Efter deres genudgivelse af sidste album, Daybreaker, der blandt andet indholder den solide mathmetal sang, ‘Black Blood’, er Architects tilbage med en ny plade. Dette skal forsøge at toppe et ellers særdeles solidt album, der så bandet finde sig selv igen efter hvad der virkede som en længere identitetskrise.
Men Architects udvikling har været en hård kamp fra start af. Deres karriere tog for alvor form med 2009’s Hollow Crown, der så dem tage de første spæde skridt mod deres egen lyd, med solid, teknisk fokuseret sangskrivning, som dog stadig sad fast i for meget kopiering af indflydelserne som Dillinger Escape Plan og Meshuggah. Alligevel lykkedes det Architects at få en solid kult fanskare og anerkendelse på den alternative scene – i hvert fald indtil albummet The Here And Now landede. Et album, der med sin blødere lyd sendte tankerne mod bands som Alexisonfire, og mildest talt delte vandene blandt fans, og Architects stod pludselig over for lidt af en identiteskrise med anklager om at ”sælge ud” og opgive deres integritet for en hurtig vej til succes flyvende om ørene.
Spol frem til 2012, og Architects vender tilbage med Daybreaker, der viste verden et langt mere selvsikkert band levere noget af det mest solide hardore/metalcore, jeg længe har hørt. Fri for genrens dårlige vane med evige bass drops og breakdowns, var det i stedet et album ladet med politiske budskaber, progressiv sangstruktur og orkestrede arrangementer.
Nu er de så klar med deres sjette album; LOST FOREVER/ LOST TOGETHER, der for første gang siden Hollow Crown virker som et naturligt skridt videre for bandet. Mange af hovedelementerne er viderebragt fra Daybreaker, men står bare mere defineret og gennemtænkt, og resultatet er en intelligent og teknisk avanceret plade, som blander melodi, teknik og groove med ambiente passager og symfonisk orkestrering, og formår at få det hele til at gå op i en højere enhed. ”Broken Cross” værende et glimrende eksempel på dette, der med sin blanding af stærke guitar grooves, højtflyvende melodier og gysende ambiente sektioner og politisk ladede tekster om den negative effekt religiøse ekstremister har på den vestlige verdens forhold til samme, giver et godt indblik i Architects lyd anno 2014.
Jeg må faktisk indrømme, at jeg har svært ved at pinpointe et enkelt highlight, da hver sang bringer noget nyt til bordet, og ingen af dem føles unødvendige eller ligegyldige. ”Colony Collapse”, der trækkes af en enkelt violin igennem et skiftende soundscape af smuk ballade og aggressive blast beats, eller den rå ”The Devil Is Near”, der med gangvokal og rasende tempo leder tankerne hen på landsmændene While She Sleeps. Der er også det episke postmetal interlude ”Red Hypergiant”, med sin syngende guitar melodi, eller den groovy første single ”Naysayer”, der skifter Architects rasende tempo med mere tilbagelændede grooveorienterede riff.
Fra første lyt har LOST FOREVER/LOST TOGETHER al den vrede og angst, der gjorde Hollow Crown til det kult album det er, og samtidigt alle de raffinerede ideer fra Daybreaker, men bare skåret helt ind til benet. Tilbage sidder jeg nu med hvad der meget vel kan være Architects stærkeste skive til dato. LOST FOREVER/LOST TOGETHER er lyden af et band, der selvsikkert har fundet sin lyd og ved præcis hvor de vil hen, og jeg kan kun anbefale den. Derfor lander karakteren på de maksimale 6 stjerner.
Anmeldt af Christian “Hank” van Alstine
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
