Danske Woodpecker er klar med første udspil, i denne omgang en EP, siden deres navneskifte fra JohnWheresMyWhisky. Hvorfor bandet har valgt et navnskifte fortæller deres fremsendte, og meget sparsomme, materiale intet om, ligesom information om selve EP’en, og bandet for den sags skyld, heller ikke er eksisterende. Men hey, det er jo i sidste ende musikken det hele kommer an på, og ikke navne eller gode historier.
Og Woodpecker behøver heller ikke pakke deres musik ind i lange og forkromede fortællinger om hvem de er, og hvorfor de spiler den musik, de nu gør. De koncentrerer sig i stedet om at spille en god gang rock og rul, og det gør de sgu rigtig godt.
EP’en består af fire skæringer, “Dark Moon Shining”, “Brain Suicide”, “I Know You’re Right” og “Dirt”. Bandets sound kaster tankerne tilbage til bands som Creamog Led Zeppelin, men også nyere bands som Alice In Chains, Silverchair og danske (og nu opløste) The Royal Highness, er at finde hist og pist i bandets, ellers meget originale og rockende lyd, som er anført af en yderst habil vokal og et tight og velspillende band.
Jeg må erkende at jeg blev meget positivt overrasket da jeg første gang havde lyttet EP’en igennem. Jeg har en gang tidligere oplevet bandet live, men ellers ikke lyttet til deres musik. Og live oplevelsen var helt klart positiv, men jeg mindes slet ikke samme kvalitet i sangskrivningen, fremførelsen eller den føromtalte vokal, som i mine øjne har international kvalitet.
“Dark Moon Shining” og “Brain Suicide” udgør første halvdel af EP’en, der starter stille og roligt op. Først via den meget 60/70’er inspirerede “Dark Moon Shining”, hvor der bliver trukket referencer fra føromtalte Cream, Led Zeppelin og The Royal Highness, et godt rockende feel good “ud af landevejen” nummer, der oser langt væk af overskud, og en veludviklet evne til at strikke et relativt simpelt nummer sammen, uden det på noget tidspunkt bliver trivielt eller trættende at lytte til.
Det samme kan man sige om “Brain Suicide”, der dog er en anelse tungere. mere 90’er inspireret, stadig med referencer til 60/70’erne, men også med en skvis Silverchair. En lidt sjov blanding der i lange træk virker fint, men alligevel ender med at være EP’ens svageste led, da bandet simpelthen vil alt for mange ting på et for spinkelt grundlag. Der er skruet op på max for soloer, temposkift, breaks and what have you, og det forvirrer mere end det gavner. Dermed ikke sagt at det en dårlig sang, men i selskab med de andre 3 sange, så kommer “Brain Suicide” til kort.
Anden, og sidste, halvdel er med længder EP’ens bedste, og indeholder 2 sange der er i aldeles topklasse, og fortjener højeste karakter. “I Know You’re Right” viser bandet fra en lidt mere dyster og tung side, hvilket klæder dem umanerligt godt. Et downtempo nummer uden de store dikkedarer, der er skåret ind til benet, og nummeret er sangskrivningsmæssigt en total modsætning til “Brain Suicide”. Der er krydret med lige præcis de små detaljer der skal til, lidt guitar her, lidt tam her, en bette solo og en meget stærk vokal. Her er der intet 60/70’er men derimod kan der anes lidt Alice In Chains og lidt mere The Royal Highness. Et pissefedt nummer der røg direkte på playlisten.
EP’en sluttes flot af med “Dirt”. Her er der igen fart over feltet, men bandet har holdt fast i den her lidt mere “onde i sulet” lyd, og damn det er fee. Ligesom på “I Know You’re Right” er der skåret ind til benet, og man bliver da så absolut heller ikke forskånet for en guitarsolo, næ, man får da to, lige i røven på hinanden, yeah! Det her er sgu 100% originalt dansk rock i topklasse. Igen lugter det lidt af Alice In Chains og The Royal Highness, men det skal siges, at det på intet tidspunkt bliver kopiagtigt. Endnu en til playlisten.
Alt i alt er der meget lidt dårligt at sige om dette udspil. Stod det til mig, ville jeg klart arbejde videre med sange a la EP’ens anden halvdel, som i mine øjne uden tvivl har mest potentiale, og det er også her, hvor det hele går op i en højere enhed for bandet. Det klæder dem virkeligt at være mere “farlige” og den mere tunge lyd passer perfekt til vokalen. EP’en er veludført, velproduceret og velskrevet, et professionelt produkt med et usædvanligt højt bundniveau. Ja, det er sgu håndværk fra øverste rockhylde, og uden tvivl et af de bedste danske upcoming rockudgivelser jeg har hørt i år. Jeg kan ikke gøre så meget andet end at give EP’en mine varmeste anbefalinger og samtidig smide 5 stjerner afsted mod Woodpecker. By the way, var der nogen der sagde at dansk rock var død!?
Hør EP’en på Bandcamp. Besøg Woodpecker på facebook.
Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
