GFR Fokus: Copenhell programmet, del 3 (fredag)

Om mindre end 1 måned vil den sidste lugt af melo-eurovisons grand prix blive blæst væk fra Refshaleøen, når Copenhell endnu engang bringer horn og helvede til hovedstadens ydre område. Her følger tredje og sidste del af vores kig på programmet, vi er nået til fredag d. 13/6. Del 1 (onsdag) finder du HER og del 2 (torsdag) HER

Festivalen afholdes i år for femte gang, som tiden dog går, og ligger i år fra onsdag d. 11/6 til fredag d. 13. (dam, dam, DAAAM!) modsat den normale placering fredag/lørdag. Dermed er Copenhell også udvidet med en ekstra dag, det vil sige, den sædvanlige tyvstart torsdag med danske navne på den lille Pandæmonium scene er blevet fedet op, så vi nu får 3 “hele” dage med tunge toner. Musikalsk kan man også sige, at festivalen har udvidet paletten en smule så den nu rummer navne, der gør sig i alt fra mere ekstrem metal over til det mere hard rockede og punkede.

Vi kigger på hele programmet, men fokus vil være på de navne jeg selv regner med at kunne nå at tjekke ud i større, eller mindre, bidder. Lad os se hvad vi når!

Så nåede vi frem til festivalens sidste dag, den ildevarslende fredag d. 13! Måske Crazy Dave går Jason Voorhees på os inden dagen er omme? Nuvel, inden vores endeligt skal vi dog ud på endnu et travlt ridt igennem helvede. Fredag begynder røv-tidligt, med Heidra på Pandæmonium kl. 12.00, det når jeg sgu desværre nok ikke, det sidste af Twisted Sister skal lige ud af kroppen. Men jeg vil gøre en ihærdig indsats for at nå frem til Hades kl. 13.00, hvor Avatarium går på. Kvindelig forsanger, ex. Candlemass bassist/sangskriver Leif Edling og tunge 70’er inspirerede rocktoner, det lyder som en fin cocktail at hælde i hovedet som det første. Hvis det ikke er tilfældet, så kan man altid drøne over til Pandæmonium, hvor de danske hardcore rock ‘n rollere Evra uddeler bøllebank fra kl. 13.00.

Du skal under alle omstændigheder tilbage til Pandæmonium kl. 14.30 når Toxic Holocaust leverer thrash af den gamle skole. Toxic Holocaust… der er sgu et meget sejt navn, på sådan en “more metal than metal” måde. Bandet har omkring 15 år på bagen, men hylder altså 80’er thrashen med rødder i det punkede, så der skulle være mulighed for en ordenlig salve lussinger her. Også nok til, at man lige tager dagens første slapper efter koncerten, heeelt ned igen.

Hvis du ikke kommer ud af stedet i din pause-koger, så byder Pandæmonium på Thy Art Is Murder kl. 15.45, men da deathcore ikke lige er noget jeg forbinder med afslapning, så er jeg nok trukket over mod Hades, hvor Kill Devil Hill leverer tung hævy fra 15.30. Gruppen består af tidligere medlemmer fra Pantera, Pissing Razors og Type O Negative, så helt dumt kan det vel ikke være? Lyder som en fin “kokse ud på bakken” koncert.

For SÅ er man klar til kamp igen, kl. 16.30 på Helviti rammer endnu et hovednavn helvede, denne gang nærmest bogstaveligt når mægtige polske Behemoth, med satan i ryggen, bestiger scenen. Hvorfor i himlens navn de melodiske dødsmetallere skal spille i fuldt dagslys sidst på eftermiddagen, og ikke i prime time, er mig en gåde, der må ligge noget logistisk bag? Men det skal nu ikke ødelægge min fest! Satanisme og alt sådan noget gøgl siger og rager mig en hellig fis, hos Behemoth er det dog nok mere at forstå som “anti-religion” (eller det bilder jeg i hvert fald mig selv ind, så jeg ikke skal have kvababelser med satanismen), men musikken er kraftedeme fed. Jeg har skamlyttet bandets nyeste mesterværk The Satanist, ja, jeg skrev “mesterværk”, ikke et ord vi normalt bruger her i spalterne, men jeg gjorde det altså her og HER, hvor jeg ævler lidt løs om pladens, og ikke mindst frontmand Adam Darski’s, fortræffeligheder:

“… den storslåede åbner “Blow Your Trumpets Gabriel”, den hæsblæsende orkan “Furor Divinus”, det flammende soundtrack til en tur igennem helvede “Messe Noire”, til udgangsbønnen i form af den sønderrivende “O Father O Satan O Sun”. Ikke et eneste overflødigt sekund er der på albummet, og samtlige numre er decideret fremragende metalnumre…… Bare lyt til “Ora Pro Nobis Lucifer”, hvis den ikke giver dig fråde om munden, lyst til at ofre et får eller bare river dig med, og rundt, så kontakt straks lægevagten- så ER der noget galt med dig!”.

Fucking hell, jeg glæder mig!!!

Ved Lucifer’s horn, så skal man vælge igen! Bliver man hængende omkring hovedscenen, så er der dømt dødsmetal fra Obituary kl. 18.00 på Hades, men nøjagtig samtidig går The Hell på Pandæmonium. Så død eller hardcore? Hmmm…. tror det må blive op til den i forvejen formentlig tvivlsomme dagsform!

Under alle omstændigheder står jeg klar foran Helviti Kl. 19.00, hvor de psykedeliske rock ‘n rollere Graveyard står klar. Jeg har misset svenskerne et par gange ved oplagte lejligheder, så nu skal det være. Blandt andet da de gæstede Amager Bio i marts 2013, hvor de begejstrede anmelder Thomas, der var på tur, i sådan en grad at han smed 5 langhårede stjerner efter dem. Ligesom Clutch, Bad Religion og Monster Magnet, så kan man diskutere hvorvidt Graveyard musikalsk passer ind på Copenhell, såfremt Copenhell er en metalfestival og ikke en festival for “metal og hård rock”, for så er den diskussion ligesom lukket. Og et band der hedder kirkegård passer da om ikke andet ind på grund af navnet!

Det samme gør sig på en måde også gældende for det næste band der indtager Hades kl. 20.30, nemlig de britiske psych-syre rockere Uncle Acid & The Deadbeats. Her er vi dog til dels ovre i mere doom-orienteret territorium, så det går vel nok, selv for puritanerne på pladsen? Jeg oplevede selv bandet på sidste års Roskilde Festival, eller oplevede og oplevede… de spillede solen op på Odeon, og jeg havde drukket mig godt i græsset til Metallica, så jeg ved at jeg VAR ved Odeon, men erindrer kun svagt brudstykker af “I’ll Cut You Down” og resten er flimmer. Så er det jo godt Copenhell smed bandet på i sidste sekund, så kan jeg tage revanche.

Er det ikke lige dig, så er der mulighed for at snuppe en solid dosis dødsmetal fra Dawn Of Demise fra kl. 20.00 på Pandæmonium. Midt/øst jyderne må man vel efterhånden gerne kalde veteraner på de den danske scene, men jeg tror faktisk aldrig jeg har set dem live, så smutter nok lige forbi inden Uncle Acid & The Deadbeats, og er det fedt, så bliver jeg hængende til slut, for så stor Uncle Acid fan er jeg nu heller ikke…

Så er der kraftedeme deathcore på programmet igen, denne gang på den store Helviti Scene, hvor Suicide Silence sørger for mosh pits fra kl. 21.30. Bandet mistede på tragisk vis deres forsanger Mitch Luckers efter en motorcykel ulykke i 2012,og  forsangertjansen varetages nu af tidligere All Shall Perish-frontmand Eddie Hermida. Nuvel, lidt core skal man vel have på denne Copenhell, så fra nogenlunde sikker afstand tager jeg mig en øl-pause og nyder synet af folk der går bananas på og foran scenen.

