Den tungtrockende kvartet Förtress har haft en del medvind det seneste års tid, og har blandt andet et stærkt live-rygte. Det levede de fint op til på Rising-scenen sidst på aftenen tirsdag.
Ingen tvivl om at Förtress var glade for at stå på Rising-scenen. Det skinnede ud af de 4 herrer, fra de åbnede ballet kl. 21.30, til koncerten var forbi tre kvarter senere, med en afsluttende selfie med publikum. Bandets energiske heavy-rock blanding faldt da tilsyneladende også i god jord hos publikum, som så ud til at hygge sig godt til numre som ‘Suneater’, ”Electric Mountain’ og ‘Thunderbeast’, der alle blev leveret med swung og overbevisning.
‘Forest of the Wicked’ blev leveret med opbakning fra Roskilde pigekor, og det fungerede overraskende godt. Der er åbenbart et eller andet med at bruge kor i år på Rising scenen, Get Your Gun havde også forstærket sig med et (mands)kor til deres koncert mandag.
Förtress’ svaghed er, at inspirationskilderne står lidt for meget i kø. Således skinner Black Sabbath, Kiss, med flere, ganske tydeligt igennem på flere numre, og det er såmænd også helt okay, når det hele bliver leveret stensikkert af de fire letpåklædte herrer på scenen, og man kan mærke energien helt ned til hegnet og den fjerne ende af den åbne plads foran Rising. Ikke mindst på grund af en ganske massiv og høj mur af lyd der væltede ud over den tiltagende mørke plads, hård rock skal sgu spilles ved det her lydniveau, så tak for det.
En del af “problemet” vi har med Fortress, er måske en manglende forventningsafstemnming mellem bandet og os selv, eller omvendt, i hvert fald er det et noget mere gakket band der folder sig ud på facebook, end det, der står på scenen en aften som denne. Kontrasten og afstanden mellem de 2 udgaver af bandet føles i hvert fald ganske stor, når man har oplevet begge dele. Naturligvis kan de ikke vælte sig i griseblod og kropsvæsker og skide på scenen i samme grad, som de “gør” paa facebook, hvor de tydeligvis tager lidt underholdende gas på det hele – så ville det hele ende i selvparodi, det er ikke det vi efterlyser. Men springet til deres seriøse og stramme levering på scenen er stort, og man savner egentlig lidt (flere) spredte gakkede indfald i deres performance. Al respekt for, at man tager sin musik og optræden seriøst, men uden meta-humor niveauet virker bandets aftapning af den klassiske heavy rock også en smule konservativ og lidt fattig på overraskelser. Det forhindrede dog ikke at vi havde en ganske fin oplevelse med Förtress denne aften, for det havde vi så absolut.
Koncerten afsluttes med endnu et energi-anfald i form af singalong-venlige ‘Howl’, der tramper sig henover publikum som et arrigt næsehorn, og det hele slutter med en fortjent selfie. Ingen tvivl om, at Förtress er ved at have opbygget et solidt arsenal af slagkraftige numre, ligesom man mærker, at det er et band der nyder godt af at have en del live erfaring under vesten. På mange måder er det et band, der hvad angår eksponering og evner egentlig sagtens kunne have spillet på Pavilion under den “rigtige” festival, de har stort set “hele pakken”, selvom vi personligt savner lidt mere løssluppenhed på scenen og egen identitet i sangskrivningen. Det gør sig som nævnt måske mest gældende, hvis man også følger med i bandets udskejelser på de sociale medier – men klasse og professionalisme fornægter sig ikke og det giver 4 store, sikre stjerner herfra.
Af Jonas Strandholdt Bach & Ken Damgaard Thomsen
Foto: Jonas Strandholdt Bach
