten, men for helvede hvor blev det hele leveret med sjæl, nerve og frådende energi hele vejen igennem.
Et af landets bedste live-bands takkede af i mens de var på toppen, respekt for det og det blev fandeme gjort med manér – kan ikke mindes hvornår jeg sidst har set noget lignede!
2) Baal, Amager Bio
En anden, og radikalt anderledes, 6-stjernet oplevelse blev Baal’s live-comeback og fejring af deres eget 20 års jubilæum (sådan cirka), i Amager Bio. Bandet fik bragende gode anmeldelser for hele deres tour, men jeg oplevede dem altså kun på næstsidste stop, hvilket skulle vise sig at blive en fremragende torsdag aften i september.
Det var en af de aftener hvor alt bare syntes at gå op i den der højere enhed, så den samlede oplevelse får det sidste lille ubeskrivelige løft. Sætlisten, bandets sammenspil og vekslen mellem kontrol og mere løssluppen tilgang til bagkataloget og sceneoptræden, det medlevende publikum som ikke havde glemt hvordan man går til Baal-koncert og de ritualer der hører med og naturligvis dirigenten/diktatoren/krukken/skuespilleren/maestroen/mennesket Bjørn Fjæstad, som omdrejningspunkt og kraftcenter.
Den mand ejer stadig en scene og sit publikum, og Baal som samlet enhed har stadig en samhørighed med deres publikum, som gør deres koncerter til en ganske unik oplevelse. Blev det også løftet op af en følelse af nostalgi og gensynsglæde? Naturligvis, men det virkede hverken hult og fortærsket, men overraskende vedkommende og frisk. Godt gået på tyvende år, jeg kan faktisk ikke mindes at have set dem i bedre form live? Læs den lettere befippede anmeldelse HER
3) Get Your Gun, Uhørt Festival
Sidste 6-stjernede oplevelse faldt ude på Refshaleøen i august måned til vækstlagsfestivalen Uhørt, hvor de nordjyske mørkemænd Get Your Gun endelig fik optimale betingelser i det tiltagende mørke under deres sæt. Da jeg så dem på Rising Scenen på årets Roskilde Festival fik de lov til at stege lidt i solen om eftermiddagen, og selvom de gjorde hvad de kunne, så var arbejdsbetingelser og omgivelser ikke helt optimale. Det var de så nu, selv på en større udendørsscene som den på Uhørt. For Get Your Gun formåede nemlig, i takt med at mørket faldt på, at skabe en dirrende, intens og nærværende stemning på og omkring scenen, som spillede de på en lille dunkel rockklub.
Ikke fordi deres rumlende dystre rock er specielt imødekommende som sådan, men denne aften fik den suget mig helt ind, så bandets vekslen mellem faretruende og ulmende passager og pludselige flammende eksplosioner ramte fuldstændig plet hos mig. Faktisk oplevede jeg ikke én, men hele to gange, at jeg fik den sjældne fornemmelse af at få en slags elektrisk stød i kroppen under koncerten, hvor pelsen rejser sig, dunken får et ordenligt hug og hjernen slår helt fra. Det sker sgu’ ikke så tit længere hos sådan en gammel stivstikker, men i anmeldelsen HER kan du læse mere om oplevelsen.
4) Dawn of Demise, Copenhell 2014
Jeg læste for nylig, et eller andet sted (sorry, har glemt hvor, det var ikke for at “stjæle”), en der kaldte Dawn of Demise’s koncert på Pandæmonium Scenen på Copenhell for den perfekte blanding af dødsmetal og stand up – eller noget i den dur. Det var tungt, grumt, musikalsk overbevisende og knusende når metallen spillede, og varmt, morsomt, hyggeligt og bøvet på den fede måde, når Scott Jensen underholdt på herligt syngende midtjysk mellem de gemene numre.
Det kunne godt have givet en lidt skæv eller ujævn koncert oplevelse, men på en eller anden måde lykkes det Dawn Of Demise, og et publikum der var HELT med på løjerne, at finde en balancegang der gjorde den samlede oplevelse til noget ganske særligt. Det var sgu’ som om vi alle var både i samme båd og på samme side, og koncerten kom for mig personligt til at stå, som den bedste i løbet af hele festivalen.
