Så er det blevet tid til det ugentlige kig på weekendens (plus torsdags) koncerttilbud i den bredt definerede rockede ende af spektret. Let’s roll..
Vi lægger ud med et lille gratis tilbud, torsdag aften på KB18 er der showcase med The Chairman, er du til lidt mystisk og hemmelighedsfuld elektro “noget”, så er et smut i kødbyen måske en god ide. I går (tirsdag) var The Chairman’s “Don’t Call Me The Chairman” Dagens Track her på siden, tjek den ud efter koncertinfo.
KB18 // d. 6/3 // Kl. 22.30 // Gratis
http://youtu.be/rMd1_CtlmUE
Torsdag aften kan du også tage dig en ordenlig retro-rock ‘n roll swing om med Go Go Berlin, når de indtager Loppen’s intime dansegulv. Vi har to gange tidligere anmeldt bandet live, begge gange til 4 stjerner. Først da de i april sidste år gæstede Beta og et par måneder senere da de indtog Pavilion Junior på Roskilde 2013. Er du til guitarlir og masser af attitude, så er det afsted på Loppen.
Loppen // d. 6/3 // Kl. 21.00 // 120 kr.
Store Vega lægger samme aften scene til hypede Savages, når de endnu engang besøger vores breddegrader. Grundet stor interesse er bandets koncert da også blevet flyttet fra Lille til Store Vega, nok delvist på grund af en virkelig massiv hype, som pige-punk bandet oplevede i 2013, hvor de også var et smut forbi Roskilde Festival. En koncert der kom følgende lille anmeldelse ud af fra kollega Jonas: Savages, Pavilion, Roskilde 2013
Store Vega // d. 6/3 // Kl. 21.00 // 200 kr.
Fredag aften er der en ny omgang Beat Ups med et upcoming band på Beta. I denne omgang er det energiske Dance With Dirt der kigger forbi, det band og koncerten, har vi set lidt nærmere på HER.
I Pumpehuset er der dømt metal-træf, når Mighty Music afholder endnu en omgang Mighty Fight Night. Øverst på plakaten er sidste års vindere Fall Of Pantheon, de 4 bands der skal dyste om præmien, en plads i årets Copenhell program, er: Defecto, Heidra, Abscission og Panacea.
Pumpehuset // d. 7/3 // Kl. 20.00 // 100 kr.
Er du til en cocktail bestående af blandt andet støj/kraut-rock med post-punk elementer, så kunne lørdag aften tilbringes på Beta i selskab med britiske Toy. Opvarmningen leveres af De Underjordiske, der tæller medlemmer fra blandtt andet The Woken Trees og The Wands. Bandet koncertdebuterede til Aarhus Psych Fest tilbage i oktober måned, hvor vores mand i marken oplevede dem live. En reportage fra den aften kan læses HER
Beta // d. 8/3 // Kl. 22.00 // 125 kr. (forsalg), 140 kr. (døren)
Gør du stop ved Lygten Station lørdag aften, så er der 4 upcoming navne på plakaten: Select Captain, Phil Shivers, Line Hvid og Bjergtaget. Sidstnævnte modtog hele 5 stjerner for deres EP Velkommen til for et års tid siden. I anmeldelsen lød det blandt andet:
“Selv skriver Bjergtaget at sound og stil kan lede tankerne hen på kunstnere som Sebastian, Nikolaj Nørlund og sågar en dansk udgave af Neil Young eller Jeff Buckley – og ja, det kan der være noget om, men første navn, der faldt mig ind, var Jose Gonzalez, hvis der skal sammenlignes – hvilket der ikke rigtig er grund til, da Bjergtaget har sin egen lyd”. Læs resten HER
Lygten Station // d. 8/3 // Kl. 20.00 // 50 kr.
Er du i Vanløse og i det mere kompromisløse hjørne, så er Jomi Massage måske lige sagen. I slutningen af 2013 udsendte Jomi Massage det roste album Primitives, der også begejstrede vores anmelder så meget, at det både blev tildelt 5 stjerner og røg på vores liste over danske favorit udgivelser i 2013. Links til begge dele kan findes HER
Kulturstationen Vanløse // 8/3 // Kl. 20.30 // 80 kr.
Søndag er der også to fine tilbud på koncertfronten. På Loppen er der dømt drone- og psykedelisk rock, når amerikanske The Warlocks og danske The Wands tropper op. De eksperimenterende drone-rockere The Warlocks har eksisteret siden 1998, og over 6 albums udforsket en svært definerbar mystisk lyd. Danske The Wands bevæger sig i mere psykedelisk retning, hvilket bragte dem forbi Aarhus Psych Fest, og dermed også vores anmelder, sidste efterår. Læs reportagen HER
Loppen // d. 9/3 // Kl. 20.00 // 100 kr.
I Lille Vega er der lagt op til endnu mere mystiske gak og løjer, når bandet med det mundrette navn Thee Silver Mt. Zion Memorial Orchestra kigger forbi. Bandet modtog fornylig topkarakter i form af 6 stjerner for albummet Fuck Off Get Free We Pour Light on Everything fra vores begejstrede anmelder, lad os se hvad han blandt andet skrev:
“Fuck Off Get Free We Pour Light on Everything er et stærkt album, en organisk helhed, der favner bredt, men samtidig har et klart defineret udtryk, hvad enten musikken er støjende eller afdæmpet. Kombineret med fremtidsangsten, forfaldsbeskrivelserne og protesten mod de kræfter, der står bag forfaldet og skaber angsten, bliver musikken udtryk for en eksistentialistisk fortvivlelse, et oprør, mens der samtidig er noget katarsisk og opløftende i musikken, som drømmen om en apokalypse, der på en eller anden måde sender os tilbage til udgangspunktet”. Hvis det ikke er langhåret nok, så læs hele anmeldelsen HER
Lille Vega // d. 9/3 // Kl. 21.00 // 180 kr.
http://youtu.be/L3ht_q6ube0
Af Ken Damgaard Thomsen
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!