Én-mands projektet Skin Tuxedo har som mål at levere kompromisløs alternativ rock med sjæl og nerve. Det lykkes i vid udstrækning på Harlot of the Night, der, trods nogle skønhedsfejl og mindre medrivende passager, samlet set er en ganske spændende udgivelse.
Ivan Oscar Boel Stenger hedder manden bag Skin Tuxedo. I selskab med ham lægger vi ud i et melankolsk rock-landskab med ‘With Patience and Sacrifice’, der bølger op og ned båret af fint guitarspil og med Stenger’s udtryksfulde vokal i centrum.
Den følges af det to-delte titelnummer, ‘Harlot of the Night’ og ‘Harlot of the Night pt. 2’, førstnævnte med klaveret som bærende element, men fint suppleret af trommer og guitar og igen med en ekspressiv vokal – det minder mig på en måde lidt om Tori Amos fra tiden omkring Boys For Pelé, selv om det mod slutningen er som om produktionen ikke er helt skarp. ‘Harlot of the Night Pt. 2’ bibeholder klaveret, dog her mere inkorporeret i det øvrige lydbillede, men igen et udmærket nummer, der også bevæger sig i afdelingen for melankolsk alternativ rock.
‘Intruder’ bryder ind med en lyd, der er mere tidlig Tool end Tori Amos, med en huggende forvrænget guitar og Stenger’s vokal som et definerende element. Endnu et stilskift får vi på ‘Left in the Dark’, der kunne lyde lidt af Muse i de mindre pompøse øjeblikke, selv om der også er ind i mellem er en bismag af megaloman Bellamy i Skin Tuxedo’s univers. Et tvist af tivoli-musik giver lige nummeret en ekstra skæv kant, som faktisk fungerer ganske fint.
Vi kastes intenst ind i ‘Resonance of a Night’, som veksler i intensitet og mellem stemninger, så man er lige ved at miste pusten – det samme er vokalen et par gange. Heldigvis åbnes der igen op på ‘Expand Horizons’, der er ganske medrivende og melodisk stærk. Især pianoet omkring breaket i første halvdel af nummeret er veludført og løfter nummeret et godt stykke over det ordinære. Den følges af ‘Killer’, der er mere regulært rocket, men stadig med små detaljer og finesser, som er med til at gøre Skin Tuxedo til en anderledes oplevelse hele vejen igennem Harlot of the Night.
Klaver og en kabaretagtig stemning indleder ‘Pearl’, der er det nærmeste vi kommer et happy nummer; “Like a pearl/you shine for me” og dermed stemningsmæssigt et lidt pudsigt indslag, trods den distortede afslutning, på et album, der ellers bevæger sig i mørkere stemninger.
Det hele rundes af med ‘The Echo’, hvor klaveret igen sætter stemningen, her atter i det mørkere hjørne, igen på et overvejende velfungerede nummer. Skin Tuxedo formår i det hele taget på hele albummet at samle inspiration fra den alternative og melankolske del af de sidste 20 års rockscene og sætte noget sammen, som i høj grad lyder som Skin Tuxedo’s eget, blandt andet fordi der skydes nogle skæve idéer ind i blandingen. Det er samtidig et meget afvekslende album, som breder sig godt ud i tempo og stemninger. Dog er der ind i mellem nogle skønhedspletter, hvor produktionen ikke lyder helt skarp og afstemt, eller hvor Stenger’s vokal kammer over. Det giver en fornemmelse af at der stadig er noget at arbejde med for Skin Tuxedo.
Det til trods er Harlot of the Night dog samlet set et interessant bekendtskab, som i hvert fald formåede at fastholde min interesse hele vejen igennem, og samtidig indeholder flere gode, alternative rocknumre. Skin Tuxedo er klar til at komme ud og spille musikken live i en akustisk to-mands setup, hvor Stenger får hjælp af Jesper Dahlsgaard på guitar.
Tjek Skin Tuxedo ud på facebook.
Anmeldt af Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
