Vi er nået til tirsdag i vores føljeton om oplevelser fra pladsen og lidt kortere anmeldelser fra Rising Scenen, fra en dag, der bød på nye op- og nedture, både hvad angår musik og mad.
Formiddagen i “pressecenteret”, den store lade i den endnu ufærdige medieby, undskyld, Backstage Village, blev igen, ud over skriverier, brugt på den eneste luksus der er lige nu i det nær-mytologiske område – at bælle gratis kaffe. Så meget at redaktionen vaklede derfra med madtomme maver skvulpende med varm mocca. Med let kvalme satte vi kurs mod vest, for at opnå kontakt med hardcore bandet Hexis, med hvem vi havde en interviewaftale efter de havde spillet en lille koncert i festivaltoget. Det interview kan du læse andetsteds her på siden i dag.
Inden skulle kaffen dog have selskab af et varmt og fyldigt måltid, et der blev indtaget i området omkring Apollo, hvor henholdsvis Kebabmix og Brunch menu blev valg. Begge fyldige måltider der leveede op til deres pris, og som omtales nærmere i GFRock Køkkenet nederst. Dog fik et unavngivent redaktionsmedlem (hvis navn er redaktionen bekendt), som ikke var chefredaktøren, et akut maveonde lige efter konsumering af kebaben, sikkert ikke relateret til retten, så var det i hvert fald en effektiv madforgiftning, og måtte skamfuldt fortrække ind i skjul i en af de blå svedbokse. Interviewet hang i en tynd tråd!
By some kind of divine intervention blev alle (to) mand dog klar igen, vi spadserede over broen, sugede lidt vest -indtryk til os og slog os ned ved indgangen til trinbrættet, hvor vi straks spottede vores tirsdagsankomne lejrven Mongo (tidligere kendt som “wingman” i andre indlæg), der tilfældigvis kom ind med vest ekpressen samtidig. Interviewet med imødekommende Hexis blev gennemført i uhøjtidelig stil i det fri, og vi satte kurs tilbage mod Base Camp i Get A tent East efterfølgende. Til vores store overraskelse, er der åbenbart blevet lyttet til kritikken og tænkt lidt kreativt. Ved indgangen fik vi tildelt 3 nye small telte til de sent ankomne, hvis telte forlængst var blevet claimet af andre i Get A tent East som er form for wild wild west. Og søreme om festivalen ikke havde været i gang med en motorsav og slået nogle træer ihjel og lavet store indgange til det bagereste teltområde i den trærække, der eller skulle forceres via små huller i bevoksningen. Take THAT tree hugging hippies!!
Efter lidt anekdoter og tømning af en lommelærke trak vi over mod Rising Scenen igen, hvor de sidste toner af Communions var ved at rinde ud. Der blev slået lejr midt på pladsen, for at hvile hele korpus lidt, men stadig tæt nok på scenen til at man kunne nyde musikken. Whiskey blev fordelt i colaflasker, de blev tomme, hvidvin blev hentet og drukket, alt imens de norske retro rockere Kindred Spirit, mand på guitar/vokal, kvinde på trommer og lidt trompet, gav en måske noget uoriginal, men velspillet og medrivende garage/70’er rock n roll lektion. Det var sgu rigtig fedt faktisk, selv om byggestenene var uhyre velkendte, og der var ikke mange overraskelser, men duoen spillede så man troede på, at de mente det med liv og sjæl. Dejlig energiindsprøjtning midt på eftermiddagen. Åh, fik vi nævnt at trommeslageren så pænt godt ud?
Flere anekdoter og tiltagende usammenhængende samtaler fulgte, ikke mindst fordi Mr Mongo havde kickstartet sin første Roskilde dag med røg, damp og godt med våde varer, så han indenfor få timer nåede critical mass og begyndte en stilistisk flot udført nedsmeltning. Samtidig var My Heart The Brave gået på, med en omgang momentvis dansabel synth-pop, der genremæssigt lå noget fra hvad vi måske ellers ville omtale her på siden, men bestemt var en fornøjelig oplevelse, med ganske catchy numre, og nok så vigtigt – ingen belastende eller enerverende krumspring eller klange i synth musikken. Kort sagt, så blev vi enige om, at det ikke havde irriteret os på nogen måde. Det var en kompliment.