Hvis det bliver for meget med core, så kan man altid sidde og nyde en øl ved Pandæmonium og vente på at danske Redwood Hill går på kl. 22.30. Bandet var egentlig udset til at være sidste navn på årets festival kl. 01.30, men Megadeth’s aflysning og D-A-D’s tilføjelse har ændret lidt i programmet – det er vel held i uheld, i hvert fald for Redwood Hill. De indtager Copenhell’s mindste scene med en ganske massiv hype i rykken, blandt andet har de vundet noget kaldet “Metal Heart” prisen, stiftet af Politiken…. Danmarks førende metal-avis? Så må jeg hellere se om de har er stort metal hjerte!

Er der til gengæld noget, der ikke er meget af i årets program, så er det black metal, men så er det jo godt at Copenhell har gemt en rigtig grum lækkerbisken til sidst. Kl. 23.30 overtages Hades nemlig af svenske Watain, og der loves “mere blod, mere ild og flere omvendte kors på scenen end de fleste”. Og man ved da bare, at man kommer til at stå der i juni mørket og sige til sidemanden, “hold da kæft, har du set alle de kors, der!”, ik’? Nå ok, men ild og blod lyder da lækkert, og metal, der kan smelte ansigter! Ja sgu!! Der er ikke musik på de andre scener på dette tidspunkt, så dit eneste alternativ er flugten.

UPDATE 21/5: Megadeth har aflyst deres tour

UPDATE 28/5: D-A-D erstatter Megadeth og spiller hele “No Fuel Left For The Pilgrims” albummet

Når vi rammer midnat for sidste gang på årets Copenhell, så står My Dying Bride parat med dundrende doom på Pandæmonium. Det lyder jo umiddelbart som en fin lille midnats-snack, inden den sidste hovedret serveres på hovedscenen. På Helviti lukker og slukker gode gamle D-A-D kl. 01.00, der er hoppet til efter at Megadeth fornyeligt aflyste deres tour pga. dødsfald i familien. Trist baggrund, og kort varsel. Om D-A-D er en passende erstatning rent genre-mæssig kan naturligvis diskuteres, ligesom nogen grangiveligt vil være skuffede fordi “skal det nu forestille et hovednavn?”. Alt sammen fair nok, men mon ikke, trods forbehold og korslagte arme, at afslutningen på årets festival bliver lidt af en folkefest? Taler det til fadøls-segmentet og øl-mave fællessang? Naturligvis. Men jeg har øl-mave fordi jeg godt kan lide fadøl, så det er jo et fint match!

D-A-D ankommer til Refshaleøen i røven af deres 30 års jubilæumstour, som har set dem optræde land og rige rundt på mindre spillesteder end de normalt gæster. Samtidig er det 25 år siden at bandet udsendte No Fuel Left For The Pilgrims, som de spiller igennem denne aften – så det hele kommer til at lyde lidt som en særlig og eksklusiv lejlighed. Den køber jeg måske ikke helt, men det skal da ikke ødelægge min fest. SKÅL.

I sit 5. år synes Copenhell at brede sine dæmoniske vinger ud, og favne bredere end tidligere, med et program der rummer lidt af hvert indenfor hårdere rock og metal. Nogle genre er underrepræsenteret, nogen helt ignoreret, nogen vil sikkert rynke på næsen af visse bookinger der falder lidt udenfor tidligere års linje og mange er sikkert rigtig glade for programmet – og lignende vage formuleringer. Personligt synes jeg det er fint, og klogt, at festivalen prøver at udvide paletten lidt. Vil man være en stor niche-festival med knap 10.000 besøgende eller vil man lokke flere folk til? Det sidste er nok tilfældet, og så er man nødt til at inkluderer flere, og i nogens øjne blødere, genre. Helt ok, bare metallen forsat er i hovedsædet så man ikke glemmer hvor man kom fra – og ens trofaste kernepublikum.

Den endelige dom venter vi naturligvis med til efter festivalen – vi ses i HELVEDE!

Tjek det fulde program ud HER.