Baby Woodrose er, ligesom Spids Nøgenhat, opkaldt efter en hallucinogen plante (Hawaiian Baby Woodrose), og det er ikke eneste lighedspunkt mellem de to bands. Faktisk er det i høj grad de samme mennesker, der står bag musikken. Hovedmand i Baby Woodrose er Lorenzo Woodrose, også kendt som Uffe ‘Guf’ Lorentzen, og besætningen på de fleste af numrene på Kicking Ass And Taking Names, består, ud over Lorenzo, af Moody Guru på bas og Fuzz Daddy på trommer – alle tre også medlemmer af Spids Nøgenhat.
Baby Woodrose er dog en lidt anden størrelse – der er mere fart over feltet, og teksterne er engelske. Det er billedligt talt mere læderjakker end batiktrøjer. Baby Woodrose er også et temmelig produktivt band. 9 albums er det blevet til siden 2001, og her er så samlet en række B-sider fra vinyl singler, der er udgivet gennem de seneste 13 år. Her i blandt en række sjældne singler der er udgivet i udlandet, og derfor ikke har været bredt tilgængelige i Danmark.
Der er 14 numre på Kicking Ass And Taking Names, og kort fortalt er der ikke nogen deciderede fejlskud i mellem. Det er en samling ganske skarpt skårne rocksange, nogle ret regulære, andre med flere psych-rock elementer. Der er ikke nogen tvivl hos undertegnede om at Lorenzo Woodrose kan ryste gode rocksange ud af ærmet efter behag, når man hører numre som ‘Information Overload’ og ‘Good Day To Die’, der åbner udgivelsen. Især sidstnævnte har et fængende omkvæd, der løfter den over gennemsnittet på Kicking Ass And Taking Names. Sammen med de efterfølgende ‘Coming Around Again’, den lidt psychede ‘I Feel High’ der har godt med catchiness, og ‘Making My Time’ er de optaget omkring indspilningen af Chasing Rainbows albummet i 2007, og er optaget så live som muligt.
Efter den første kvintet af sange, byder ‘Long Way Down’ ind med tempofyldte soli og intens energi, inden vi får et andet nummer, der også gør sig godt, nemlig den fængende ‘6654321’, som er fra den første studiesession Baby Woodrose havde som egentligt band tilbage i 2001. Samme session er afslutteren, ‘That’s How Strong My Love Is’, i øvrigt også fra.
Der er egentlig en ganske pæn variation på albummet, selv om det også altsammen er meget Baby Woodrose’sk. På ‘Light Up Your Mind’ får vi et psykedelisk orgel ind over, mens ‘Bubblegum’ trækker mere på The Kinks end psykedelisk rock. Et enkelt cover nummer har også sneget sig med, nemlig The Raveonettes ‘Beat City’, der blev indspillet til Crunchy Frog’s 15 års jubilæums album. Baby Woodrose trækker tempoet ud og giver en mere dæmpet udgave af sangen, tilsat mundharmonika, der giver et twist i forhold til originalen. Ganske effent.
Tempoet er sat op igen på ‘Here Today Gone Tomorrow’, der rocker solidt igennem. Tempo og 60’er/70’er feeling er der også over ‘Live Wire’, med sit energiske trommespil og hakkende guitar, inden ‘That’s How Strong My Love Is’ lukker i samme tidsånd, men lavere tempo, men til gengæld sunget med sjæl og nerve.
Kicking Ass And Taking Names er i sagens natur ikke et sammenhængende album, når optagelserne er spredt ud over 13 år. Til gengæld dokumenterer og bekræfter det på fin vis at Baby Woodrose er ganske effent og ind i mellem groft overset rockorkester. Ikke at de er voldsomt nyskabende i deres tilgang til rocken, ligesom det heller ikke er alle numre på udgivelsen, der brænder lige stærkt, men niveauet er generelt rigtig fint og der er bestemt nogle glimrende rocktracks i mellem. Er du til Baby Woodrose eller bare retro-orienteret rock generelt, så er det absolut værd at tjekke Kicking Ass And Taking Names ud.
I forbindelse med udgivelsen af Kicking Ass And Taking Names rammer Baby Woodrose de kommende måneder følgende spillesteder:
21.03.2014 – Radar, Aarhus
22.03.2014 – Kulisselageret, Horsens
27.03.2014 – Posten, Odense (+ Bite The Bullet)
28.03.2014 – Studenterhuset, Aalborg (+ Bite The Bullet)
29.03.2014 – Bruunske Pakhus, Fredericia (+ Bite The Bullet)
05.04.2014 – Koncerthuset, Studie 2, KBH C
03.05.2014 – Heavy Days in Doomtown, Ungdomshuset, KBH NV
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
