Dad Rocks!, hvis hovedkraft er den islandske aarhusianer, Snævar Njall Albertsson, udgiver i denne uge deres andet album, der har fået titlen Year of the Flesh. I den anledning fik vi os en snak med Snævar om det nye album, fildeling, og koncerter.
Nyt album på vej fra Dad Rocks! – hvad kan vi forvente af albummet?
Umiddelbart vil jeg påstå, at det er en lettere ambitiøs plade vi har kastet os ud i. Vi har brugt mange timer i studiet, for at lave en så dyb, stor og klar lyd som muligt. I det hele taget ville jeg gerne eksperimentere med grænser, og derfor har jeg, i nogle passager, fyldt så meget på som muligt, uden at det skulle blive for meget. Det gælder især instrumentering og arrangementer, hvor vi har optaget alt fra guitar, trommer, bas, klaver, klokkespil, violin, bratsch, kontrabas, trompet, kornet, saxofon, fløjte, autoharpe og en del støjede sekvenser, som byder på samples, der er blevet manipuleret via guitarpedaler.
Lyrisk kan man forvente en overvejende kritisk refleksion af samfundsmekanismer, bearbejdninger af personlige oplevelser og en kanalisering af ambivalente erfaringsdannelser, der har spillet en større rolle i mit liv de sidste par år. Ofte sager, som måske ikke har været så gennemskuelige før mit faderskab, men som gør sig gældende, når man kigger på verden fra sine børns perspektiv. Det er eksempelvis den kropslighed der påduttes os, og i tiltagende grad yngre mennesker. Det vil sige hvordan man skal tage sig ud, og at der i en normativ fysisk fremtoning ligger en løgnagtig samfundsmæssig accept af individet. Albummet omhandler også eksklusionsmekanismer, der ligeledes har sin rod i bestemte fysiske karakteristika. Her gælder det bl.a. øget racemæssig profilering i lufthavnens sikkerhedskontrol, i kølvandet af mediernes tiltagende dæmonisering af ’de andre’, og hvor synlige etniske minoriteter potentielt kan have en bombe i skoen. Jeg fangede mig selv i engang at tænke tanken i et fly – ’hvad nu hvis…’ – og det understreger dén indlejrede frygt, som vi alle konstant er blevet fodret med, og som bliver instrumentaliseret i det politiske spil i jagt på stemmer.
Der er mange forskellige samarbejdspartnere, blandt andet brass-band og pigekor, med på det nye album – hvad har tankerne været bag det?
Udgangspunktet var at udfordre mine musikalske evner, og forsøge at eksperimentere med elementer jeg ikke har haft fingrene i før. Én af de musikere, der optræder med Dad Rocks!, spiller i et brass-band, og derfor var der en oplagt mulighed for at invitere dem alle i studiet. Jeg havde selv indspillet noget kor til et nogle demoer, men da min stemme ikke er den smukkeste i verden, spurgte jeg et lokalt pigekor, om de havde lyst til at deltage. Det havde de heldigvis, og jeg glemmer sent hvor speciel en oplevelse det var at have dem i studiet. På mange måder har det gjort pladen til det den er i dag, og det er min oplevelse, at det hænger fint sammen med den overordnede tematik.
Hvad er temaerne på albummet? ‘Year of the Flesh’ – hvad er det for noget kød?
Year of the Flesh omhandler aspekter af senmoderniteten, såsom teknologi, fildeling, spiseforstyrrelser og digital mobning. Det gennemgående tema er dog kropslighed, og vores egne og samfundets forventninger til vores kropslighed. Et familiemedlem kæmper med anorexi, og det har sat dybe spor i min lyrik, og dermed også i albummets fundament. Kødet er det, der hele tiden bedømmes, diskuteres, kvalificeres, diskvalificeres, og gøres i det hele taget genstand for markedsmæssige interesser, hvor et helt bestemt slags ’kød’ gøres tilstræbelsesværdigt, i en verden hvor det kun er magasinerne, filmene, reklamerne og kirugerne, der har endegyldigt patent på sandheden om kødet og den ønskelige udformning af det.
Du har en speciel tilgang til udgivelser – albummet udgives via Creative Commons og alle må dele og remixe. Der er endda også et nummer på det nye album, der handler om det (‘Peers’) Hvad er tankerne bag den tilgang?