Død, blod, store smil og lyst til at kramme sidemanden, tak for det! En kortere anmeldelse kan læses HER
5) Manic Street Preachers, Store Vega
Sidste navn der sniger sig ind i top 5, tager det sidste skridt foran en række koncerter, der måske objektivt set var “bedre”, fordi de er blandt mine personlige favoritbands. Manic Street Preachers kørte måske en lille smule på autopilot, i hvert fald periodevis, under deres koncert i Store Vega tilbage i maj måned. Men man glemte det fuldstændig, når de selv kom i tanke om, at de hellere måtte fyre lidt op under kedlerne. For hvert halvsløjt leverede nummer, som eksempelvis “Motorcycle Emptiness” eller “Everything Must Go”, var der 3-4 stykker med nerve og bid som “Revol”, “Motown Junk”, “(It’s Not War) Just The End Of Love” og noget overraskende den ellers super-poppede “Your Love Alone Is Not Enough”.
Efterfølgende var jeg sådan lidt lunken i min anmeldelse, det skyldes muligvis astronomisk høje forventninger, men efter koncerten er kommet mere på afstand, så var der langt flere højde- end lavpunkter og en masse gode følelser/oplevelser fa koncerten, der har sat sig fast på nethinden og som stadig står frisk i erindring her sidst på året.
JONAS STRANDHOLDT BACH
Nu jeg sidder og tænker tilbage på koncertåret, så har det sgu været et rigtig godt år. Der har været mange gode koncerter at huske tilbage på, og jeg har uddelt en del x 5 stjerner i årets løb. Blandt andre Neko Case, Dad Rocks! og Scamp kunne også alle have været med på listen her, men der var nu alligevel 5 koncerter der står klarest i hukommelsen.
1) Jack White, Roskilde Festival 2014
Rocken er ofte i de senere år blevet erklæret hel- eller halvdød og ude af stand til at overbevise om sin plads på Orange scene. Ind i mellem kan man tage sig selv i at være helt eller halvt enig, for det er efterhånden få rockbands, der kan spille pladsen op. Det sker ind i mellem, men de senere år er det oftest gamle koryfæer (eksempelvis Bruce Springsteen og Neil Young) som har fået det til at gløde. Men søndag aften på Roskilde skete der noget – i hvert fald for mig. Nok havde årets festival budt på et par fine Orange-koncerter i rock/metal-spektret nogle af de tidligere dage, men braget kom først da Jack White trådte til som afløser for Drake.
White’s 2014-album Lazaretto er ikke hans bedste, men det sked han højt og flot på denne aften, hvor der blev leveret både nyere og ældre materiale, fra både Raconteurs og The White Stripes tiden. Altsammen leveret med masser af sprudlende blueset rockenergi fra White og band, som bare virkede enormt oplagte og i et heftigt spillehumør. Samtidig var White også overbevisende vokalt og vred riffs og soli ud af sin guitar efter behag. Havde han spillet ‘Carolina Drama’ havde jeg hevet den sjette stjerne med. Rocken er ikke helt død endnu, heller ikke på Orange… Læs anmeldelsen HER
2) Sivert Høyem, Voxhall
Norske Sivert Høyem, tidligere frontmand i Madrugada, er en relativt hyppig gæst på de danske spillesteder, og heldigvis for det. Jeg har aldrig rigtig dyrket Madrugada eller Høyem’s solomateriale, men koncerten overbeviste mig om at det ville være en god idé at komme i gang. Høyem og hans band var nemlig overbevisende både i de mere råt rockende stunder, og de mere afdæmpede. Frontmandens vokal stod også knivskarpt i lydbilledet og fik plads til at folde sig ud. Når han så samtidig har en perlerække af gode rocknumre i ærmet, så er der god grund til at give Høyem en høj placering på årets liste. Læs anmeldelsen HER
3) Oxx + Zu, Radar
Radar har jeg besøgt mange gange i år, og der har været mange fine stunder at vælge mellem. En af dem står dog især klart frem, nemlig Oxx og Zu’s musikalske stormvejr i november. I mangel af bedre ord til at beskrive musikken, kaldte jeg det i anmeldelsen en “avantgardistisk jazz-rock-metal fusion”. Lokale Oxx varmede op for italienske Zu (som har fået ny amerikansk trommeslager) og begge bands gjorde det glimrende. Der var fuldt tryk på og det er imponerende hvor kompakt og voldsom lyd disse bands kan frembringe. Især trioen Zu, med bas, trommer og saxofon. Koncerten var en nærmest rensende oplevelse, og jeg følte mig en kende opløftet da jeg tog hjem. Det indbringer en 3. plads på listen. Læs anmeldelsen HER
4) Deafheaven, Voxhall
