Den første udgave af Aarhus Psych Fest løber af stabelen denne weekend. Fredag aften kunne festivalen melde udsolgt af en-dags billetter til fredagen, og de mange fremmødte fik valuta for pengene.
Jeg nåede desværre ikke frem i tide til at se festivalens første navn, ET Tumasson, spille i The Lunar Suite, som er indrettet med diverse kunstinstallationer i Den Rå Hal. Til gengæld nåede jeg første band på scenen på Radar, nemlig De Underjordiske.
Bandet består blandt andet af medlemmer fra The Wands og The Woken Trees, og har endnu ikke udgivet noget materiale, ligesom koncerten på Radar var bandets første officielle optræden. Det kunne man selvfølgelig godt mærke, da der ind i mellem skulle aftales lidt på scenen mellem numre, men rent musikalsk hænger gruppen ganske godt sammen. Thomas Brandt på trommerne sørger denne aften for et karakteristisk fyldigt og tungt trommespil, som driver bandet frem. Stilen er dansksproget 70’er inspireret syre-rock, ikke helt ulig Spids Nøgenhat, men ikke med helt så mange udflugter, og med Peter Kure’s lidt nasale vokal i front. Skal man tale om en svaghed ved De Underjordiskes musik, er det nok, at kompositionerne ikke er specielt varierede og kører meget i samme tempo. Lyrikken tager også sit afsæt i syre-rockens univers, og jeg fangede blandt andet bidder som “Jeg sidder på et tæppe/der flyver mod syd” og “Vi kommer nu/og giver dig fred”, sidstnævnte fra nummeret ‘Vi Kommer Nu’. Det knap en halv time lange sæt afsluttedes med ‘Trold’, en lidt særpræget sang, som var herligt tung, hvor Kure synger: “Der er en trold herinde/Selv om spejlet viser en mand”. Måske er der trolde inde bag De Underjordiske’s menneskefremtoning? Det bliver i hvert fald spændende at høre mere fra bandet.
Således godt i gang med aftenens program satte jeg kursen mod The Lunar Suite, hvor Acid Twin gik i gang med at spille. Acid Twin er egentlig et en-mands-projekt, men i dagens anledning var der 3 ekstra musikere med på nogle af de støjende kompositioner. Det var kun i glimt, at musikken gav mening for mig, men Acid Twin formåede alligevel at fastholde et pænt publikum, hvor mange dog gik til og fra. Den skitse-prægede tilgang til støj-rock gjorde ikke meget for mig, selv om der var gode riffs og melodier i glimt. Desværre druknede de i kompositioner, der ikke rigtig kom nogen vegne og en sceneoptræden, der også virkede skitse-agtig.
Tilbage på Radar var Tales Of Murder And Dust til gengæld et godt bekendtskab. Det fem mand og én kvinde høje band lagde ud med en afdæmpet søgende intro, der gav Kathrine Kaspersen’s violin god plads i lydbilledet. En stemningsfuld start, inden ‘Laid Bare’ fra bandets seneste EP, Skeleton Flowers blev sendt ud over scenekanten i en glimrende og velspillet udgave. Bandet har en evne til både at spille tungt, men samtidig virke stilfærdige. Der er ikke de store armbevægelser på scenen, og selv om Kathrine Kaspersen er placeret i centrum for bandet, er det faktisk som om at der ikke er et fast centrum i bandets musik – de fungerer som en organisk helhed, hvor enkeltdelene komplementerer hinanden. Vi får også ‘Tremblin” fra Skeleton Flowers, samt yderligere en håndfuld numre fra bandets bagkatalog, alle fremført med samme stilfærdige overskud og sikre musikalitet. Ind i mellem har bandet også fængende passager og temposkift, som tilføjer den ekstra dynamik, der gør at man ikke kommer til at kede sig som koncertgænger, selv om nogle måske vil synes, at bandet godt kunne vise bare lidt større armbevægelser på scenen. Men deres optræden matcher det musikalske udtryk på fin vis.
I kontrast til Tales of Murder and Dust’s stilfærdige udtryk, står The Woken Trees, som gik på Radars scene som næste navn. Ikke at bandet er nogle speedsnakkende kommunikatorer, men der er en rastløs energi i bandets musik, som også afspejles i deres optræden og understreges af heftige visuals. Jeg har to gange tidligere oplevet bandet live, den ene gang på Radar i foråret og anden gang på Roskildes Pavilion Junior scene, og umiddelbart hælder jeg til at aftenens koncert er den bedste af de tre jeg har set. Radar var efterhånden blevet godt fyldt og fra scenen gik Kim Heyst’s dybe vokal godt igennem. I det hele taget stod vokalen stærkt i billedet denne aften på Radar. Første nummer på sætlisten var ‘Orders’, der også åbner debutalbummet NNON, drevet frem af Thomas Brandt’s stærke, og herligt drivende, trommespil.
The Woken Trees blanding af post-punk og støjrock, der blandt andet giver anelser til Joy Division og danske Kitty Wu, men også andet og mere, gjorde sammen med det overvældende lysbombardement og de specielle visuals, som kørte på et lærred bag bandet, tydeligt indtryk på publikum. Det er da også en både sonisk og visuel oplevelse, at opleve bandet på et sted som Radar. Numre som ‘Dead Underwood’ og ‘Yells’, som begge faldt tidligt i koncerten, fungerede begge godt, og de tunge og veltimede versioner af ‘Holy Water’ og ‘Children of Chalk’ var højdepunkter i koncerten, sammen med ‘Half Hollow’, der også fik ekstra lag på i live-versionen. Mathias Riis’ keyboardspil var også med til at give det hele en ekstra dimension denne aften. Som altid afsluttede bandet med ‘Succubus’, der ender i et katartisk støj- og lysinferno. Glimrende koncert af The Woken Trees.
Sidste navn på plakaten fredag aften var tyske The Blue Angel Lounge. Musikalsk har tyskerne mere til fælles med Tales of Murder and Dust, end The Woken Trees, selv om der også er elementer af post-punk hos tyskerne. Et karakteristisk træk ved tyskerne er trommespillet, hvor det meste foregår på tammer og ikke på stortromme og lilletromme. Der bliver også ofte rokeret om i forhold til instrumenteringen på scenen, så der hele tiden eksperimenteres med lyden. Denne aften fungerede det godt for tyskerne, der med det dundrende trommespil og Nils Ottenmeyer’s dybe vokal leverede stærke, mørkrandede, drømmende lydlandskaber. På sætlisten var blandt andet den orgelbårne ‘Ewig’ hvor Ottenmeyer synger på tysk, hvilket fungerede godt på sin egen weltschmerzede måde, og i den anden ende af spektret den post-punkede ‘New Gandhi’, der er ganske catchy. “Thank you very much!” lød det fra Nils Ottenmeyer, da bandet gik af scenen efter 12 velspillede numre, og dermed afsluttede en god første dag på Aarhus Psych Fest.
Følg med i morgen, hvor der kommer en reportage fra lørdagens program med blandt andre The Wands og Get Your Gun.
Af Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
