Home Anmeldelser GFR Live: Japandroids, Voxhall, 26/9 **** (4/6)

GFR Live: Japandroids, Voxhall, 26/9 **** (4/6)

1981
0

Der blev delt rocklussinger ud til de relativt få fremmødte, da den canadiske rockduo Japandroids gæste Voxhall en regnvåd onsdag aften. ‘Celebration Rock’ hedder deres nye album, og det var hvad vi fik: En fejring af rockmusikken. 

De virker umiddelbart som en lidt spøjs duo, Japandroids, når man ser dem indtage scenen. Den høje tynde “rockstar”, guitarist/forsanger Brian King og hans lidt mere kompakte ven, David Prowse, siddende bag trommerne, med siden ud mod publikum- så behøver King kun kaste et hurtigt blik mod venstre for at få øjenkontakt, og en musikalske bromance kan få fornyet liv.

Direkte forelskede er de nok ikke, jo i rockmusikken, for der har de helt klart slået op på samme side i rockens store ABC. De har en skabelon og nogle sikre virkemidler, og dem viger de ikke fra. Til gengæld formår de at variere det tilpas meget, så man først hen imod slutningen af det, med 1 1/2 time, overraskende lange sæt, begyndte at føle monotonien sætte ind for alvor. Forud var gået en koncert der fløj af sted i et forrygende tempo, uden at bandet eller publikum mistede pusten. Det skyldes ikke mindst forsangerens ganske charmerende væsen- vi fik mange små, hyggelige og momentvis morsomme taler mellem numrene. Både om tidligere Aarhus besøg, Roskilde festival, den magiske trommesolo sang og ikke mindst bare nogle småskæve forklaringer om numrene. Alt sammen med til at skabe en lettere løssluppen, uhøjtidelig og nede-på-jorden stemning. Og samtidig lod bandet sig heller ikke mærke af, at fremmødet var lidt sløjt, trods simrende hipsterhype, blandt andet på pitchfork.com.

Vi skød os frem til omkring 100 da det toppede, og en del af dem havde forladt stedet før de sidste 20min af Japandroids koncert. Men det lod den højspændt elektriske og dynamiske duo på scenen sig som sagt ikke mærke af. Attitude, musikalske evner og levering, samt nærvær og personlighed, alt sammen sad smasket ind retrorock skabet, så hængslerne knirkede og den gamle maling skrællede af. Numre som åbneren ‘The Boys Are Leaving Town’,  ‘Adrenaline Nightshift’, ‘The Night of Wine and Roses’ og ‘The House That Heaven Built’, som blev dedikeret til opvarmningsbandet Paws, skramlede og larmede på alle de rigtige måder. Der var intet at udsætte på den levende performance side af sagen.

Dér hvor det desværre halter lidt, er selve sangene. En skam sang-niveauet ikke helt lever op til de gode intentioner, som duoen nærmest skummer over af. Der er bestemt gode numre imellem, men helt generelt betragtet har Japandroids tilsyneladende et øvre niveau for, hvor gode numre de kan lave. Det er fint og solidt, men numrene mangler lige det sidste, afgørende stykke før de for alvor er mindeværdige. En gang i mellem bliver sangene nærmest  klassisk rock’n’roll pastiche.  Men Japandroids stod som sagt for maksimal levering. Én der tilgengæld ikke ydede på max power, men som samtidig var et af koncertens ubestridte højdepunkter for os, var den canadiske duoes awesome wicked “sound dude”. Klædt i en grøn ærmeløs undertrøje, med ‘sleeves’, langt hår og skæg, lignede han en blanding af en heavy metal dude og en samoansk bryder. Hans helt fantastiske fremtoning og ageren under koncerten kan næsten ikke beskrives med ord, men underholdte var vi af, hvor roligt han tog koncerten, mest optaget af sin Iphone og af at betragte den tilsyneladende overraskende store mixerpult, mens han engang i mellem skruede op eller ned for guitaren – og der var helt igennem styr på lyden, så hvad kan man mere forlange? Sammen med King og Prowse bringer lydmanden aftenen op på et stort 4-tal for en særdeles energisk og kompetent optræden.

Anmeldt af Kodi & Judas

Like GFRock på facebook og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleBy the Patient: Premonitions **** (4/6)
Next articleGFR Fokus: Få rock-batteriet ladet op i weekenden i København