Deafheaven har været hypet godt og grundigt med deres blanding af post-rock og black metal, og jeg har ikke selv været heeelt solgt til Sunbather-albummet. Men bandet overbeviste på Voxhall i august måned, hvor især frontmand George Clarke var ekstremt energisk og intens. Med præcise instrumentale angreb og Clarke’s skrigende vokal i front leverede bandet en velgørende musikalsk storm, og beviste at de godt kan leve op til hypen. Læs anmeldelsen HER
5) The Awesome Welles, Roskilde Rising 2014
Vi ender listen med årets sidste koncert på Rising scenen. Jeg kunne også have valgt The Awesome Welles’ koncert på Radar til listen, den var nemlig også glimrende og havde en intens Sebastian Wolff som opvarmning, men til koncerten på Rising-scenen var det som om det meste gik op i en højere enhed for trioen, som live er udvidet til en kvintet. Sangene fra den selvbetitlede debut (der på dette tidspunkt endnu ikke var udgivet) stod sig godt til det sommerlige aftenmørke, og samtidig viste bandet at de forstår at bygge en koncert op, og det lykkedes at kulminere med koncertens to sidste numre, en nedbarberet akustisk udgave af ‘Everything I Had’, og den solidt rockende ‘Wisdom’. Det var også et optimalt spilletidspunkt, og det formåede bandet flot at udnytte. Læs anmeldelsen HER
THOMAS BJERREGAARD BONDE
1) Damon Albarn, Roskilde Festival 2014
Åh ja, gode gamle Damon. Jeg havde ikke forventet det store fra hans optræden på årets Roskilde Festival. Primært på grund af at jeg ikke helt synes at hans solo album var sådan helt fantastisk, lidt for stille for min smag, så hvor megt gang i Arena ville han lige kunne få? En del, og mere til. Og hvis hans solo sange ikke virkede optimalt på album, så gør de det så sandelig live. Og bakket op af et mere end velspillende band, Damon´s egen charme og showmanship, en håndfuld covernumre fra Blur, The Good, The Bad, The Queen og Gorillaz og ikke mindts gæstebesøg fra blandt andet De La Soul, ja, så efterlod Damon Albarn et feststemt og kogende Arena. Årets koncert oplevelse med længder.
2) Sleigh Bells, Roskilde Festival 2014
Og når vi nu er ved ingen forventninger og overraskelsens glæde, så var det skisme også det der skete da Sleigh Bells indtog Arena lørdag nat kl. 03. Jeg har aldrig tidligere oplevet duoen live, blot hørt en enkelt sang på forhånd, så bare det at holde sig vågen til kl. 03 lørdag nat, var i sig selv en bedrift. Men den træthed der havde indfundet sig, blev blæst godt og grundigt ud af krop og sind, da den amerikanske duo skruede op på max, for deres aggressive noise rock/pop. Og på trods af et knap så fyldt telt, det var jo lidt sent, så gav duoen den gas, og nattens sidste fest blev kørt mere end sikkert i land. En overraskende fed koncert der fik undertegnede og slæng til at danse til den lyse morgen.
3) The Raveonettes, Store Vega
Nu har jeg efterhånden oplevet Sharin og Sune live så mange gange, at det ikke kan tælles på to hænder, og derfor var det da heller ikke fordi jeg tog til Vega med en forventning om at den støjende duo ville levere en performance der ikke var set før. Men, men, men, sørme om de ikke formåede det. Med deres seneste album “Pe’ahi” i rygsækken, som der blevet spillet en del sange fra, og som gør sig rigtig godt live, formåede de at kreere en koncert helt i top, både visuelt og musikalsk, hvor alt gik op i en højere enhed. Læs anmeldelsen HER
4) Arctic Monkeys, Roskilde Festival 2014
Så er vi tilbage på Dyrskuepladsen i Roskilde, hvor Arctic Monkeys kiggede forbi Orange Scene, og her kan vi så sandelig tale om store forventninger hos mig. Deres seneste album “AM” er nærmest blevet slidt op og med deres bagkatalog in mente, så var mine forventninger skruet i vejret, og så frem til et rockbrag. Og det var lige netop hvad jeg og publikum fik. Bandet var oplagte, forsanger Alex Turner cool as always og endelig havde vi med et rockband at gøre, der kunne fylde Orange Scene. Arctic Monkeys leverede årets rock fest på Roskilde’s største scene, punktum. Min anmelderkollega Jonas var stort set enig, læs anmeldelse af koncerten HER
5) Psyched Up Janis, Kløften Festival 2014
Som kæmpe fan af Psyched Up Janis fra det sekund deres debut EP røg i cd-afspilleren, var det stort at se bandet på deres Swell 20th anniversary tour i et lille halvfyldt telt på festivalen i Haderslev. Og de spillede sgu som var det 1994, og mine kumpaner og jeg gav den tilsvarende gas som var det 20 år siden (hvilket kunne mærkes en uge efter). En absolut godkendt reunion koncert, hvor nostalgien og ikke mindst energien, var i højsædet.
http://youtu.be/xnWbg1UFNs8
