Det er muligt, at dette mulddyr kun har ét øje, til gengæld har det masser af musikalske tricks at byde på, på et i bund og grund små-rodet album, der blander folk, americana og country med poppede melodiske indspark.
”Pladen har som sådan ikke noget tema. Den er et produkt af de sanseindtryk, erindringer, fremtidsdrømme, hverdagsplanlægninger og associationer, som hverdagen består af..”, lyder det i pressematerialet. Det har affødt et album der stikker i en del musikalske og stemningsmæssige retninger, men som alligevel giver mening og har en form for indre logik og sammenhæng når man lytter det igennem. Først og fremmest er det dog bare 9 stærke numre, der hver især er små perler og samlet set resulterer i et album der er en fornøjelse at lægge ører til.
“For the Hollywood heart in your girlfriend er et samlingsglimt fra et hverdagsliv som musiker og familiefar, hvor virkelighedens forpligtelser er en daglig tyngdekraft, der hiver kunstneren ned fra skyerne og kræver hans opmærksomhed”, lyder det videre. Det kan lyde lidt flyvsk og måske en smule højtragende, men netop tyngdekraften holder One Eyed Mule’s 4 ben solidt forankret i mulden, så det på intet tidspunkt stikker af for bandet.
Albummet svæver som nævnt elegant og frit mellem adskillige genrer, men fælles for udflugterne er et behageligt tempo, nærmest meditativt og vuggende, men bundet op på små og simple irørefaldende melodier. Fra den stille vuggende “My Future Looks Bright”, med akustisk guitar i centrum, den boblende og pulserende “My Girl (Shakin Jazz Hands)” over den længselsfulde og sørgmodige “A Spanish Fandango”, der kryber stille fremad som et begravelsesoptog, til den tyste vuggevise “Surburban Blues” lukker albummet – der er masser af variation på For The Hollywood Heart In Your Girlfriend. Grundtonen er utroligt rar og beroligende, uden at det på noget tidspunkt føles behagesygt eller søvndyssende.
Overordnet set, er ingen af One Eyed Mule’s klange eller numre måske dybt originale, de rummer hele tiden et ekko af et eller andet velkendt, næsten nostalgisk – som om de hidkalder slørede minder fra en eller anden fjern fortid, billedet bliver aldrig helt tydeligt, men følelsen fylder en med en form for varme og virker beroligende. “If You Keep Searching” danser både sart skolebalskinddans med en og drives samtidig fremad af en medrivende melodi, der på samme tid virker afdæmpet og alligevel kraftfuld. Der er nærmest en Springsteen’sk feeling over det. I den anden ende af spektret finder vi en sært forførende “Hymn #9”, der tøffer tilbageholdende frem ad med trommemaskine og diverse elektroniske effekter, men det til trods stadig rummer en eller anden folk’et fornemmelse. Albumtitlen er løftet fra teksten, sunget på overbevisende vis af forsanger Rasmus Dahl. Alle de superlativer jeg har smidt efter musikken, gælder også for Dahl, hvis vokal passer som smør på nybagt brød. Ikke så det hele smelter og bliver lidt kvalmt og fedtet, men bare bliver lækkert og indbydende.
“I see buildings burn / hearts that melt away”, synger Dahl med ro, næsten døsigt, på kærlighedssangen “My Future Looks Bright”. Nummeret lyder både lidt tungsindigt og optimistisk på samme tid, med en forårsagtig grundstemning med fuglesang og et luftigt og lunt omkvæd, så man næsten får lyst til at synge “Oh, what a wonderful world”. One Eyed Mule’s små fortællinger er nok forankret i en eller anden form for hverdagssteming, men numrene er samtidig enormt billedskabende på hver deres måde. “I dreamt my way across the USA”, synger Dahl på “Dreamt My Way”, der med sin klang, tekst og melodi får landskabsbilleder fra guds eget land til at rulle over ens indre skærm. Førnævnte “A Spanish Fandango” gav mig associationer til et begravelsesoptog, man kan nærmest se en forsamling af sørgende kvinder vandre bag kisten med middelhavet i baggrunden. Kort sagt, One Eyed Mule formår at skabe stor virkning og effekt med meget små og afmålte midler.
De 2 numre, “Crow Little Rooster” og “Surburban Blues”, hen imod slutningen af albummet, lader til at komplimenterer hinanden. “Crow Little Rooster” virker som en morgensang sunget til et barn der er lige ved at vågne, “crow little rooster for that morning sun / this little boy is waiting for the day to come”, hvorimod “Surburban Blues” lyder som en stille vuggende godnat sang. “Crow Little Rooster” er lyden af morgengry og de første solstråler, i mens solen er gået ned og mørket trykket ind over den sovende forstad på “Surburban Blues”. Det er begge numre emmer af den gennemgående hverdagsstemning man fornemmer hele vejen igennem albummet, det er underspillet og flyder ubesværet.
Kilet ind imellem disse 2 numre, er det nummer på For the Hollywood heart in your girlfriend, hvor de musikalske armbevægelser bliver størst og mest kraftfulde. “She’s My Baby Now”, er som man næsten kan regne ud, en form for kærlighedserklæring, med markant akustisk guitar, tramperytme og det nummer hvor Dahl lægger mest power i leveringen af teksten. En herlig mundharmonika er med til at give det sidste pift, klart det nummer der umiddelbart gør mest væsen af sig på albummet, men samtidig bliver det stadig ikke FOR bombastisk og påtrængende.
For the Hollywood heart in your girlfriend er på sin vis en lidt fragmenteret størrelse, som 9 kortfilm der afspilles lige efter hinanden. Men selv om de skaber forskellige billeder og stemninger, så er der alligevel nogle udefinerbare følelser og fællestræk der binder dem sammen og skaber et samlet udtryk, der giver mening og en fornemmelse af sammenhæng. Musikalsk er det doseret helt optimalt, med smagfuld instrumentering og lækre arrangementer. Ligesom den hverdag der besynges, så er albummet på overfladen måsek ikke noget ud over det sædvanlige og alligevel et lille mirakel i sig selv.
Af Ken Damgaard Thomsen