Imens fortsatte Mongo sin nedsmeltning, som kulminerede, da han “fløj” afsted mod hegnet med viftende arme, som en vingeskudt albatros. Da var klokken omkring 20.30, og mens Mongoen fløj frit, havde vi fået norsk selskab. En venlig nordmand havde slået sig ned hos os, for at vente på sine venner, som “røg marihuana og derfor altid kommer for sent”. Den venlige mand fra Vestlandet kunne også fortælle os at han nød at være i Danmark, hvor øl og cigaretter var billige, og politiet ikke mødte op i hundredevis til festivaller, og at han i øvrigt mente at nynorsk var noget opfundet pjat. En lille sammenligning af Danmark og Kardemommeby blev det også til, ligesom vi fik repeteret historien. Imens spillede Ra deres garagerock på scenen, og det lød da okay, uden at vi egentlig fik noteret noget videre ned om det.
Det gjorde vi til gengæld om Förtress, som gik på 21.30 til en vellykket hård rock koncert, mere om den i en anmeldelse andetsteds på siden. Under koncerten opnåede vi kortvarig telefonisk kontakt med den bortløbne Mongo, som kunne berette at han “stod på en vej” og ikke vidste hvor han var. Forbindelsen røg, og Mongo var atter på egen hånd.
Efter en lektion i rock, fik vi lyden af noget, vi troede var afgået ved døden i 90’erne ved Mont Oliver, som satte punktum for tirsdagens program på Rising. Lidt synth, lidt poppet hip hop/urban med 90’er klang, varieret vokal – men ikke noget, der faldt i redaktionens smag. Faktisk sad vi og blev lidt mellemfornøjede og kolde, ligesom vores norske ven havde taget afsked og var forsvundet ud i mørket for at finde en flaske 60% vodka, han havde i sit telt. Mongo var fortsat borte, så vi pakkede sammen, og gik til bageren ved indgang øst, hvor vi købte et par hæderlige sandwiches, som blev medbragt til indtag i campingstole foran teltet. Der var heller ingen spor af Mongoen i hans telt, så vi kravlede i kabinerne, uden kendskab til Mongos skæbne.
Vi kan dog berolige eventuelle bekymrede læsere med, at han dukkede op igen, og vækkede os omkring 8.30 med råb om whisky.
GFRock køkkenet
Tirsdag var en væsentlig bedre dag køkkenmæssigt end mandagen. Chefredaktøren ramte jackpot ved Apollo-scenen i en bod, der sælger brunch og diverse frikadellesandwich og burger. Valget faldt på brunchen, selv om den venlige pige ved kassen informerede om at de desværre ikke havde alle tingene, der hørte til, men at den derfor kun kostede det halve (40 kr). Denne information fik redaktionens andet medlem til at springe over til kebabmix, mens chefredaktøren fik udleveret en brunchtallerken, hvor det eneste, der var i uorden, i forhold til det lovede, var at der var en pandekage for meget. Et par små pølser, spejlæg, bacon, 4 amerikanske pandekager, et stykke melon og en bolle med ost, samt et krus varm kakao for 40 kr? Det fortjener applaus! 5 store stjerner for det. Eneste brokpunkt var at pølserne var lidt kolde, men ellers virkede det hele nytilberedt.
Kebabtallerkenen fra Aladdins kebab, også ved Apollo-scenen, var også en fyldig størrelse, med godt med blandet kebab, salat, pommes fritter og ris. 75 kr og en god mæthedsfornemmelse (samt et næppe kebabrelateret maveonde) resulterer i en vurdering på 4 stjerner for god value for money. Kødet var lidt tørt, men der var meget af det og man ved, hvad man får.
Aftens/natmaden blev to sandwiches til 45 kr stykket fra Det Gyldne Brød, begge ganske hæderlige, godt med fyld og solidt brød. Ikke noget storslået måltid, men tilstrækkeligt, og derfor 3 stjerner.
Af Ken Damgaard Thomsen og Jonas Strandholdt Bach
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal, Roskilde, and the what have you – hver dag!
