Home Seneste Januar 2014 - Nyheder GFR Fokus: Koncerter i København og Aarhus, weekenden uge 4

GFR Fokus: Koncerter i København og Aarhus, weekenden uge 4

2403
0

Nå, januar, din kolde kælling – så er det ved at være slut, hva’? Lad os finde varmen på nogle spillesteder her i weekenden, det ser ud som om det bliver koldt som en brøndgravers røv udenfor – både i København og i Aarhus. 

KØBENHAVN (af KDT)

Vi starter i Kongens København, hvor følgende tilbud er gravet frem af vinterkulden:

Vi lægger ud med lidt billig genbrug fra forrige uge, hvor jeg kom til at inkluderer en koncert der først løber af stablen i aften, så here goes…

Det er intet mindre end et legendarisk navn i den danske musikhistorie, som lægger vejen forbi Christiania i dag. Det gamle hippie orkester Young Flowers er atter genopstået, og bringer syre og psykedeliske toner til Loppen fredag aften. Trioen består i 2014 af Peer Frost, Søren Berlev og Peter Ingemann, hver især prominente navne i den danske rockhistorie. Så er det vist passende at tage endnu en tur op i træet.

Loppen
Fredag d. 24/1
Tid: 21.00
Pris: 100 kr

http://youtu.be/Co0zaRVqwuA

Hvis du har fået dig en ordenlig koger under Young Flowers, og aldrig kom væk fra Staden, så kan du bare kigge forbi Loppen igen lørdag aften. Her gæstes spillestedet af den amerikanske singer/songwriter/tegneseriekunstner Jeffrey Lewis. Lewis og band udforsker folk-genrens rammer, med musik der bevæger sig over traditionel folkemusik til garagerock og lo-fi punk.

Support: Kasper Dons + Of The Valley

Loppen
Lørdag d. 25/1
Tid: 21.00
Pris: 60 kr.

Rust serveres der hele 3 rock-retter lørdag aften. Grunge fra Blackbeat, der vandt musikkonkurrencen Emergenza 2013. Fugatúr, som eksperimenterer med folk, rock, funk og jazz. Og sidst, men bestemt ikke mindst, Porcelain, der for nylig udsendte deres første album i 12 år. Det selvbetitlede album modtog hele 5 stjerner her på siden tilbage i december måned, min kollega skrev blandt andet:

“Det er måske ikke vanvittigt nyskabende, hvad Porcelain serverer på denne udgivelse, men det er stærke sange serveret med autoritet og overskud. Især ‘The Minder’ og ‘This Is Where We Go’ står ud i et felt af sange, der vokser med gennemlytningerne. Det har så absolut fortjent mere opmærksomhed, end der er kommet Porcelain’s vej hidtil, og sniger sig op på 5 stjerner herfra”. Resten kan læses HER

Rust
Lørdag d. 25/1
Tid: 20.00
Pris: 40 kr.

Vi runder af i Lille Vega, hvor du kan udsætte dig selv for et svensk black metal overfald i form af Watain. Igennem deres 15 år lange historie har bandet ikke kun skabt overskrifter på grund af deres kompromisløse musik, men også for deres ekstreme liveshows. Dyrekadavere og hud hører nu fortiden til og de “nøjes” med blod, ild, udklædning, make up og almindelig ugudelig djævledyrkende adfærd. Hvis det ikke lige var fordi jeg (desværre) har andet at give mig til, så var det det her jeg ville bruge min lørdag aften på.

Support: In Solitude

Lille Vega
Lørdag d. 25/1
Tid: 20.40 (første band går på)
Pris: 165 kr.

AARHUS (af JSB)

I Aarhus er der ud over lørdagens punk-tema på Radar, som er en del af Musik Aarhus Festival, to andre fine tilbud samme aften.

Første bud er på Voxhall, hvor Jacob Bellens indfinder sig med band. Den karismatiske sanger og sangskriver udgav i slutningen af 2012 et glimrende solo-album, som jeg måtte have hele karakterskalaen i brug for at belønne. Ud over sit arbejde som soloartist har Bellens også stået for vokalen i I Got You On Tape og Murder. Bellens har sin egen særlige og skæve facon som live-underholder, og sammen med de musikalske og vokale kvaliteter, så er det rigeligt grund til at man bør lægge vejen forbi Voxhall lørdag aften. Med som support er der også et spændende navn, i form af Mads Beldring.

Voxhall, lørdag d.25/1, Døre kl. 20, koncertstart kl. 21, Entré: 170 kr.

Headquarters er der release-koncert med NovemberDecember. Indie-folk kvintetten udsendte deres debut-album d.20. januar, et album jeg hev 5 stjerner frem til. Live skulle de også have ganske godt styr på vokalharmonier og instrumenter, så hvis du er til velsunget og velspillet indie-folk, så bør du lægge vejen forbi her.

Headquarters, lørdag d.25/1, kl. 19 – 21.30, Entré: Gratis

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleDef Leppard – Let’s Get Rocked – 24/1 – 2014
Next articleHarmonics: Harmonics EP **** (4/6)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.