Barricade er tilbage efter albummet Terrorlight-albummet fra sidste år. Denne gang med en EP, og der er stadig hardcore-sludgede smæk for skillingen på udgivelsen, som er produceret af guitarist Patrick Fragtrup og udgivet på bandets eget selskab.
Nyheden, i forhold til Terrorlight, er at Barricade har skruet en tand ned for tempoet og op for sludgen, hvilket jeg netop efterlyste i min anmeldelse af udgivelsen sidste år. Heldigvis har de holdt fast i energien og intensiteten. Vokalerne veksler stadig mellem hæse brøl og mere hardcore-agtige råb, men med vægten lidt mere på brølene. Der er ikke kun dobbelt op på vokalen, men også på trommerne, hvor både Daniel Wald og Teis Kyhl tamper løs sideløbende.
Det starter ganske hidsigt og hurtigt med ‘Erebus’, der ikke giver lytteren lang tid til at virre med hovedet før den massive trommetorden og riffene uddeler flade. Barricade bryder dog tempoet ned lidt over halvvejs og sejtrækker nummeret hjem. Barricade skruer op for farten igen på ‘Hellion’, som dog også er begavet med et godt break, en tung riffmur, hvor den ene guitar får lov at svæve omkring og skabe stemning. Her begynder man for alvor at kunne høre at Barricade denne gang har hevet sludgen frem i front, og da ‘Hellion’ hives op i tempo igen mod slutningen, begynder det at minde ganske meget, og måske lidt for meget, om noget Helhorse har lavet. Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide Helhorse, og jeg ved heller ikke om det er tilsigtet, men det bliver et distraktionsmoment.
Så er det godt at ‘Matriarch’ lægger fra land med halv-spacede guitarer, inden den tromler tungt frem over stepperne som en krigsvogn trukket af et store okser. Det er tungt og grumt, uden det bliver gumpetungt og de to vokaler supplerer hinanden på fin vis undervejs, ligesom trommespillet også for alvor træder i karakter og tæver løs på de sagesløse trommehinder.
Hårdt og hidsigt starter og ender det på ‘Nomad’, der farer frem som et meget arrigt bæst, der forsøger at fange sin egen hale, med et par indlagte brøle-konkurrencer med eget spejlbillede (ja, okay, det var en lidt sær metafor). Til gengæld bliver det atter tungt og grumt på den afsluttende ‘Sunblast’, der er et ganske monumentalt metalnummer, og EP’ens bedste i mine ører. Indledningen er instrumental, tung og medrivende, inden vokalen råber sig vej gennem riffmurene, der varieres godt undervejs og nummeret afsluttes glimrende med stærke riffs og hæse brøl.
Barricade viser en mere sludget og tungere side af sig selv med Gates of Nimh, og det klæder dem ganske godt. Der er dog ikke voldsomt meget nyt under metal-solen, men det Barricade gør, gør de med energi og overbevisning. Det tunge trommespil, riffene og de to vokaler er altsammen medvirkende til at Gates of Nimh aldrig rigtig taber pusten, men der mangler måske stadig for mig de kompositioner, der virkelig river tæppet væk under benene på mig. Det er dog rigeligt til at jeg vipper velfornøjet med nakken og uddeler fire store stjerner.
Gates of Nimh kan høres og hentes gratis via bandets Bandcamp-side. Du kan også tjekke dem ud på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
