Home Artikler Skråen i Aalborg klar med Band Battle 2014

Skråen i Aalborg klar med Band Battle 2014

2990
0

Ofte har vi vores blik rettet mod Aarhus og København, da det er vores baser her på GFRock, men vi kigger også meget gerne på hvad der rører sig “ude i landet”. I Aalborg er spillestedet Skråen klar med årets udgave af Band Battle – lad os se hvad det er for noget.

Kort og godt er det en nordjysk talentkonkurrence, hvor 12 bands og 10 siger songwriters er blevet udvalgt til at “battle” efter 3 indledende runder og gennemlytninger af en masse demoer.

I år afholder Skråen i Nordkraft 5 semifinaler – 3 for bands, 2 for singer-songwriters. Fra hver semifinale går 2 bands/solister videre til finalen som afholdes den 17. maj på Skråen i Nordkraft. Publikum stemmer ét band/solist videre pr. aften og et dommerpanel vælger også en deltager som går videre til finalen. Bands og singer/songwriters, som tidligere har klaret sig godt ved Band Battle, giver koncert mens dommerne voterer.

Projektansvarlig for Skråen og Nordkraft Søren B. Kristensen udtaler:

”Vi må indrømme, at vi er blevet overrasket over hvor mange navne der findes på den nordjyske musikscene. Af de 22 navne vi har med i år, er det alle nye navne, som ikke har deltaget i Band Battle før, og vi kendte kun til få af dem i forvejen. Niveauet hos deltagerne er igen i år rigtig højt, så det tegner til at blive et godt Band Battle år”.

Sidste års vinder, Det Grønne Apotek, modtog præmier og spillejobs til en værdi af 50.000 kr., samt opvarmningsjob for TV2 og Thomas Helmig til et open air arrangement i Skovdalen. Vinderen af songwriter konkurrencen, R Noor, har efterfølgende varmet op for Tina Dickow og spillet på Tønder Festival og til Smukfest i Skanderborg. Ligeledes er der tradition for, at de bedste deltagere i konkurrencen bliver booket til kommende koncerter på Skråen.

Dommerne i konkurrencen er professionelle branchefolk fra festivaler, spillesteder, pressen, bookingbureauer og lignende. Konkurrencen er sponsoreret af Royal Unibrew, 4 SOUND samt Dansk Musiker Forbund.

Programmet for Band Battle 2014:

Band Battle 1. semifinale:

7. marts 2014 kl. 20
Pious, Katzen Zumpen, PELLE, Phonic Love
+ Koncert med Touching Grace
Entre: 50 kr

Band Battle 2. semifinale:

22. marts 2014 kl. 20
Virtus, Bjarke Kirk & Kujonerne, Fie Pilgaard, Julie Hoegsberg
+ Koncert med Rupture Plains
Entre: 50 kr

Band Battle 3. semifinale:

18. april 2014 kl. 20
Soundation, Thomas Thaarup, Caved Crow, Political Spit
+ Koncert med Baby Handshake
Entre: 50 kr

Songwriters Battle 1. semifinale

12. marts 2014 kl. 20
Farah, Mathilde, Nikolaj Derosche, Jens Jepsen, Mikkel Julius
+ Koncert med Ulrikke
Entre: 50 kr

Songwriters Battle 2. semifinale

2. april 2014 kl. 20
Jacob Schou Kupferberg , Iben Bjørg Anton, Dennis Graves, Daniel Zielke, Jonas Wentzel
+ Koncert med R. Noor
Entre: 50 kr

Band Battle Finale

Lørdag 17. maj 2014
Songwriters Battle Finale, Band Battle Finale
+ koncert med Band Battle vinder 2013 Det Grønne Apotek
Entre: 70 kr

Læs mere om Band Battle HER

Foto: Poul Rasmussen

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleFranklin Zoo – Overflown – 6/3 – 2014
Next articleAlbum Nyt: Er De Sjældne, Southern Gothic Tales, Black Seagull & Drowned Session

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.