Tales From The Attic er et 3 år gammelt band med base i Lyngby, bestående af bas, trommer, to guitarer og en kvindelig forsanger. De spiller rock, der i følge dem selv, placerer dem i en blanding af Paramore, Foo Fighters, Led Zeppelin og Wolfmother.
Inspirationen finder de, som de selv skriver, i deres navn; “Tales from the Attic, hvoraf ordet ’Tales’, historier og historiefortællingen, er vores fokus, mens ’from the Attic’ tilføjer en lidt mystisk, hemmelighedsfuld stemning. Vi lægger vægt på teksterne, der skal fortælle en historie, der er interessant at høre, og gerne sige nogle ord, der ikke er helt kliché samt formidle nogle utraditionelle budskaber. Samtidig skal de være vedkommende og komme fra os selv – det er vores egne historier krydret med fantasi og metaforik!”
Så det var med forventning om at blive blæst omkuld, da cd’en røg i anlægget. Det blev jeg dog ikke helt. Første sang på Prologue man som lytter bliver præsenteret for er “Guitar Guy”, som handler om, tja, en gut med en guitar. En fin lille rock sang, skåret over den klassiske skabelon, som ikke indeholder de store overraskelser, og derved ikke gør super meget væsen af sig. Bandet spiller fint, men når sangen er bygget så klassisk op, så skal der andet til end et velspillende band, for at sparke røv. Der mangler lidt kant, og ydermere er det som om at energien og dynamikken udebliver.
“Dearest Child” er næste stop på demoen, en sjæler med forsanger Emilys vokal i fokus. Igen er sangen skrevet over en skabelon der er hørt mange gange før. Som forrige sang, så er der ikke en finger at sætte på fremførelsen, men det bliver for pænt, og dermed også en anelse kedeligt, desværre. Vi fortsætter i det stille spor med “Roll Your Dice”. Igen er Emilys vokal i fokus fra start. Sangen bygges stille og roligt op fra guitar og vokal, meget som forrige sang, og slutter med noget mere rabalder. Igen igen, en fin sang, men den manglende variation gør at man som lytter ikke helt kan holde koncentrationen.
På “Raise Your Voice” er der noget mere gang i gaden, og bandet gør deres for at fyre et vaskeægte rocknummer af sig. Men, ja igen, så er vi ved samme problemstilling som især “Guitar Guy”. Sangen mangler simpelthen kant, energi og dynamik, som den garanteret har live, men på optagelse, så falder det lidt sammen.
Vi er kommet til sidste skæring på demoen, “Otherwise”, som klart er bedste sang på Prologue. Her bryder bandet med deres skabelon-sangskrivning, og smider livrem og seler. Sangen starter stille, men modsat “Dearest Child” og “Roll Your Dice”, så rammer bandet noget originalt og holder lytteren fanget i en dragende atmosfære, indtil sangen skifter karakter, og der kommer fart over feltet, uden man som lytter ryger af hesten. Her varieres der med tempo, krydret med lidt råbekor, som bryder og supplerer frontvokalen fint. Eneste lille minus jeg kan sætte, er at sangen er en anelse for lang.
Der er som sådan intet galt med Prologue, bandet er velspillende, har skrevet nogle helt ok sange og forsanger Emily har styr på vokalen, der dog har en tendens til at blive en smule dominerende. Hvorfor så kun 3 stjerner? Jo, på trods af helt fine sange, så hæver Prologue sig desværre ikke over gennemsnittet, der mangler variation, opbygningsmæssigt minder sangene meget om hinanden, hvilket er sigende i specielt de 4 første numre, som også er en kende for kontrollerede. Ikke at det nødvendigvis er negativt, men når bandet som i “Otherwise” slår sig lidt løs og smider tøjlerne, så er det et mere spændende band lytteren oplever, og helt klart den vej bandet skal bevæge sig, i min optik.
Slå et smut forbi bandets facebook-side, hvor Prologue kan høres.
Anmeldt af T. Bonde
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!