West Coast punk rock veteranerne Bad Religion er klar med et julealbum, men Christmas Songs er dog alt for meget no, no, no fremfor ho, ho, ho.
Idéen med at et etableret navn tager en bunke gamle jule-travere og genindspiller dem, er jo hverken ny, original eller banebrydende, men det overrasker måske lidt, at et sådant album kommer fra Bad Religions kanter. Det er, heldigvis, ikke fordi bandet er blevet ny-religiøse eller noget, de synes blot at de 8 udvalgte juleklassikere er gode sange.
Forsanger Greg Gaffin har dog også en mere personlig forbindelse til numrene, i det han som barn var en del af et kirkekor, der blev springbræt til en karriere indenfor musikken. Christmas Songs skal anses som en samling typiske Bad Religion sange, fyldt med energi og kraft, nu med ekstra glimt i øjet og et overordnet “juletema” – men den fæle duft at spekulativt produkt blander sig nu uundgåeligt med duften af julehygge. Lidt af den dæmpes, når man kan læse, at 20 % af overskuddet fra salget af pladen går til SNAP, Survivors Network of those Abused by Priests.
Havde Christmas Songs da så bare været værd at lytte til…
Det er den bare ikke mere end et par gange, og de sidste par gange mere af tvang end lyst, så jeg kunne skrive en fair anmeldelse. Det rykker simpelthen ikke rigtig det her, og bandets fortolkninger af det fortærskede materiale bliver, med få undtagelser, aldrig andet end forudsigeligt, halv-dovent, konservativt eller uinspireret. Faktisk lyder det meste af Christmas Songs nøjagtig som man kunne forestille sig, hvis man eksempelvis tænker på en julesang som “White Christmas” spillet som et Bad Religion nummer i Bad Religion tempo, så er det lige præcis sådan det lyder. Så, nu klantrer jeg Bad Religion for at lyde som Bad Religion? Ja, i dette tilfælde, for hvorfor ikke benytte muligheden til at lege endnu mere med numrene og ens musikalske udtryk, i stedt for at indspille 8 julesange efter bandets velkendte skabelon? Det meste af vejen lyder pladen, som noget bandet har indspillet på en eftermiddag med autopiloten slået til.
Albummet er dog ikke helt rippet for små højdepunkter, og en punk-bombastisk udgave af “Little Drummer Boy” bringer et smil frem på éns læber, imens turbo versionen af “O Come All Ye Faithfull” giver én lyst til at hardcore stampe rundt om juletræet. Her kommer der lidt liv i det ellers noget stivbenede koncept, og man kan skimte pladens druk-jul potentiale. Men det er desværre kun i glimt, for hvert kort moment, hvor der kommer gang i bentøjet, er der to som “What Child Is This” og “Angels We Have Heard On High”, hvor man synker ned i lænestolen og forædt flæskestegs-bøvser og gaber lidt.
Som afslutning, efter de 8 julesange, trakteres man med et remix af bandets egen “American Jesus”, fra Recipe for Hate pladen. Hvorfor, udover at titlen indeholder “Jesus”, fremgår ikke helt og nødvendigheden af en ny version af dette ellers fine nummer virker heller ikke presserende. I det hele taget forstærker det bare følelsen af, at Christmas Songs lidt er et overflødigt overskudsprodukt. Det havde ikke været muligt at finde en gratis “public domain” julesang mere?
At dele af overskuddet går til en god sag, er naturligvis prisværdigt, og hvis resten af klejnerne kan finansiere et solidt nyt album fra Bad Religion, så fred være med det. Jeg har svært ved at tro, at et ellers cool band, og de virker sgu som nogle fede nok typer ellers, smider sådan en udgivelse ud i julehandlen af ren og skær grådighed og spekulation. Beklageligvis lyder leveringen af materialet bare lidt sådan, og man savner at de havde tænkt lidt mere udenfor Bad Religion boksen, nu de alligevel var i gang.
De 8 numre + “American Jesus” havde måske været en fin julegave som gratis download til medlemmer af fanklubben, eller lignende, for en købsanbefaling er svær at give. Lyt til den på nettet til din julefrokost, og ønsk dig nogle bløde pakker i stedet for, hvis det her er det hårde alternativ.
Anmeldt af Kodi
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
