Onsdag blev en dag præget af gode koncerter på Rising, minimal udvidelse af vores mad-horisont og et 20 års Roskilde jubilæum i vores lejr.
Onsdag er næsten altid en lidt speciel dag på Roskilde, man begynder at have lidt let festival kuller, starten på den “rigtige” festival nærmer sig, hvorimod første halvleg, der hovedsageligt foregår på camping-området lakker mod enden. Det er også dagen hvor man virkelig kan begynde at mærke, at vi er ved at være mange mennesker på pladsen. Onsdag og torsdag er de seneste år også blevet de store rykind dage i vores aldrende Gnufighters Camp, der i år er placeret i Get A Tent East. Fortroppen, de her undertegnede, har været i felten siden søndag og nu ankommer friske tropper med forsyninger og kroppe der er uretfærdigt friske – man kan prøve at kæmpe imod, men skal der være fest, så….og alt det der.
Vi startede dagen med en uønsket morgenvækning af vores kære Houdini Mongo, der sidst var blevet set baske med vingerne på vej mod hegnet ved Rising Scenen aftenen før. Nu var var den let forkomne fugl tilbage i reden og ønskede selskab og whisky. Vi fik dog delvist pacificeret manden og trak i arbejdstøjet i mediebyen.
Efter endt arbejdsdag i det nu mere og mere fyldte pressecenter, og en vellykket opsamling af Mongo i lejren, blev kursen endu engang sat mod byfest scenen, Rising, hvor aarhusianske Narcosatanicos var klar til at bringe lidt mørke til pladsen. Inden nåede vi lige de dødende toner af den unge himmelstormer Karl William, respekt for hvad han allerede har opnået og alt det der, men det synth poppede univers tilsat vokal der lyder som en fortyndet C.V. Jørgensen der forsøger at rappe, er ikke lige vores “ting”.
Der kom lidt vin i maven og skyerne begyndte nærmest symbolsk at trække ind over Rising-området i minutterne op til Narcosatanicos gik på. Vi har først lige modtaget deres debutalbum lige inden festivalen, så det er ikke meget vi har nået at forberede os. Aarhusianerne spiller en form for mørk rock, med plads til både psykedeliske, stoner og mere metalliske elementer, tilsat saxofon. Det er både meget særpræget og dybt originalt, vi har i hvert fald ikke hørt noget der lige umiddelbart minder om det. Selv om musikken periodevis er meget udfarende og flagrende, med nærmest jazz-lignende progression i nogle af numrene, så er det ikke musik der lyder videre udadvendt. Det virker tværtimod som sin egen lille sære boble som man kan blive suget ind i, hvor man stener væk i flere minutter af gangen og glemmer alt om tid og sted. Et herligt og vellykket eftermiddagstrip, som sikkert ville have nydt endnu bedre af at blive spillet alle andre steder end open air, men dog formåede at trodse omgivelserne tilstrækkeligt til at man momentvis var langt langt væk.
Så begyndte der ellers at ankomme venner fra nær og fjern, de blev samlet op og guidet ind igennem Get A Tent junglen, hvor rygtet siger, at man endnu engang har ændret teltfordelingsprocedure, så de numre der sidder på hvert enkelt telt nu rent faktisk bliver brugt til noget! Only at Roskilde…
Da klokken nærmede sig 19.00 var det tid til den lo-fi reception for lejrens selvudnævnte Konge, som selvsamme “Konge” havde valgt at stable på benene i anledningen af sit 20 års festival jubilæum. 20 år i streg, i al slags vejr, med 2 årtiers festivalhistorie i rygsækken. Imponerende. Ud af rygsækken hev han dejlige mikrobryg øl, bobler, Lidls Underberg knock-off, flæskesvær og hjemmlavede pizzasnegle. Kort sagt et lille udvalg af, hvad der har holdt Kongen i live på 20 års festival. Gaver blev udvekslet, anekdoter fortalt, svinere uddelt og alkohol konsumeret i mængde og tempo der ikke var helt sundt for den lille GFRock redaktion. Der faktisk skulle på arbejde senere på aftenen.
Senere på aftenen kom hurtigere end frygtet, og vi vaklede op mod Rising lige tids nok til at nå frem inden Hexis gik på klokken 21.30. En ameldelse af deres grind/hardcore metalliske udskejelser kan du læse andetsteds her på siden senere i dag, hvor du også vil kunne læse en anmeldelse af den efterfølgende The Awesome Welles koncert.
I mens vi passede vores goddamn jobs valgte Mongo endnu engang at selvdestruere, denne gang dog under mere kontrollerede forhold end dagen før. Efter indtagelse af en halv flaske ludervin (Lambrusco), og en lille lur i campingstolen under det meste af Hexis, vågnede han pludselig op, pakkede stolen sammen og annoncerede retræte til teltet. Resten af selskabet indkøbte en kasse øl, rablede lidt rundt i mørket, valgte trods øl-indkøb at gå på bodegaen parkeret ved Rising, inden bageren blev røvet på vej hjem til lejrens trykke rammer.
I mørket og stilheden i det fjerne hjørne af Get A Tent East, kun forstyrret af den buldrende Apollo Scene et sted i baggrunden, blev de sidste mentale lussinger uddelt med nænsom hånd, i mens man spyttede og suttede de sidste par øl i sig. Måske blev der krammet lidt i krogene, sagt noget følsomt og givet verbale nus og udkæmpet drabelige street-fighting dueller i mørket – måske ikke. Alle overlevede dog tilsyneladende natten, der fik sparket os i seng et par timer efter midnat.
GFRock Køkkenet
Madanmeldelsen kommer til at lide under redaktionens ustabile madindtag onsdag. Tidligere anmeldte sandwich og pølsebrød fra bageren blev sat til livs som morgenmad, mens hjemmebagte pizzasnegle udgjorde aftensmaden, som blev suppleret med en relativt velsmagende burrito-lignende sag, som et betænktsomt par lejrfæller hentede til redaktionen ud på aftenen. Endelig blev bageren besøgt igen ud på natten. Vi vurderer planlægning af madindtag til 1 stjerne, mens maden i sig selv umiddelbart fungerede og derfor får 4 stjerner som helhed.
Af Ken Damgaard Thomsen og Jonas Strandholdt Bach
