Christian Hjelm leverer et glimrende andet soloalbum med Vaskeægte, som er vaskeægte dansk kvalitetsmusik.
Christian Hjelm hiver os på hans andet album, Vaskeægte, ned i hans hule. Et sted hvor det handler om at sige det man mener, og indrømme hvad det egentlig er vi drømmer om, for alle drømmer – og måske er det ikke så vigtigt endda, konstant at vide alt om det hele og hvad der sker lige nu og her. Modsat Hjelms forrige album Før vi blev lette, kan Vaskeægte beskrives som en lang kærlighedshistorie, på godt og ondt. Men det bliver ikke kedeligt, Hjelm formår at beskrive stemninger og tanker omkring historien, så fantasien får frit spil hos lytteren, der blot kan nyde, associere, forestille sig og relatere til de 12 numre, der blot vokser og vokser på én, efter hver lytning.
Christian Hjelm lægger ud med skarpe skud i form af nummeret: Som aldrig før, med linjen: “Vi er gale – momentane – men drømmer alligevel, alle ved det, alle kan se det – vi vil aldrig overleve her”. En spot on mavepuster til samfundet om at prioritere det ægte, og måske ikke gå så meget op i det, der i virkeligheden ikke betyder noget. Nummeret er halvdystert, men bestemt og drømmende – og er en perfekt åbner på pladen, da denne straks formår at forene lytteren med Hjelms univers.
Christian Hjelm rammer dybt og smukt – ligesom på hans forrige album Før vi blev lette. Ja okay, indrømmet – jeg er meget begejstret for Før vi blev lette og har glædet mig som en sindssyg til at dykke mere ned i dette album, efter at været blevet slået omkuld af første single og andet nummer på pladen, “I disse dage“, som, på en og samme tid, er up tempo, en anelse storslået og glad, men også beskriver en tilstand om at sidde fast i et forhold med fælles drømme og ønsker der ikke kan blive opfyldt: “Der er så mange ting, som ikke kan blive til noget, vi prøver lidt igen, men det’ så svært at sige noget – i disse dage” – ordene er enkle, men siger så meget, og beskriver samtidig alle de tanker man som menneske kan gøre sig, om alle de planer og forventninger, man kan lokke sig selv til at tro på, i stedet for at acceptere hvordan livet nu er – ikke altid som planlagt.
Af andre højdepunkter på pladen kan nævnes: “De sidste”, “Tiden” og “Revlerne” , der alle formår at få lytteren til at drømme sig væk og tænke efter et par gange, smile og fundere; ”Ja, det er sgu da rigtigt det der”. Skal en mindre fængende tone nævnes, må det være “Solen bager”, som ikke formår at komme op på niveau med de resterende, hverken lyrisk eller atmosfærisk – selvom den dog stadig er en ganske fin sang.
Christian Hjelm kan skrive kærlighedssange uden at de bliver kliché, men i stedet stemningsfyldte hits på hans egen originale facon. Netop derfor giver albummets navn Vaskeægte god mening, og ville nok være det ord jeg ville vælge hvis jeg skulle beskrive Hjelm med ét ord. Som sagt vokser alle numrene, efterhånden som albummet lyttes igennem flere gange. Jeg kan derfor kun opfordre alle til at lade sig hjernevaske af Vaskeægte – det har været en fornøjelse at give sig tid til albummet, stemningen, teksterne, finurlighederne og hvad der ellers måtte høre med. Derfor fortjener Hjelm 5 stjerner for albummet.
Følg Christian Hjelm på Facebook.
Anmeldt af Kristina Bonde Kristoffersen