Jeg læste en bog af juraprofessoren Lawrence Lessig, der netop omhandler de muligheder, som den digitale tidsalder har afstedkommet. Når film-, lyd og billedredigeringsværktøjer integreres i computere og andre enheder, der ikke nødvendigvis koster mere end 5000 kroner, så har man dannet grobund for en demokratisering af æstetisk praksis. Det er min personlige opfattelse, at denne demokratisering udfordres af den gældende ophavsretslov. Den deltagelse som nye medier og digitale distributionsplatforme faciliterer bliver forhindret af §2 stk. 1 og 2 i ophavsretten. Eksemplarfremstillingsretten ulovliggør enhver form for eksemplarfremstilling, om det er et lille sample, et remix eller et mash-up, selv hvis brugen er fuldstændig ikke-kommerciel. Jeg kan godt forstå at musikere og rettighedshavere ønsker at beskytte deres værker, og det er også svært at definere hvad der er kommerciel brug og ikke-kommerciel brug af musikken.
Personligt har jeg lyst til at støtte op om den deltagelseskultur, som mange af mine lyttere også er forankrede i. Den kreativitet bliver jeg selv inspireret af, og hvis andre kan blive inspireret af mine sange, for derefter at bygge videre på dem og kultivere egen musikalske praksis, så skal jeg være den første til at give dem et fundament at arbejde på. Vi har haft mange remix-versioner af vores sange og en hel mash-up EP lavet af en fyr i Sheffield. På vores egen opfordring har vi desuden bedt vores lyttere om at skrive egen tekst og melodi til vores sange, uden at have hørt vores version først. Jeg fjernede al vokal og så sendte jeg de instrumentelle versioner til deltagerene, som efterfølgende har sendt deres egne versioner tilbage til os. Det bliver til en gratis udgivelse på vores Bandcamp, som kommer til at hedde Year of the Fan.
Dad Rocks! skal ud og spille det nye materiale, blandt andet i Horsens og København og til en release-koncert i Aarhus – hvad kan vi forvente af koncerterne?
Koncerterne bliver med lidt forskellige besætninger. I Aarhus spiller vi med et fuldt 10-mands band, Horsens bliver også med fuldt band, men en lidt mindre besætning. Til sidst spiller vi en mere intim koncert i København. Jeg kan godt lide at spille i varierende konstellationer, da sangene får lov til at leve på forskellige måder. Dad Rocks! eksisterer i alt fra en solo-version til et 10-mands band, og det gør det til en spændende udfordring. Vi kommer til at spille sange fra vores første album Mount Modern, men selvfølgelig med hovedvægt på de nyere sange fra Year of the Flesh.
I har turneret mange steder i verden med Dad Rocks!, senest Frankrig og Tyskland. Er der forskel på hvordan musikken bliver modtaget i forskellige lande?
Vi er heldige med vores publikum. Vi har mestendels et meget godt og veloplagt publikum, hvor end vi spiller. Der er selvfølgelig forskellige koncertkulturer i de forskellige lande, men det er ikke noget jeg synes jeg kan generalisere så meget. Vi har fin men fortsat beskeden succes med vores musik i Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Her dukker der ofte loyale fans op til koncerterne og synger med på sangene. Det er rørende hver gang. Det har også krævet en del arbejde, og masser af spillejobs at skabe denne fanbase. Vores første album og Year of the Flesh kommer begge ud i Japan, og dét er et sted jeg virkelig kunne tænke mig at prøve af i en livesammenhæng.
Fra Mimas til Dad Rocks! – Fra “death indie” til folk-pop lo-fi, og nu er du også godt i gang med pladeselskabet Fatherfigure Records. Hvad sker der næste gang?
Vi har næsten færdigindspillet det næste Mimas album, som udkommer i efteråret. Det bliver det første album fra Mimas siden 2010, så det er rigtig spændende for os. Begge bands tager afsted sammen på turné i Storbritannien i efteråret. Year of the Flesh udkommer i Tyskland, Storbritannien og Frankrig i September, så der skal turnéres en del, for ikke at sige hele oktober måned. Vi udgiver formentlig en Dad Rocks! EP inden året er gået, og så kommer der også et par andre udgivelser fra Father Figure Records i 2014.
Dad Rocks! spiller instore koncert på Street Coffee i Aarhus onsdag d.2/4, og spiller også på Radar i Aarhus d.3/4, Kulisselageret i Horsens d.4/4 og på Studenterhuset i København d.5/4.
Af Jonas Strandholdt Bach
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!