Danske Heidra albumdebuterer med et svimlende fantasy epos, hvor elementer fra black og power metal, samt folkemusik, bruges til at bygge et formfuldendt og berusende musikalsk univers op.
Ja, det lyder måske lidt storladent og fyldt med patos, altså både indledningen og Heidra’s musik – det er det også. Men mest af alt er det bare fremragende musik, leveret af et band som på Awaiting Dawn synes at have fundet en utømmelig kilde med mindeværdige melodier. I hvert flyder den ene episke melodi efter den anden ind i øregangen, igennem 9 numre (8 hvis man ikke tæller den korte instrumental intro med) hvor der ikke er mange svage eller overflødig sekunder at finde.
Awaiting Dawn bindes sammen af en gennemgående fantasy fortælling, åbenbart første del af en trilogi om “krig og forræderi”. En fortælling om en forræderisk bror, der tilraner sig tronen og jager vores hovedperson ud af landet, hvor han gør klar til at vende tilbage for at kæmpe for sin retmæssige plads på tronen. Eller noget, det var det jeg lige fik ud af teksterne. Ja, nu begynder det måske ligefrem at tendere det prætentiøse når man ser det på skrift, men Heidra’s musik og Awaiting Dawn er i mine ører alt andet end det. Der er voldsomt højt til loftet og store musikalske armbevægelser, jovist, men det fjerner ikke opmærksomheden fra, eller ændrer på, at Heidra bare i bund og grund skriver fantastisk gode melodiske metal sange. Ganske enkelt.
Der er masser af lag at dykke ned i på Awaiting Dawn, det første der tryllebandt mig, var hvor virkningsfulde de heroisk klingende numre vitterlig er. Fra den fænomenale åbningshymne “Awaiting Dawn” til “Harbinger of War” afslutter første afsnit af Heidra’s medrivende fortælling, var jeg helt opslugt af musikken. Jeg fik sgu næsten lyst til at gribe kamp-øksen, æde en ordenlig håndfuld svampe og drage ud på ærens mark og kløve nogle kranier – all in good fun, naturligvis. Titelsangen er et over 7 minutter langt triumftog for Heidra, hvor elementerne fra black-, power-, symfonisk- og folkmetal smelter elegant og smagfuldt sammen til et hæsblæsende nummer, hvor der ikke er meget andet at gøre, end bare overgive sig til den forrygende melodi. FOR DEATH AND HONOUR!
Awaiting Dawn er ikke kun rig på mindeværdige og fængende melodier, rent musikalsk er det også rigt på variation og nuancer. De mange facetter i den pragtfuldt bombastiske genre-sammenblanding, beherskes og styres med sikker hånd af det velspillende orkester, det bliver aldrig rodet eller føles overlæsset. Tværtimod er der trods de mange udflugter hele tiden en hørbar rød tråd igennem pladen, så man aldrig er i tvivl om, at det er Heidra man lytter til. Jeg ved ikke om man kan kalde det nyskabende, men bandet har i hvert fald deres egen klang og en stor mængde personlighed, så de stikker ud i mængden af “vikinge” metal bands der udkæmper store slag på samme slagmark.
Kun en enkelt gang i løbet af Awaiting Dawn er jeg ikke helt blæst bagover, på “Wolfborn” kommer folk-elementet til at fylde lige lidt for meget til min smag. Det kommer næsten til at lyde for danse-gøglet i omkvædet, på et nummer der ellers har et godt drive og masser af pondus. Men så har jeg virkelig også ledt med lys og lygte efter et eller andet at kritisere, for vi er helt ude i småtingsafdelingen nu. Og så fungerer nummeret naturligvis fint, som endnu en variation i lydbilledet, og er med til at demonstrere bandets alsidighed.
I front, for det på alle punkter velspillende og velsmurte band, er Morten Bryld, der med umiddelbar lethed ubesværet veksler mellem growl, black-skrig, tør og kraftfuld snakke-vokal og højtidelig melodramatisk sang (dvs. formoder det er ham der klarer det hele, da der ikke er andre vokalister krediteret). Han synger røven ud af vikinge-dyreskinds-buksen hele vejen igennem albummet, ikke mindst i den formidable “Into Cursed Lands” midt på albummet, hvor han næsten får givet prøver på alt hvad hans mægtige vokal formår. Alt i mens bandet får pisket en voldsomt episk stemning op, med nok vindstyrke til at blæse vind i sejlene, på et vikingeskib med kurs mod den uendelige horisont.
Heidra mestrer ikke kun de lange marathon numre, et nummer som den “korte” “The Eyes Of Giants” er lige knap 5 minutters overrumplende tempo-ridt. Her viser Bryld igen nye sider af stemmebåndets formåen, da han i de højstemte stunder sender mine tanker i retning af Serj Tankian – når han er i det højtidelige hjørne. Men der hvor man som benovet lytter bliver mest imponeret, er i de længere storladne og midt-tempo udflugter, som udover førnævnte numre, tæller “Betrayal” og “The Power of Gods”. Det er en mildt sagt svimlende atmosfære Heidra formår at opbygge, hvor det aldrig føles forudsigeligt eller bliver uinteressant at dykke ned i, og/eller svæve helt væk til.
Heidra har med Awaiting Dawn lavet et album, der giver mig lyst til at stævne ud på det første og bedste erobringstogt jeg kan finde, med bandets musik blæsende ud af højtalerne. Hvis der er nogen retfærdighed til her i verden, så er det også et album der bringer Heidra videre ud i den store verden, mod nye og spændende horisonter og store sejre. Det her er simpelthen for godt til at vi kan få lov til at beholde det for os selv i lille Danmark.
Awaiting Dawn er et storslået album, som jeg slet ikke er færdig med at lytte til endnu, og et der fortjener den højest mulige anbefaling på vores “uperfekte” skala – 6 episke stjerner. Selv om jeg formoder at der gemmer sig adskillige lyttetimer i Awaiting Dawn endnu, så glæder jeg mig allerede til del 2 af Heidra’s trilogi. Må de hedenske guder sørge for mere inspiration til disse 6 gæve vikinger!
Awating Dawn udkommer mandag d. 16/6, bandet spiller på Pandæmonium Scenen på Copenhell fredag d. 13/6 kl. 12.00.
Anmeldt af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Heidra på Facebook
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
